Antik & Second Hand i Vestsjælland

Nordisk Antik og Design
Grevinge Antik og Kunsthandel



  • Overgange – en glemt kunstart
    Overgange er som helhed betragtet et undervurderet fænomen.   Overgange er ifølge Den Danske Ordbog: (gradvis) forandring eller udvikling fra noget til noget andet; (gradvist) skift fra en tilstand til en anden. Vi fokuserer oftest på før eller efter overgange, men selve overgangens funktion er at bære videre, at befordre et skift. Overgange er ofte behæftet […]

Antikke stager – hvordan ser man det?

Antikke stager
Antikke stager kan være vanskelige at bestemme.

Jeg er ofte blevet spurgt: “Hvordan ser du om en stage er gammel”? Det vigtigste er jo måske at kende lidt stilhistorie, men når man så står med en stage i hånden er der et par ting man kan kigge på alligevel.
Det første der sker er at man kigger i bunden. Er det et groft håndfilet gevind, jamen så er stagen formentlig fra før 1850. Der er som det ses flere (mange flere) muligheder.
Empirestager er ofte lidt finere udført og der kan være en lidt mere kunstfærdig afslutning – ikke det grove gevind som for eksempel på Næstvedstager, Haderslevstager og lignende.
Stager kan også være repareret på forskellig vis hvis gevindet er gået sig en tur. Mange stager har en afslutning med en møtrik, der må man så se på om den ligner en maskin-fremstillet fra nyere tid eller som de afbilledet er firkantet. Er det en lidt mere nutidig møtrik, kan stagen dog sagtens være fra omkring år 1900 alligevel. Stager med en “skub-op” anordning i bunden, er ofte engelske stager fra 1860 – 1920.

Antikke stager

Antikke stager
Antikke stager har “glød”.

Det er lidt vanskeligt at beskrive hvad “glød” dækker over, men messing fremstillet i gamle dage har en anden farve. Det skyldes formentlig en kombination af at metallet dengang havde en anden sammensætning end den man bruger idag, tillige med at tidens tand jo giver os alle sammen lidt patina – også stagerne.
Det er netop disse egenskaber der gør de gamle stager smukke, unikke og en fryd for øjet.
Det lidt diffuse begreb “udstråling” er måske lidt vovet, men jeg vil påstå at en antikvitetshandler med lukkede øjne kan bestemme en hvilken som helst stage han/hun får i hånden – og det skyldes jo nok en kombination af alle disse egenskaber ved de antikke stager.
Så har du ikke et par – køb dem og bliv fascineret.
En yderligere påstand er at de bestemt højner stemningen, både den mere intime og så til hverdagsbrug.
I øvrigt har antikke stager aldrig været så billige som de er for tiden, så det er et godt tidspunkt at erhverve sig et par – for halvdelen af hvad de kostede bare for 10 år siden.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>