Kategori: Hvad er nu det?

Antikviteter er samtidshistorie

Antikviteter har historie
Antikviteter er ikke bare “ting”..

Hvis man giver sig tid til at lytte, kan der uden vanskelighed foretages et kvantespring til en tidslomme, hvor indre billeder af en svunden tid på magisk vis bliver tydeliggjort.
Prøv at se denne herlige spillemaskine og lad samtidig i et øjebliks ro, fantasien vandre til den tid hvor den var et teknisk mirakel og stort set den eneste mekaniske underholdning der kunne bringes ind i et velstående hjem.
Børnenes forundring når de sad og fordybede sig – og VIRKELIG lyttede intenst til frembringelsen af de spæde toner – og tilsvarende de voksnes slet skjulte stolthed over at de havde mulighed for at eje sådan et teknisk vidunder, til adspredelse når mørket faldt på og petroleumslampen muligvis var den eneste lyskilde.
Antikviteter af forskellig art er jo alle bærere af informationer om en svunden tid og kan måske af og til også berige os med tanker vi kan have gavn af i vores nutidige hektiske tilværelse.
Continue reading “Antikviteter er samtidshistorie”

Stentøj – og Jack Hollænders krage

Stentøj har mange nuancer.

Der er lavet mange smukke og måske lidt mere ukendte stentøjs figurer fra B&G. Der er et farvespil og en figurlig frihed til fortolkning, der ikke findes i de “normale/almindelige” figurer, hverken fra B&G eller Kgl. porcelæn. Det kunne godt blive  samlerobjekter, da måske specielt den nyere generation ikke er overvældende facineret af de blå/hvide “almindeligheder”, som indrømmet – ser lidt vel ens ud. Der er jo den ting ved figurer at deres “værdi” ofte er knyttet til en hændelse og ikke kun består af det beløb der er ofret på sagen. De fleste figurer, enten det så er porcelæn, keramik. bronce eller andet materiale er erhvervet i en sammenhæng der også bringer minder frem. Det kan være en mærkedag, gave fra en god ven eller blot en pludselig indskydelse under gunstige omstændigheder.

Det sker af og til, at man møder et menneske for første gang og efter kort tids samvær oplever en eller anden udefinerbar samhørighed, hinsides ord.
Continue reading “Stentøj – og Jack Hollænders krage”

Tiden går på forunderlig vis

Tiden

 

Tiden – den rigtige tid, kan ikke måles.

Tempus fugit – Tiden går men på forskellig og forunderlig vis. 5 minutter inden man skal op om morgenen varer bestemt ikke så længe som 5 minutter hvor man sidder i tandlægestolen. Tidsmålere har til alle tider facineret mennesker, selvom lidt af charmen er gået tabt ved digitalisering, er andet måske vundet på andre områder. Uret der indretter tiden efter hvordan vi bruger den i praksis er endnu ikke opfundet og de mange kloge ord sagt om tid, andrer ikke det faktum at det er en kostbar og begrænset ting vi nok alle kunne udnytte bedre. Det leder hen til en helt fantastisk side om antikke ure som jeg tilfældigvis landede på. Det er ure som de fleste samlere gerne ville give en arm for at eje – det utroligt imponerende håndværk, skabt i en tid hvor værktøjerne var noget anderledes end idag, og jeg faktisk tvivler på om man ville være i stand til at fremstille dem. Man kan ikke bruge siden til så meget, udover at nyde de imponerende ure – og så måske meditere lidt over hvad den der tid nu er for en størrelse.
TidenHar du tid?
Continue reading “Tiden går på forunderlig vis”

Er vi gået for “Hvidt” – en filosofisk flue

Einstein

Den første kommode afsyrede jeg omkring 1975. På det tidspunkt var afsyring nok et udtryk for tanken om at vende tilbage til naturen, til tingenes oprindelighed. Formentlig en reaktion på opsvinget i 1960’erne, hvor det gamle blev forkastet og alt skulle være nyt, moderne og et udtryk for at: ”Her går det ufattelig godt”. Økologi var begyndt at vinde indpas, hippiekulturen med en deraf følgende revurdering af livsværdier gjorde efterhånden sit indtog i hjemmene. I løbet af ganske få år skulle alt være afsyret og de afsyrede møbler blev efterhånden til både storindustri og en eksportartikel.
Husker stadig det hæderkronede foretagende ZigZag afsyring drevet af Jan Hvarre, der postede kæmpe mængder af afsyrede døre, vinduer, kommoder, skabe, ja alt hvad der kunne afsyres – ud i samfundet, ud over at være eksponent for den nye, hippe livstil og hvad deraf fulgte;-).
Continue reading “Er vi gået for “Hvidt” – en filosofisk flue”

Henrik Swane, fotograf og kunstner.

Henrik Swane

Henrik Swane var ikke som folk er flest – og det var vi mange der satte pris på.

Henrik Swane har inspireret mange med hans kompromiløse og engagerede fotokunst. Det var faktisk ikke muligt at være sammen med Henrik ret lang tid uden at blive “tvangsinspireret” på en eller anden facon. En ener på den måde at han bestemt var helt sin egen.
Man kunne omskrive W.C. Fields citat: Det er muligt der er noget bedre end sex og sikkert også noget værre, men der er ikke noget lignende.
Det gjaldt også for Henrik,
Continue reading “Henrik Swane, fotograf og kunstner.”

Vintage Hi-Fi

Jeg er absolut til vintage hi-fi. Tænker straks på alle de fede sager vi ikke havde råd til at købe for 40 år siden – helt ærligt – det er da her vi har den rigtige lyd. Jeg tænker ikke på de store anlæg til flere hundrede tusinde. Næ – en habil rør forstærker med en pladespiller af et vist format og så er par, formentlig JBL højtalere med den karakteristiske lyd, som rent faktisk kunne lugtes, – ingen tvivl når det var klassisk JBL – L100 – L36 –  4406. At det var et statussymbol blandt hippier gør vel ikke lyden mindre, nostalgien kan være den samme som at drikke rødvin af gamle glas. Mit første rigtige Hi Fi anlæg bestod af en Lenco L75 pladespiller, et par AR højtalere og en Sansui (husker ikke nummeret) forstærker. Når jeg så besøgte de mere velbjergede venner (Jens Thomas) med en Revox a77 båndoptager og forstærker, en Mørch pladespiller og et par ?? højtalere, kunne jeg svømme helt hen i en gang Frank Zappa Hot Rats. Tidens digitale tiltag har jeg ikke så meget til overs for, men sjælen da for pokker – kan da godt se at der er sket en udvikling – men minderne! I dag har jeg en Linn Classik og et par større Mission højtalere, men oppe i mit ’herreværelse’ har jeg min gamle håndbyggede rørforstærker (håndbygget af den legendariske ’Rør Erik’ med håndviklede spoler) et par små Linn højtalere og en Rega Planar p3 pladespiller + en Stage Line Cd ???, ikke noget særligt, men for pokker hvor jeg holder af lyden. Når jeg så bliver nostalgisk går jeg derop og hører lidt Bob Dylan eller Stones, Deep Purple, Moody Blues eller? – Kom så lige igen med DEN lyd. Jeg har så også samlet lidt gamle forstærkere, Pioneer med træsider og et par Luxmann, Kennwood fra den gode tid, ved egentlig ikke hvad jeg skal bruge dem til, – minderne, oplevelser, – og en fornemmelse for en lyd som måske ikke findes mere? Husker da CD’en kom frem hvor entusiaster mente at lyden blev digitaliseret til et sterilt miskmask – man kunne ikke rigtig høre ridserne i garage-rocken – det er da noget meget subjektivt – men uha – det er virkeligt – kunne forestille mig der stadig var et par ligesindede, – kender da heldigvis nogen!

Flygtninge på skibet M/S Anton

Skibet ankom igår til holbæk – en i højeste grad aktuel happening af kunstneren Jens Galschiøt. Kunst på et plan hvor den sparker til den indre svinehund og samtidig burde apellere til vores sunde fornuft og medmenneskelighed.
Jens Galschiøt siger selv om sine skulpturer:”Jeg har valgt at modellere hver enkelt flygtning med en smuk, stolt og individuel udstråling, for at understrege at disse personer er mennesker som dig og mig – og derfor som os, har krav på et anstændigt liv.”
Se mere om arrangementet, kunsten og organisationerne bag.

Jens Galschiøts side AIDOH: Art In Defence of Humanism.

Gammelt legetøj


Gammelt Legetøj er for mig mere end bare et nostalgisk flip. Hvis jeg ser på sådan nogle relativt primitivt forarbejdede legesager, der ville kunne få vore dages playstation og plastik orienterede børn til at rynke foragtelig på næsen, kan jeg dog ikke andet end mindes det nærvær og den glæde og entusiasme der ligger bag fremstillingen af disse beskedne objekter.
Der kunne siges meget om denne sag, det væsentlige ligger for mig i det forandrede forhold til begrebet tid og værdi, som jo også afspejles i samfundets arbejdsliv. Nu er det ikke sådan at min egen foragt for ’fremskridtet’ gør mig blind for de velsignelser der følger med, for en stor dels vedkommende er det nødvendigheder og mangt og meget også ganske fascinerende, men jeg tror ikke det er nogen skade til at holde lidt igen, stoppe op og orientere sig om hvad der nu også er essentielt vigtigt at give sig i kast med.
Et relativt nyt begreb som ’Simple Living’, der er i hastig fremmarch (tanken at forenkle tilværelsen mest muligt), kunne være et tegn på at jeg ikke er helt galt afmarcheret og at det egentlig muligvis er en nødvendighed for os som mennesker at holde igen og mane til eftertanke, det er så nemt at lade sig rive med.
Tekniske nyskabelser, den hastigt voksende (og helt unødvendige og urimelige) informationsstrøm, præstationskrav og tilskyndelsen til vores intellekt om at være hyperaktivt i alle døgnets vågne timer – jamen jeg tror slet ikke vi evolutionsmæssigt er beregnet til at kunne bearbejde alt dette.
Tilsyneladende bliver en af vores største udfordringer (nu og) i fremtiden at fravælge alt det vi ikke har brug for, og jeg tror faktisk det vil være sundt at starte med det samme.
Hvor mange små drenge ville i dag få den samme oplevelse ved at erhverve sådan et herligt skydevåben, som ham der oprindelig fik det engang i 1930’erne?

Mads Stage skejer ud

Os der er en lidt ældre årgang kender jo alle Mads Stage, der var en dygtig og kompetent tegner.
http://da.wikipedia.org/wiki/Mads_Stage
Det første jeg kan huske om ham, er at engang i 1960’erne fik man, når der blev tanket benzin hos ESSO af en vis mængde, udleveret et lille paprør med en af hans tegninger af gamle bondegårde, meget veltegnet. Det var så muligt at få en hel samling, hvad jeg senere når jeg ryddede dødsbo, har fundet en del af. Han blev blandt andet kendt for at tegne bygninger og natur, har dekoreret en stor del porcelæn, ikke mindst også som bog illustrator var han værdsat. Kort sagt en meget nobel tegner med en sikker streg og sans for arkitektur og naturen, ikke noget surrealistisk pjat her.Men som mange andre mennesker, kunne han åbenbart lejlighedsvis også have behov for at bryde konventionerne, skeje lidt ud, bryde normen, en slags ’nu kan det være nok’ handling.
Det gjorde han så en sen aftentime, hvor han lavede denne tegning til en af mine bekendte, den må da i hvert fald siges at være atypisk for hans øvrige virke. Det syntes også vores åbenbart lidt snerpede Lauritz.com, der ikke har ønsket at medtage tegningen på deres ellers udmærkede auktion, den var tilsyneladende for vovet – eller?

Handelshuset – memory lane.

 

 

 

Handelshuset

Jeg er simpelthen nødt til også at skrive lidt om “Handelshuset”
Handelshuset var min arbejdsplads i 11 år – en arbejdsplads der på ingen måde var noget der bare lignede ‘almindelig’.
Det var et handelssted hvor alle typer mennesker mødtes, lige fra sømændene fra de østeuropæiske skibe (hvad kunne vi ikke handle med dengang vi havde en havn med liv i ;-),  – til internationale opkøbere af antikviteter.
Miliøet var MEGET livligt, ikke mindst på grund af min kollega Paw Doberck, vi var forskellige som nat og dag, men på en eller anden måde må vi have suppleret hinanden godt, da vi kunne holde hinanden ud i 11 år.
Hvad jeg egentlig kunne fortælle af historier fra den tid, kunne mageligt fylde en hel bog, men jeg tror en pæn del af den ville blive slettet af censuren, det er heller ikke den del det handler om.

Miliøet i Handelshuset var som jeg er inde på, meget ‘uforpligtende’, for mig betød det at jeg måtte omstille mine ‘handelsgener’ væsentlig. Jeg kom fra helsebranchen, hvor pænheden var en betingelse for at overleve. Nu måtte jeg så indstille mig på, både at kunne handle med alverdens ‘hundehandlere’ og også kunne give en seriøs betjening af antik-interesserede.
Der havde jeg jo så god gavn af min tidligere karriere, hvor jeg nok havde oparbejdet en naturlig tilforladelighed, som jeg absolut også mener en handelsmand helst skal have.
Meningen er ikke at jeg vil udbrede mig voldsomt om vores kære hedengangne forretning, men blot lige sætte en lille mindesten.

Jeg kan så ikke lige lade være med at komme med et opdateret foto af nybygningerne hvor den gamle forretning lå. Når jeg en sjælden gang går der idag, kan jeg ikke lade være med at mindes det liv der var på havnen dengang, med skibe, forretninger, transport af alskens slags. – Et lille citat fra havnedebatten : Kultur er liv – Til alle tider har havnen været stedet, hvor mennesker mødes i handel, inspiration og oplevelse.
Handelshuset