• At fotografere mennesketing
    Man kan af og til være dybt misundelig, men når man nu ved det selv er vel ikke så galt. Jeg har gode professionelle venner der er mestre ud i fotografiets kunst. Jeg bli’r det aldrig, men holder meget af…Read more →

Porcelæn – replika!

Når man handler med antikviteter kan det ikke undgås at der af og til dukker en effekt op, som kan være lidt svær at placere. Det var tilfældet med afbillede porcelænsskrin. Ved første øjekast er det lidt imponerende alene på grund af størrelsen (ca. 50 cm. bredt). Forarbejdningen er ikke ringe og det har en rimelig pondus, placeret på et egnet møbel. Stemplet var der ingen som kendte, så hvad gør man? Selvfølgelig hjem og kigge i alt hvad der findes af bøger med keramikstempler, i dette tilfælde uden resultat – dernæst internettet, ligeledes uden resultat. Jamen så er en nærliggende tanke, at det jo må være sjældent, da det bestemt er ganske usædvanligt. I stemplet står årstallet 1895, jamen så kan det da ikke være helt ringe og bliver stillet i forretningen i håb om at mysteriet bliver opklaret “hen ad vejen”.
Da klenodiet så kommer på internettet, bl.a. med teksten : Antageligt 1895, er der et venligt menneske der henleder opmærksomheden på en side med porcelæn stempler, hvor det fremgår at klenodiet måske ikke er så meget klenodie alligevel, men derimod fremstillet i Kina og i adskillige tilfælde solgt verden over som en “rigtig” antikvitet. I stemplet er der heller ikke noget som på nogen måde indikerer, at det skulle være kinesisk. Man må gå ud fra at det fra producentens side er ønskeligt at skrinet opfattes både som antikt – og bestemt ikke kinesisk, for at oppebære en langt højere pris end ellers ville være tilfældet.
Så blev man da så klog. Set i bakspejlet er der da også flere ting som burde have fået en lille klokke til at ringe, men det er jo nemt nok at se når begejstringen har lagt sig. Porcelænet er egentlig af en rimelig kvalitet, men det er lavet i krakelé, hvilket vist ikke var så almindeligt i forrige århundrede, dernæst er der ingen slidmærker (det kunne jo skyldes at man har passet godt på kostbarheden;-). Messingmonteringen er også af en kvalitet som ikke rigtig passer til et pragtskrin, selvom den også er rimeligt lavet. Dernæst ornamentikken i messingen, som ikke fremtræder med klare signaler om oprindelse, men nærmest som en sammenblanding af blade, roccalier, druer og ranker der hverken passer sammen med tid eller sted.
Jamen er det ikke nemt at se, når man ved det – heldigvis er det dog stadig et lidt imponerende og usædvanligt stykke porcelæn, som man sagtens kan have glæde af - og nu har det også lidt historie!

At det kan være svært, har jeg også skrevet lidt om andetsteds!

 

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>