Tag: quistgaard

Film om designeren Jens H. Quistgaard



Så kom den endelig, – filmen om Quistgaard. Jeg fik mulighed for at smugkikke lidt af filmen til et inspirerende foredrag hos Skjold Antik i November om IHQ, holdt af Henrik Rex Rygaard som absolut må siges at være Quistgaard ekspert. Det var en appetitvækker som kun kan animere til at erhverve filmen. Jeg kan garantere, at har man blot den mindste interesse i design og formgivning, vil filmen være en guldgrube af interessante tiltag. Ydermere rækker den så også ind under en af mine små ’ismer’, nemlig det at få et indtryk af et helt livs tanker og hændelser fortalt af personen selv, hvilket altid har fascineret mig.
Der er ikke mere at sige – den skal bare ses !

Jens Harald Quistgaard

Det er ikke så tit jeg har lejlighed til at ændre holdninger, man har jo efterhånden nået en alder hvor de fleste ting er blevet efterprøvet og valg er blevet truffet. Jeg må dog tilstå at efter at have hørt foredraget af Henrik Rex Rygaard om designeren Quistgaard, så har jeg alligevel fået flyttet et par grænser. Jeg er nok mest til antikviteter krydret med lidt jugendstil, husker endnu i sin tid da min tidligere kompagnon begyndte at købe teak og palisandermøbler, hvor jeg skældte ham huden fuld for at købe sådan noget skrammel  i stedet for rigtige antikviteter – indtil jeg så checken da de var solgt. Men Henriks store entusiasme og ikke mindst også den meget indgående forklaring på det funktionelle i selv de mindste detaljer i Quistgaards designs, åbnede lidt mine øjne for at se hensigtsmæssigheden i fornuftige design. Jeg har jo set (og mange med mig), design hvor designet er det primære og funktionaliteten er noget sekundært (det er måske kønt, men virker ikke), møbler man sidder dårligt i, ting der ikke har den funktionalitet man forventer.
At få en kompetent forklaring på selv de mindste detaljer ændrede lidt mit syn på begrebet design.
Et udmærket eksempel på, at viden og erkendelse bør gå hånd i hånd for at have værdi.


Richard Nissen og IHQ

Richard Nissen og IHQ

DSC_5792

DSC_5795Kulturhistorisk Museum i Randers har udgivet en  bog om Richard Nissens Trævarefabrik.
http://loppefund.wordpress.com/2009/09/11/ihq-og-richard-nissen-fra-langa/
Richard Nissen producerede med stor sucess gennem 1950/60’erne brugskunst for designeren Jens Harald Quistgaard. I 1970’erne producerede Richard Nissen egne designs og er kendt specielt for træskåle, peberkværne, vinreoler og brugskunst til køkkenet.
Jeg er selv i besiddelse af et sæt salt og peberkværn der er fremstillet som en gave til Frederik og Marys bryllup i specielle træsorter der vokser i Tasmanien. Så vidt jeg ved er de kun fremstillet i 5-6 eksemplarer til samme lejlighed, et fint eksempel på Nissens fremragende håndværksmæssige formåen.