Kontant er jo da et udmærket og desværre meget nødvendigt program som ofte formår at trække [...]]]> Vi var mange der så frem til Kontant’s udsendelse om misforholdet mellem vurderingspriser og hammerslagspriser hos Lauritz.com. Det er jo en offentlig hemmelighed som jeg har skrevet om for flere år siden, da det åbenbart er nødvendigt at påpege.

Kontant er jo da et udmærket og desværre meget nødvendigt program som ofte formår at trække suspekte sager frem i lyset, så forventningerne  var skyhøje, da en konsekvent fejlvurdering er så åbenlyst forkert.
Som man sagde i udsendelsen og jeg også har påpeget, – enhver der kan bruge en lommeregner kan ved selvsyn konstatere rigtigheden af påstanden.
Magen til skuffelse da vi sad og sundede os oven på udsendelsen. Kontant har tilsyneladende haft ansat en 10 årig programchef. Fornemmelsen udsendelsen efterlod, var en rimelig reklame for Lauritz.com på grund af direktøren Mette Rode Sundstrøms dygtighed (den ros skal hun bestemt have), der manglede kun at afslutte udsendelsen med kindkys til intervieweren, så havde den siddet lige i skabet.
Det blev påpeget at det ikke var menneskeligt muligt at få vurderingspriserne mere korrekte, en fejlmargin på 30% til den forkerte side, jamen bedre kunne det ikke gøres.
HVIS MAN SOM HANDLENDE MED BRUGTE VARER KONSEKVENT VURDEREDE 30% FORKERT NÅR MAN OPKØBTE VILLE DET IKKE VÆRE MULIGT AT DRIVE FORRETNING, DA DET OFTE ER HELE FORTJENESTEN.
Kontant havde til lejligheden indkøbt 3 mere eller mindre usælgelige og defekte varer, der skulle bruges som eksempel og så havde man fundet en med god grund forurettet sælger, dog af nogle malerier som en handlende nok ikke ville have givet mere for end de indbragte, MEN ER DET SÅ REEL RÅDGIVNING.
Det er da korrekt at der kan være varer der opnår en uventet høj eller lav pris, men det er jo ikke reglen. De fleste varer kan vurderes rimeligt nøjagtigt – ikke mindst ved hjælp af Lauritz.com’s store database over solgte varer og deres mange tilknyttede ” eksperter”. HVAD ER SÅ ÅRSAGEN TIL AT MAN IKKE GØR DET?
Hvorfor har kontant ikke rådført sig med erfarne folk i branchen inden en sådan udsendelse. Der utroligt ringe udsendelse er jo medvirkende til at almindelige mennesker uden den store viden, fortsat vil blive misvejledt da udsendelsen jo slet ikke levede op til nogen form for seriøsitet.
Man havde gjort sig den ulejlighed at lægge en masse tal sammen på hammerslagspriser, men ikke tænkt over hvilke varer som holder prisen og hvilke varer der konsekvent bliver vurderet forkert. At Lauritz justerer priserne når de ser en varetype ikke holder den forventede pris, må betragtes som en decideret usandhed, tillige har de indleverende storkunder ofte selv indflydelse på vurderingsprisen.
KONTANT – DET VAR EN GANG VARM (LUNKEN) LUFT UDEN NOGEN FORM FOR BID.
God reklame for Lauritz.com der også har skyndt sig at hælde vand ud af ørene på hjemmesiden om deres fantastiske vurderingsevne.
Jeg har ikke principielt noget imod bestemte auktionshuse, men jeg har noget imod misvejledning og utroværdig kundebehandling – det fås også efter Kontants udsendelse, hos Lauritz.com.
PS: Linket på DR’s hjemmeside, hvor du skulle kunne se udsendelsen virker ikke – det var heller ikke noget at være stolt af, men du kan deltage i debatten.

 Der var en [...]]]>
Jeg fandt over en mindeudstiling om Sikker Hansen på Frederiksberg rådhus  i oktober 1956..
Der var en fortegnelse over de udstillede tegninger, hvad der kunne give et ganske godt billede af hans enorme produktion.
Her er udstillingskataloget, med en ganske stor del af hans frembringelser.

 Der var en ganske god karakteristik af SH. skrevet af Ib Andersen.

Jeg kan rigtig godt li Paul Emil Hanovers udtalelse, der ikke kun er henvendt til Sikker Hansen, men til os alle: “Tilbage til naturen” vil dog lidt før eller senere blive løsenet.”Thi uden natur er der i længden ingen næring for kunst. Det viser kunsten selv.

Den første kommode afsyrede jeg omkring 1975. På det tidspunkt var afsyring nok et udtryk for tanken om at vende tilbage til naturen, til tingenes oprindelighed. Formentlig en reaktion på opsvinget i 1960’erne, hvor det gamle blev forkastet og alt skulle være nyt, moderne og et udtryk for at: ”Her [...]]]>

Den første kommode afsyrede jeg omkring 1975. På det tidspunkt var afsyring nok et udtryk for tanken om at vende tilbage til naturen, til tingenes oprindelighed. Formentlig en reaktion på opsvinget i 1960’erne, hvor det gamle blev forkastet og alt skulle være nyt, moderne og et udtryk for at: ”Her går det ufattelig godt”. Økologi var begyndt at vinde indpas, hippiekulturen med en deraf følgende revurdering af livsværdier gjorde efterhånden sit indtog i hjemmene. I løbet af ganske få år skulle alt være afsyret og de afsyrede møbler blev efterhånden til både storindustri og en eksportartikel.
Husker stadig det hæderkronede foretagende ZigZag afsyring drevet af Jan Hvarre, der postede kæmpe mængder af afsyrede døre, vinduer, kommoder, skabe, ja alt hvad der kunne afsyres – ud i samfundet, ud over at være eksponent for den nye, hippe livstil og hvad deraf fulgte;-).
Det resulterede i at mange hjem efterhånden var totalt afsyrede. Alt fra gulve, døre, vinduer og selvfølgelig samtlige møbler, ja –  havde hunden og bilen kunnet afsyres, var de blevet det!
Set i bakspejlet var det selvfølgelig en katastrofe at så mange fine almue møbler med imponerende og unikke dekorationer led en trist skæbne, men afsyret – det blev de.
De afsyrede møbler var således et udtryk for denne ”tilbage til naturen” tendens og eksponent for den øgede bevidsthed om livsværdier og tankerne omkring genbrug og økologi.

Jeg ser i dag en temmelig nærliggende parallel i tendensen med at alting skal være hvidt.
Gennem mit arbejde har jeg været i flere tusind hjem, efterhånden må jeg konstatere at en stor del af dem er MEGET hvide.
Det minimalistiske og stilrene (hvidt er også renhedens farve – ik), kunne vel også være et udtryk for en protest over det hektiske i nutidens tilværelse. Vi bliver bombarderet dagligt med så store mængder (ofte totalt unyttige) informationer, mængder man før ville have haft en hel måned til at fordøje.
Det stigende krav til effektivitet, tempo og ensretning i samfundet, hvor det ikke er blevet nemmere at pleje individualiteten, i hvert fald ikke hvis den afstikker noget videre fra normen, kunne vel godt have indflydelse på den ”hvide” trend.
Det er da fuldt forståeligt, hvis det moderne menneske har fået større behov for, i hvert fald i sit eget hjem, at indrette sig mere overskueligt og med den hvide farve som en eksponent for at det efterhånden store behov for at finde sin egen ”renhed” i en verden som efterhånden er alt for uoverskuelig og teknisk orienteret.
Jeg kunne blot ønske at bevidstheden og protesten mod denne ”hektivitet” ville træde noget tydeligere frem. I 1960 – 70’erne var der ingen som var i tvivl om, at afsyring af møbler også var et udtryk for et alternativt livssyn.
Der kunne godt være lidt mere bid og oprør i Chabby Chic og Fransk Landstil, - muligvis mangler der nogle aktivister og filosoffer.
Måske det netop er nødvendigt at gå for ”hvidt” – inden vi går helt i sort!

For et stykke tid siden lavede jeg et par indlæg om norske og svenske interiørbloggere, hvor det blev nævnt at her i Danmark var vi lidt bagefter på det punkt. Jeg tror da lige at jeg bliver nødt til at trække lidt i land, der er jo nærmest sket en hel eksplosion [...]]]>

For et stykke tid siden lavede jeg et par indlæg om norske og svenske interiørbloggere, hvor det blev nævnt at her i Danmark var vi lidt bagefter på det punkt. Jeg tror da lige at jeg bliver nødt til at trække lidt i land, der er jo nærmest sket en hel eksplosion i antallet af kreative danske blogs.
Her skal blot nævnes en enkelt hvor der er links til rigtig mange spændende danske blogs – Ja siden hedder såmænd: Danske Indretningsblogs.dk – et rigtigt godt og inspirerende initiativ der gør overskueligheden større – tillige en ganske nydelig blog.

Et nyligt besøg på Glasmuseet i Ebeltoft må siges at have været en berigende oplevelse. Gamle glas står mit hjerte nær, men jeg må modvilligt indrømme at jeg blev voldsomt fascineret både af den håndværksmæssige formåen, ikke mindre af den fantasi og udnyttelse til det yderste af glassets muligheder som trådte frem [...]]]>

Et nyligt besøg på Glasmuseet i Ebeltoft må siges at have været en berigende oplevelse. Gamle glas står mit hjerte nær, men jeg må modvilligt indrømme at jeg blev voldsomt fascineret både af den håndværksmæssige formåen, ikke mindre af den fantasi og udnyttelse til det yderste af glassets muligheder som trådte frem i de mange udstillede emner.
Har du som jeg ofte passeret Ebeltoft after at være ankommet med færgen og derefter hastet videre til destinationen, så giv dig tid til et besøg på museet, det er det rigeligt værd.