Tag: Antikviteter

antik-blog.dk > Antikviteter

Antikke møbler bliver et hit igen!

Antikke møbler – se galleri med et udvalg.

Antikke møbler
Her vises et udvalg af smukt håndværk.

Antikke møbler står mit hjerte nær, så jeg vil da her gerne slå et slag for at flere kan få øje på de kvaliteter der gemmer sig i det fine håndværk.
Derfor har jeg samlet et galleri af møbelfoto jeg har taget gennem tiden.
Der er helt sikkert ikke tale om stor fotokunst, men foto taget under urimelige lys og pladsforhold – primært for at vise eventuelle købere det enkelte møbel.

Hensigten med galleriet er udelukkende at vise nogle af de mange facetter i dansk møbelhåndværk fra før design blev “moderne” og både håndværkeren og køberen havde en anden tilgang end den nutidige, til at erhverve et sådan møbel.

Jeg ville gerne have skrevet………..

Continue reading “Antikke møbler bliver et hit igen!” →

Kiksespande eller Bisquitdåser

kiksespand

Kiksespande er en af de antikviteter som har mistet brugsværdien og stort set udelukkende bruges til dekorative formål af samlere eller antik interesserede.
I vores forbrugssamfund gør alene størrelsen dem uanvendelige, da de kvantum der konsumeres af lækkerier under ingen omstændigheder kunne presses ned i en lille kiksespand.
Kiksespande har således også en kulturhistorisk værdi, idet de vidner om en tid hvor forbruget var anderledes og det at blive budt på et par småkager til kaffen, var noget særligt og en gestus man satte pris på – og de var selvfølgelig hjemmebagte. Continue reading “Kiksespande eller Bisquitdåser” →

Svendestykke anno 1888

Original tegning af et smukt svendestykke.

Svendestykke fra den tid hvor godt håndværk var en æressag. At man til sit svendestykke skulle præstere noget helt unikt, der samtidig skulle bane vejen for den videre karriere. Her er så et eksempel på hvad en møbelsnedker skulle kunne præstere. Det er ingen hemmelighed at undertegnede er imponeret af de gamle håndværk og stoltheden ved at kunne levere noget unikt. Måske er jeg lidt gammeldags, men jeg har en formodning om at der bestemt ikke stilles de samme krav idag. Man måtte levere hjerteblod i en grad der vist ikke er aktuel. Ikke alene skulle man kunne tegne sit projekt, men så sandelig også kunne udføre det. Her et eksempel på et smukt møbel som enhver burde være stolt af at eje, men som desværre er blevet en lidt underkendt disciplin.

Egetræsmøbler med udskæringer.

 

Dekorationen af primært egetræsmøbler som fik en renæssance omkring år 1900 – 1930, var ofte meget fantasifuld og ikke mindst individuel. Ofte bestilte man sine møbler med bestemte scenerier og motiver og der er således meget vide grænser for dekorationerne. Det kunne være historiske motiver, motiver fra mytologien, privatlivet eller blot personer i muntert lag.
Det var jo så en del af den tids smag for dekoration og smag kan jo som bekendt diskuteres. Det jeg holder af ved den form for dekoration er for det første den

Continue reading “Egetræsmøbler med udskæringer.” →

Bestemmelse af glas og porcelæn.

Det er (indtil videre) ikke mit ærinde her på bloggen at reklamere for forretninger, men udelukkende at samle sider med informationsværdi for ligesindede. Ingen regel uden undtagelse. På Samlerhusets hjemmeside er der en herlig samling af  glas og porcelæn, som gør det muligt at finde rundt i mængden af navne på glas og stel. Og ja – de sælger dem også.

Piedestalskabet – et herligt møbel

Jeg har altid ment at piedestalskabet i alle dets afskygninger er et utroligt anvendeligt møbel, dels på grund af størrelsen og selvfølgelig også fordi det er et smukt møbel der kan passes ind i ethvert interiør. Anvendeligheden er stor, netop fordi et sådant skab stort set kan placeres i alle sammenhænge uden at være for dominerende, men samtidig give ethvert rum et lille løft. Piedestalskabet blev ‘opfundet’ omkring 1820 (empire stil). den mest kendte type er nok Chr. VIII med ‘Københavnertop’.
Continue reading “Piedestalskabet – et herligt møbel” →

Gamle rammer er da et must!

Gamle rammer er da et must!

Smukke gamle rammer lever af og til en lidt overset tilværelse. Der findes jo utrolig mange typer og kvaliteter, ofte som det ikke er muligt at købe idag – og i så fald til en pris der nemt være afskrækkende. Jeg har gennem årene solgt tusindvis af rammer og er der noget der kan få mit kundepleje-gen til at sætte helt ud, er bl.a. når jeg bliver budt 20 kr. for en smuk gammel bladforgyldt ramme. Ved besøg hos antikvitetshandlere med et rimeligt udvalg (her Skjold Antik), er det altid spændende at gå på jagt efter de rigtig gode rammer og under alle omstændigheder vil et motiv man holder af altid komme mere til sin ret ved et omhyggeligt valg af ramme. Glæden ved selv at have fundet rammen og indrammet et motiv, som man jo som regel også skal have i adskillige år er efter min ringe mening jo noget større end ved at gå i Silvan og købe en skifteramme.

Et af de tiltag jeg så kunne gøre, er at anbefale den fremragende bog om gamle rammer skrevet af Henrik Bjerre: Rammens kunst. Bogen er på 250 sider, pragtfuldt illustreret og kommer hele vejen rundt, fra 1500 tals rammer til brug af rammen i moderne kunst. Der er en gennemgang af processen ved bladforgyldning, masser af henvisninger og baggrundshistorie, hvor der selvfølgelig heller ikke mangler et afsnit om ‘rammeikonet’: Hofforgylder Peder Christian Damborg.

Antikvitets forfalskning – ærgeligt det ikke findes mere!

Med udgangspunkt i Gorm Benzon’s bog om antikvitetsfiduser og et par andre bøger i den genre der har fundet vej til min bogsamling, sidder jeg faktisk i skrivende stund og ærgrer mig en lille smule over at der ikke mere er kreative mennesker der har lyst til at forfalske vores gamle klenodier. Umiddelbart lyder det jo lidt selvmodsigende, hvad det også er – så hvorfor nu den tanke. Jo – det irriterer mig grænseløst at tiden er blevet således at man ikke værdsætter disse ofte meget smukke og unikke effekter, ofte med flere hundrede år på bagen – nu kan det f……. ikke engang betale sig at forfalske skidtet mere. Der er ingen som gider
Continue reading “Antikvitets forfalskning – ærgeligt det ikke findes mere!” →

Antik-Historisk Selskab

AntikhistAntikinteresserede i det Midt og Vestjydske har i 2006 oprettet en forening med efterhånden mange aktiviteter. Der afholdes en del kurser og foredrag hvor jeg har medtaget de næste 2 arrangementer som et eksempel på det gode initiativ. På selskabets hjemmeside findes alle informationer hvis du skulle have lyst til at dyrke din interesse med ligesindede. Der er ligeledes en konsulenttjeneste for medlemmerne, hvor man kan få kvalificeret vejledning. Der udgives et medlemsblad, som kan læses på hjemmesiden.
Link til Antikhistorisk Selskab

Kjøbenhavns Porcellains Maleri

Et utal af stel er blevet produceret og malet på fabrikken i Lyngby. Stellene var knapt så ’fine’ som stellene fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl, men ikke desto mindre var fabrikken i Lyngby på et tidspunkt langt større med 500 ansatte. Porcelain blev produceret under  navnet Porcelainsfabrikken Danmark, derefter KPM eller Kjøbenhavns Porcellains Maleri , på senere stel Lyngby Porcelain. Det mest kendte af de gamle stel må siges at være stellet ’Rosenborg’ tilsyneladende produceret i kolossale mængder, da det er (har været) at finde i stort set enhver antikvitetsforretning. Disse gamle, oftest blomsterdekorerede stel er gledet lidt ud af handelen, til gengæld har det ildfaste porcelæn stel ’Danild’ fået en rennaisance og er blevet vældig eftertragtet.
Danild (13a)

Af nyligt udgivet litteratur har jeg fundet: Porcelæsfabriken “Danmark” 1936 – 1969. skrevet af Lise Skjøt-Pedersen.

Brevpressere

brevp
I Europa begyndte man at lave brevpressere omkring 1830-40 og de blev hurtigt ret populære. De store og kendte glasværker som Murano, Baccarat og Clichy fremstillede imponerende kunstværker, indkapslet i en lille kugle af glas, der er eftertragtede samleobjekter i dag. For entusiaster har de forskellige designs deres egen betegnelse, mest kendt er nok Millefiori (tusind blomster), betegnelsen for den type (se ovenfor) hvor blomster i hundrede vis stråler ud af glasset som en spraglet buket. Fremstillingsprocessen er kompliceret, Continue reading “Brevpressere” →

Nøglen

Nøglen

Keys - 1

Gamle nøgler har jeg altid syntes var charmerende. Her er et lille udvalg fra før år 1920. Et udmærket eksempel på at man tidligere har været mere opmærksom på detaljens betydning. Et møbel fra før århundredskiftet vil jo næsten fremtræde som defekt med en nøgle købt i Bauhaus eller lignende.

Nøglen som symbol er også velkendt.
I eventyrene optræder ofte en gylden nøgle der giver adgang til skatte, hemmeligheder eller magt.
Sjæleligt et symbol for frigørelse, erhvervelse af viden (gerne skjult eller hemmelig) som ved mysterie indvielse eller ritualer – ofte efterfulgt af erhvervelsen af magt gennem indsigt.
Ikke at forglemme har man i de fleste fængsler også nøgler, indehaveren af nøglen har således magt over andre mennesker i kraft af hans/hendes mulighed for at låse eller befri efter forgodtbefindende.
Mere deprimerende er det at vores tid har betydet at alt skal låses forsvarligt inde, alt kan stjæles og man lever i en konstant tilstand af bekymring for at miste.
I min barndom låste vi ikke døren når vi gik ærinder, jeg kan huske min mors argument:
”Jamen hvis der kommer gæster, så kan de da gå ind og lave en kop kaffe indtil vi kommer tilbage.”
Tilliden til vores medmennesker er tilsyneladende voldsomt degenereret, vist desværre med god grund.
Nøglen som symbol for adgang til erkendelse og viden har da heldigvis ikke ændret sig.

Ib Just Andersen (1884-1943)

Ib Just Andersen (1884-1943)


Just Andersen startede sin karierre som billedhugger og fortsatte sin uddannelse både på maler og billedhuggerskolen på Kunstakademiet i København, derefter blev han uddannet som sølvsmed.Hans nære venskab med kunsthåndværkeren Mogens Ballin skaffede ham sit første store arbejde, et kobberalter til  den katolske Sakramentkirke, som det tog 4 år at færdiggøre.De 400 kobberplader blev afleveret i 1918 hvor Just Andersen så etablerede sit eget firma sammen med sin kone Alba der var ciselør.Idag er han nok mest kendt for opfindelsen af  diskometallet som han havde en stor produktion af, dermed bragte han kunsten ud til en befolkningsgruppe der ikke kun bestod af en eksklusiv elite, også mennesker med almindelig indkomst havde mulighed for at erhverve hans velkendte figurer og andet kunsthåndværk.

Bogbind

Bogbind

Bogbind


Jeg har altid været lidt fascineret af de såkaldte ”komponerede bind”. Det er en helt anden fornemmelse at læse en sådan bog, frem for vore dages paperback. Sagt med andre ord, så udtrykker de for mig den egenskab ved bogen, at den skulle være noget særligt for læserer, et lille klenodie. Nu skal det jo så også ses i lyset af, at på det tidspunkt (omkring århundredskiftet) var bøger jo ikke udgivet i disse enorme mængder vi ser i dag og derfor pr definition også for ejeren, mere dyrebare. Jeg kan godt lide, at de bøger der har givet en lidt større glæde ved læsningen, gjort indtryk, derfor også kan genlæses og dermed bliver i reolen, de har et særpræg. Ser man på en ’moderne’ bogreol’s indhold, jamen så ligner alle ryggene stort set hinanden, går vi så hen til en reol med lidt ældre udgaver, så er det nemt på afstand at udpege bestemte bøger. Nu er jeg jo så ikke blind for at i vore dage er det et spørgsmål om økonomi, det koster hvis man ønsker en speciel indbinding, men på det tidspunkt hvor man brugte disse komponerede bind, var det jo da teknisk muligt at lave en paperback, men det tror jeg simpelthen ikke at man ville acceptere som en ordentlig bog (selvom de jo egentlig var den tids paperback). Man havde andre kvalitetskriterier og forskellen i pris, på kvalitet og sekunda var formentlig heller ikke så stor som i dag.Undervejs i min søgning fandt jeg så en helt imponerende og meget kompetent side, der omhandler netop disse bind.

http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101328

Bogbind
Mahogni er smukt

Mahogni er smukt

Jeg vil gerne skrive et indlæg dedikeret til smukke mahognimøbler fra før 1920 – hvorfor vil jeg så lige det? – Selvfølgelig for det første fordi jeg holder af dem, dernæst fordi disse møbler har nogle kvaliteter man slet ikke ser i dag, den håndværksmæssige kvalitet, gløden i materialer der ikke fås mere, en udstråling der siger noget om blivende, tidløse værdier der ikke skifter fra dag til dag, bevaret i et møbel man har lyst til at værne om.

Jeg vil til enhver tid opponere imod at det kun er smag eller tidens trends der gør, at det tilsyneladende er en type møbler der i øjeblikket ikke taler til den generation der er ved at stifte hjem nu. Det bliver nok heller ikke sådan som det var på den tid hvor møblerne blev fremstillet, at der var hele hjem udelukkende med denne type møbler, men derfra og så til at syntes at de ikke er trendy, mener jeg der er et pænt stykke.

Jeg har set meget smagfulde interiører hvor man har formået at blande nutidige kvalitetsmøbler med disse smukke gamle møbler, for jeg må dog medgive, at nogle af dem er lidt tungere møbler, som kan kræve lidt plads for at komme til deres ret, og at de heller ikke animerer til at blive skiftet ud hvert andet år (men der kommer jo heller ikke en ny model).

Et sådant møbel ser jeg som et symbol på og en fornemmelse af, kvaliteter og blivende værdier, sammenholdt med en sans for indretning, der også minder os om at vi har en historie vi ikke bør fornægte. Kan det så kombineres med tilsvarende nutidige kvaliteter er det vel ikke bare en trend, men en livsstil der kan bære en kærlighed til kvaliteter, menneskeligt såvel som materielt, videre på en måde og med en glæder som man aldrig vil kunne finde i Ikea kulturen eller hos Lars Larsen. Der er muligvis nogle af jer der læser dette, der kunne finde på at blive stødt over det – men helt ærligt – jeg har lyst til at have den holdning fordi jeg mener, at den minder os om blivende værdier vi er i færd med at miste – bliver du stødt – er jeg faktisk ret ligeglad. Prøv lige at se på hvad jeg mener – det vil efter min bedste overbevisning ikke være så svært at se – det oser af kvalitet, og ikke mindst – det er lavet af håndværkere, der er stolte af deres håndværk og har ønsket at præstere det ypperste for at glæde den kommende køber.

Antikke messingstager

Antikke messingstager

 


Her er et lille udvalg af gamle stager, alle fra 17 og 1800 tallet.

I Danmark begyndte man først rigtig at forarbejde messing omkring år 1600 og da vi jo har haft en stor samhandel med resten af Europa, er det naturligt at mange af de gamle stager man finder, ofte kan være fra nogle af vores nabolande.
I Danmark findes nok lige så mange tyske, hollandske og engelske stager som der er danske. I Danmark har vi ikke haft råvarer til fremstillingen og kun haft 2 væsentlige fabrikker der har fremstillet stager, men dertil en del gørtlere der har haft deres egen produktion. Når vi i dag taler om lysestager, betragter vi dem hovedsageligt som hyggeobjekter, men på det tidspunkt de blev fremstillet var de jo den eneste lyskilde man havde, gode messingstager var kun forbeholdt de mere velstillede og adelige, almuen havde ofte ikke mulighed for at anskaffe sil lys til brug anden ved særlige lejligheder. Et eksempel på at man virkelig sparede på lyset er en ’lysedug’, de fleste af os kender den hvide broderede dug der lå på mahognibordet i den fine stue, den var ikke kun til pynt, men beregnet på at give et genskær fra en enlig lysestage på bordet og dermed udnytte det sparsomme lys optimalt. Gennem årene er jeg blevet spurgt utroligt mange gange: ”Jamen, hvordan kan du se at stagen er gammel”.
Der er desværre ikke noget klart svar på det, udover erfaring, at kende de forskellige typer, hver tid har haft sine forskellige former der også varierer fra land til land og så selvfølgelig have haft interesse for det. Interesserer man sig for gamle stager er det første man skal gøre, at sætte sig lidt ind i udformningen af de forskellige stager, for at kunne tidsfæste dem. Hver tid har sine karakteristiske udformninger (moden skifter).

Der er dog nogle retningslinier. Jeg ser først på det jeg vil kalde ’gløden’ i metallet – gammelt messing føles/ser jeg som ’varmere’ i metallet, mere gyldent. Det næste er forarbejdningen, hvor tidlige stager virker ret massive. I bunden kan man se de er bearbejdet med en hammer og skruer man stagen fra hinanden, er gevindet groft (håndfilet). Empirestager kan sagtens være tynde i godset, der er ikke nogle helt faste regler, man skal sammenholde stagen med den tid den formodes at være fra, – passer stilen og forarbejdningen sammen.
Messing består af en blanding af kobber og zink og blandingsforholdet giver en farveforskel, jeg kunne forestille man har ældre tid har tilstræbt en vis lighed med guld, man har kaldt messing for fattigmandsguld, mannheimerguld m.m.

.

Levende lys er jo stadig meget brugt, skal middagen være særlig hyggelig (eller endog intim), er det levende lys ofte en bestanddel. Lyset giver en stemning der ikke kan opnås med en lysdæmper, der er vel også noget beroligende ved at kigge ind i flammen der brænder klart og roligt, måske en lille bremse i den hektiske tid vi lever i, at skrue tiden lidt tilbage. Jeg er absolut fortaler for ved enhver given hyggestund at benytte den effekt, jeg har lysestager ved min computer, bruger dem når jeg læser, har gæster, ser fjernsyn, kort sagt er jeg nok lysmisbruger, men lidt laster skal man vel have.