Tag: foreninger

Antik-Historisk Selskab

AntikhistAntikinteresserede i det Midt og Vestjydske har i 2006 oprettet en forening med efterhånden mange aktiviteter. Der afholdes en del kurser og foredrag hvor jeg har medtaget de næste 2 arrangementer som et eksempel på det gode initiativ. På selskabets hjemmeside findes alle informationer hvis du skulle have lyst til at dyrke din interesse med ligesindede. Der er ligeledes en konsulenttjeneste for medlemmerne, hvor man kan få kvalificeret vejledning. Der udgives et medlemsblad, som kan læses på hjemmesiden.
Link til Antikhistorisk Selskab

Glashistorisk Selskab

Glashist

Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds på bloggen), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside.
Glashistorisk Museum på siden indeholder mere end 3200 stk. glas af forskellig art med data omkring fremstilling, produktionssted m.m. Sandsynligheden for at finde netop DIT glas, må siger at være ret stor, ellers er der hjælp at hente hos kompetente personer.

Radiohistorisk forening

Radiohist

En efter min mening en rigtig GOD side – også selvom min interesse for gamle radioer ikke er så stor, at jeg ligefrem samler på dem. Jeg har da solgt ret mange af dem gennem årene og altid været lidt fascineret af håndværket og kvaliteten i apparaterne, syntes de er noget kønnere end de fleste nutidige frembringelser, men entusiast er jeg ikke.

En af grundene til at jeg syntes at siden er rigtig god – en INDHOLDET. Designet og funktionaliteten er måske ikke helt up to date, men hvor har jeg dog set mange fancy lavet sider der helt har manglet indhold, eller i hvert fald bærer præg af at være lavet mere for at KUNNE, end for at have substans og sjæl.
En side med et unikt indhold, lavet af mennesker med kærlighed til det de laver. DET HAR VI BRUG FOR!
Siden er et udmærket eksempel på det jeg ser efter, – det gode håndværk, entusiasme, kombineret med oplysninger der må være en ren guldgrube for interesserede.
Og tjek så lige siden med links!