Kategori: Glas

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum besøgt fornylig, må siges at have været en berigende oplevelse.

 

Ebeltoft Glasmuseum havde ingen antikke glas som ellers står mit hjerte nærmest. Jeg må dog modvilligt indrømme at jeg blev voldsomt fascineret både af den håndværksmæssige formåen og ikke mindst af den fantasi og udnyttelse til det yderste af glassets muligheder som trådte frem i de mange udstillede emner.

Har du som jeg ofte passeret Ebeltoft after at være ankommet med færgen og derefter hastet videre til destinationen, så giv dig tid til et besøg på museet, det er det rigeligt værd.

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Antikke glas

Antikke glas

Af og til hjælper jeg en af mine venner der tømmer rigtig mange dødsbo. En del mennesker har den forestilling, at når man rydder boer, så finder man det ene klenodie efter det andet. Sådan er virkeligheden desværre ikke. Har man ikke prøvet det, rækker fantasien ikke til billeder af hvad man kommer ud for, – og det er langt fra altid en fornøjelse.
Så meget større er glæden når tilfældighedernes spil en sjælden gang bringer overraskende ting for dagen, ikke nødvendigvis på grund af værdien, det uventede element er heller ikke at foragte. Dybest set er det vel også det der får antikinteresserede til at trave diverse markeder og forretninger igennem, jagten på det lidt usædvanlige og uventede, eller ting man specielt søger. At pakke en kasse ud med så mange fine gamle glas som her er tilfældet er altid en kilde til glæde. De her viste glas er før størstedelens vedkommende ikke danske, og således ikke nogle man ofte ser. At stedfæste glassene kan ofte være et større detektivarbejde, der først starter når man kommer hjem til bøger og kataloger – langtfra altid let, men en lille sejr hver gang et bliver fundet. Selvom en viden efterhånden bliver oparbejdet er det langtfra altid let – en del af glæden er vel også udfordringen i at det ikke altid er ligetil 😉

Flaskeklub Danmark

Flaskeklub Danmark

FlaskeklubEn samlerside for entusiaster som ønsker at bevare og videreformidle viden om gamle danske flasker. Udover at det er en rigtig god ting at kunne dele sin interesse med ligesindede medvirker klubben jo også til at bevare et stykke kulturhistorie.
Klubben skriver det egentlig fint på forsiden til den udmærkede hjemmeside:

De rigtig gamle danske flasker er ved at være en “truet dyreart”.
Flaskeklub Danmarks medlemmer søger – udfra vidt forskellige motiver – at bevare disse minder fra en svunden tid. Du er velkommen til at være med.
Hjemmesiden: flaskeklub.dk er tænkt som information om Flaskeklub Danmark og vores formål.
Kald os bare et elektronisk museum hvor du kan se en masse flotte gamle flasker og læse om deres historier.
Under punktet “Historie” kan du læse spændende anekdoter om flaskesamleres iver og kneb for at få kuriøse og sjældne flasker hjem.

Brevpressere

Brevpressere

brevp
I Europa begyndte man at lave brevpressere omkring 1830-40 og de blev hurtigt ret populære. De store og kendte glasværker som Murano, Baccarat og Clichy fremstillede imponerende kunstværker, indkapslet i en lille kugle af glas, der er eftertragtede samleobjekter i dag. For entusiaster har de forskellige designs deres egen betegnelse, mest kendt er nok Millefiori (tusind blomster), betegnelsen for den type (se ovenfor) hvor blomster i hundrede vis stråler ud af glasset som en spraglet buket. Fremstillingsprocessen er kompliceret, derfor koster gode brevpressere fra før århundredeskiftet ofte adskillige tusinde kroner, den dyreste jeg har set solgt på auktion kostede omkring 40.000 kr, rekorden er på 258.000$ – ca. 2 mill d.kr.. I Danmark er de fleste brevpressere blevet lavet som fusk og ikke som en egentlig produktion før Holmegård begyndte på det efter Anden Verdenskrig. I dag bliver der lavet meget vellignende kopier af disse gamle brevpressere, ofte fremstillet i Kina. Traditionen med at samle på brevpressere er derfor langt større ude i verden end i Danmark hvor det er sjældent at finde rigtig gode brevpressere. Vil man se de rigtig fine stykker, må man ty til udenlandske sider, som jeg har samlet lidt af.
Af danske sider er der naturligvis glashistorisk selskab.
Der er en privat samling
En dansk side med nye brevpressere
Nye brevpressere, kan dog også være kunst – her kan nævnes Caithness Glass i Skotland og Charles Kaziun (nu jr.) i Amerika

Af udenlandske sider er der mange, her nogle få stk:

http://www.robinsonpaperweights.com/

http://www.portiapaperweights.com/

http://www.paperweight.org/

http://www.paperweight.com/

http://www.wpitt.com/paperweights/indexpwt2.html

http://www.museum.state.il.us/exhibits/barker/

http://www.buzzinipaperweights.com/

http://www.paperweights.com/poinsettia.htm

http://www.paperweights.com/

Dansk Glasværks Reference Museum

Harder

En meget anvendelig og udmærket struktureret side, der er hurtig at finde rundt i, en efterhånden interessant samling af mange forskellige glastyper. Siden er koncentreret omkring Holmegaard’s glasværk og dermed også de nyere glastyper. Der er ligeledes en meget fin og omfattende fortegnelse over glasdesignere. Specielt siderne med de forskellige glas’ navne er anvendelig for både samlere og antikvitetshandlere, som handler bliver man ofte spurgt om man har et glas der hedder ??, så er det vældig praktisk at kunne søge på siden og få opklaret mysteriet.

Glashistorisk Selskab

Glashist

Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds på bloggen), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside.
Glashistorisk Museum på siden indeholder mere end 3200 stk. glas af forskellig art med data omkring fremstilling, produktionssted m.m. Sandsynligheden for at finde netop DIT glas, må siger at være ret stor, ellers er der hjælp at hente hos kompetente personer.

Glæden ved gamle glas

Hvorfor nu lige interesserer sig for antikke glas, når man nu for en rimelig penge sagtens kan anskaffe sig nye, anvendelige glas.
Os der gør det kan have flere infaldsvinkler, for nogle kan kriteriet være sjældenheden, det at finde svært opdrivelige glas, jagten – og glæden ved endelig at stå med GLASSET, man har ledt så længe efter og fryden ved at kunne tilføje det i sin samling.
For andre (mig), er det absolut et must at glasset kan bruges til at fylde noget i. Jeg har handlet med ”brugte effekter” i ca. 20 år, i begyndelsen bragte jeg stort set altid gamle glas hjem, når jeg fandt et. Det resulterede i at jeg på et tidspunkt endte op med et pænt rodsammen af alle mulige typer og størrelser. En dag tænkte jeg så lidt dybere over, hvilke glas jeg egentlig brugte og hvilke jeg blot havde fordi de var gamle/sjældne. Det resulterede så i at jeg skilte mig af med en stor del af de glas jeg havde fået raget til mig. Tilbage var så stort set kun glas vi brugte til deres oprindelige formål, plus et par få stykker jeg ikke nænnede at skille mig af med. For glasinteresserede som mig, er det altså det æstetiske i at kunne indtage forskellige typer væsker på behørig vis. Jeg vil vove den påstand, at vin/drikkevarer, smager bedre når de indtages af et glas der har 100 år eller mere på bagen. Nogle vil sige det er snobberi, det smager da ens hvad man så drikker det af, det gør det da også, –MEDMINDRE man holder af gamle glas. Man kan jo så nyde to ting på en gang, dels drikken, dels glasset. Dvs. en dobbelt nydelse, frem for de mennesker der kun nyder drikken – hermed er bevist at glæden forhøjes og vinen derfor smager bedre ved at bruge gamle glas – BASTA!!

Jeg vil så lige præsentere nogle enkelte glas, ikke beskrevet så det siger garvede glassamlere noget, men for at illustrere hvad jeg mener med glæden ved at bruge gamle glas, frem for glas der er købt i går.
Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside:
http://www.glashistoriskselskab.dk/

Her er så nogle glas jeg holder af. Det første er ikke specielt gammelt og glasset i sig selv er heller ikke særlig sjældent.
Men –KLOKKEN, der er indbygget i låget, det er da en genial ide. Den lyder rigtig højt, nærmest som en gammeldags cykelklokke.
Når jeg en sjælden gang benytter glasset (og klokken), er der ingen overhovedet der er i tvivl om det budskab der udsendes.
Et strålende eksempel på at gerninger kan sige væsentlig mere end ord.

De næste to holder jeg meget af at anvende i bestemte situationer.
De mennesker der kender mig, vil ikke have svært ved at komme med et kvalificeret gæt. Det er glas med pondus, du kan ikke sidde og stritte med lillefingeren samtidig med at du holder på glasset, næ der skal holdes med hele hånden (glasset er også relativt tungt), og den følelse det er at føre glasset til munden, kan næsten bringe en tilbage til vikingetiden hvor man tømte hele pokalen i et hug. Det er ikke et glas beregnet til at nippe af, når det først er løftet, animerer det til at indtage lidt mere end ellers, når nu man har haft alt det besvær med at løfte det.

Egeløvsglas

 

Så har jeg åbenbart en isme med egeløvsglas, som jeg har en del af, flere end jeg egentlig har brug for, men jeg kan ikke lade være. Jeg kan godt lide glasset af flere grunde. Det er et relativt gammelt glas (lavet første gang omkring 1840), der er en stor variation i slibningerne der ofte indikerer på hvilket glasværk glasset er fremstillet men selv fra det samme glasværk kan der være variationer, så der er næsten ikke to ens glas. Dernæst har det en god størrelse, et all round glas, der er brugbart til alle former for drikke der har en lidt større alkohol procent (det behøves ikke nødvendigvis at blive helt fyldt, – men det giver spillerum). Glassene har ofte, en grålig glød ligesom kummen har markante striber efter fremstillingen, der tydeliggør, at her har vi et lidt ældre glas. Et meget anvendeligt glas der giver en god fornemmelse i hånden..

 

Så en lidt sjældnere ting, de to store glas er de eneste jeg har haft i hænderne i alle de år jeg har handlet, så pr definition må de være ret sjældne. De findes ikke i bogen: Dansk Glas, i den størrelse. Glasset hedder Anglais (fra ca. 1850 – 1910), i de mindre størrelser findes der masser af dem, men disse to, i en tilpas størrelse til rødvin, har overlevet tidens tand. Det er et ret spinkelt glas og det kan vel tænkes, at netop derfor er det måske blevet lidt sjældent, de er gået til i kampens hede. Et glas vi bruger til vores ”særlige” lejligheder.


Endelig er der jo så det klassiske ”slebet Berlinoir”, eller Chr. VIII som det også hedder, et behageligt glas hvor det mest eftertragtede er rødvin størrelsen. Vi har en lidt mindre version i rhinskvin (hed det dengang), med grøn kumme der heller ikke ses så tit. Størrelsen er efter vores mening noget for lille til hvidvin, men er fortrinlig til f.eks. Baily eller Campari. Det er jo efter sigende, (jeg ved ikke rigtig om det har noget på sig), et frit land vi lever i, så det er jo absolut op til den enkelte hvad man syntes de forskellige glas bør anvendes til.

På det tidspunkt hvor de gamle glas blev fremstillet, var drikkevanerne ganske anderledes end i vores overflodssamfund.Prøv at give et ungt menneske med sin halvanden liters cola, et gammelt sodavandsglas der er fra en tid hvor sodavand var noget man fik et enkelt glas af ved festlige lejligheder. Det ville gå det meste af tiden med at hælde op i glasset, og mængden af sodavand svarende til tre – fire mundfulde, ville hurtigt være højst utilfredsstillende, hvor det tidligere omhyggeligt blev nydt i små slurke så man virkelig kunne smage den kostelige drik.
Det er jo en del af charmen ved at benytte de gamle glas, det smager altså lidt bedre, og det er vel ikke så ringe endda.

Rigtig God Fornøjelse