Kategori: Malerier/Kunst

Trapholt – altid et besøg værd

This slideshow requires JavaScript.

Dansk Design er fornemt repræsenteret på kunstmuseet Trapholt i Kolding, ihvertfald hvad stole angår.

 

Trapholt råder over en imponerende samling på mere end 500 dansk designede stole, hvoraf der altid er et repræsentativt udvalg i udstillingen. Andre møbeltyper er repræsenteret ved udstillingen “Skud på stammen”, hvor danske designere i samarbejde med møbelsnedker-lærlinge har skabt prototyper af nye møbler over temaet “Globaliseringens udfordringer”.

På Trapholt er man ikke bange for at gå nye, ofte lidt kontroversielle veje. I øjeblikket er der blandt andet en stor udstilling om plastikforurening i verdenshavene og den indflydelse plastik har på miljøet.

Der er ligeledes en retrospektiv præsentation af kunstneren Marco Evaristti (ham der blendede guldfisk).
Continue reading “Trapholt – altid et besøg værd”

Sikker Hansen udstilling i 1956

Sikker Hansen

Sikker Hansen Mindeudstilling.

Jeg fandt over et lille hæfte fra en mindeudstiling om Sikker Hansen på Frederiksberg rådhus  i oktober 1956..
Der var en fortegnelse over de udstillede tegninger, hvad der kunne give et ganske godt billede af hans enorme produktion.
Her er udstillingskataloget, med en ganske stor del af hans frembringelser.
Jeg kan rigtig godt li Paul Emil Hanovers udtalelse, der ikke kun er henvendt til Sikker Hansen, men til os alle: “Tilbage til naturen” vil dog lidt før eller senere blive løsenet.”Thi uden natur er der i længden ingen næring for kunst. Det viser kunsten selv.

 

Maleriarkivet

Maleriarkivet


En ganske interessant side om egnsmalerier – jo, det er også en salgsside. Det spændende ved siden er at indehaveren tilsyneladende har en vidtspændende viden omkring hvor motiver fra det ganske land er malet.
Sidens formål er også at fremme interessen for topografisk interessante malerier, ligesom den historiske værdi af stemninger fra en svunden tid ses som bevaringsværdig. Jeg har ofte haft et maleri af den karakter som jeg ret hurtigt har måtte opgive at placere stedmæssigt, måske det kunne være fundet her. Om ikke andet er siden tillige en spændende rejse rundt i det ganske land, set med forskellige kunstneres øjne.

Kunst konservering og restaurering.

Kunst konservering og restaurering.


En ny kunst-restaurering har set dagens lys i København, drevet af unge entusiastiske og ikke mindst veluddannede mennesker. Soline Pesme og Marie-Jose Angelier er begge uddannede kunsthistorikere med en yderligere 5 årig uddannelse i malerikonservering, det faglige skulle således være helt i top. Soline Pesme er medlem af Nordisk Konservatorforbund Danmark. Mere info om specialer m.v. på deres egen hjemmeside.

Find-En-Kunstner.dk

En fin lille kunstside hvor det primære er at samle forskellige up-coming kunstnere og skabe et forum for diskussion og formidling af nutidskunst. En side der har et potentiale for videreudvikling og et absolut godt initiativ. Tema artikler, udstillinger og beskrivelser af de enkelte kunstnere.  En masse spændende kunst som bliver præsenteret på en sober og inspirerende måde – se selv!

Kunstindeks Danmark


Kunstindeks Danmark er det centrale register over kunstværker i danske statslige og statsanerkendte museers eje. Registeret blev oprettet i 1985 og drives i dag af Kulturarvsstyrelsen. Museerne registrerer og opdaterer selv oplysningerne.

Signaturbogen.dk


De fleste handlende og kunstinteresserede kender signaturbogen af Kai V Timm der udkom i 1962 som en meget anvendelig opslagsbog med kunstnersignaturer. Nu har man så påbegyndt et aldeles fornuftigt projekt, nemlig at lave en signaturbog på nettet hvor alle kan tilføje signaturer og der således er et håb om at den ville blive langt mere omfattende og nutidig – absolut værd at støtte op omkring.

Dansk Plakatmuseum

Dansk Plakatmuseum

plakatmuseumPlakaten som kunstart er vel nok lidt underkendt, formentlig på grund af at plakater jo er noget man “bare trykker”. Det ændrer dog ikke ved at de mange fremtrædende kunstnere dog har kreeret den oprindelige plakat med stor kunstfærdighed. Som et tidsbillede findes der jo næsten ikke noget der på så glimrende vis illustrerer de skiftende tendenser og dermed de på tidspunktet fremherskende værdier og strømninger. Derfor er det jo pragtfuldt at et fremsynet menneske har formået at samle hele 400.000 af slagsen, så både museet og hjemmesiden må så absolut siges at være et besøg værd.
Man skriver selv:
Dansk Plakatmuseum er et enestående kulturhistorisk museum.
Vores nye udstillingsbygning i Den Gamle By åbner for, at vi kan vise en permanent samling af klassiske plakater, skiftende udstillinger og ikke at forglemme vores egen butik, hvor alle vores tryksager bliver til salg.
Museet leder er billedkunstner Peder Stougaard, som i 1972 startede indsamlingen af plakater. Denne samling blev i 1993 ved stiftelsen af Dansk Plakatmuseum overdraget til museet. Plakatmuseet rummer pt. en samling på omkring 400.000 plakater fra hele verden.

Åbningstider. Dansk Plakatmuseum i DenGamle By, Viborgvej 2, 8000 Århus C

Kunst Online

kunstonlineDet er en rigtig anvendelig side. Jeg vil lade den tale for sig selv, for sådan er DET.
Danmarks største guide til kunst på nettet.
KunstOnline.dk er en international kunstportal med links til omkring 3.000 museer og gallerier, og 10.000 billedkunstnere, arkitekter og designere fra 80 lande.
Der er fine præsentationer af de enkelte kunstnere, up to date nyheder, kunsthistorie, oversigt over danske kunstmuseer, gallerier, biografier m.m.
En seriøs Kunstportal som absolut er et besøg værd.

Sikker Hansen

Kendetegnet ved Sikker Hansens kunst er hans øje for de simple og rene former, som han på genial vis forstår at give varme, liv og udtryk. Hans foretrukne motiver, kvinder, børn og dyr får i hans uskyldsrene streg uden bagtanker, et klart billede frem til beskueren. De fleste kender ham fra hans højt skattede reklameplakater, mens hans enorme virke som bl.a. bog illustrator er mindre kendt. Han havde et nært samarbejde med forfatteren Johs. V Jensen som i forbindelse med Sikker Hansens tegninger til ”Kongens fald”, siger at: ”Denne tone, en fortid optaget i nutiden, har Sikker Hansen truffet”.
Det finder jeg meget betegnende for hans virke, selvom mange af hans motiverne også er tidsbilleder, fornemmes alligevel en slags neutral tidløshed, noget evigtgyldigt hinsides ord, i hans omfattende arbejde.
Tegneren Arne Ungerman skriver i et mindeskrift: ”Hans kunst var folkelig, Et udtryk der i de højeste kunstautoriteters terminologi som regel er ment i nedsættende betydning. Men Sikkers folkelighed var ægte, han tegnede ikke efter publikums ønske, men efter sin overbevisning, det var sig selv, han gav os”.
For 15 år siden var Sikker Hansens plakater og tegninger vældig populære og de har nu igen i vores minimalistiske tidsalder fået en renaissance, netop et udtryk for det rene og ægte i Sikker Hansens streg.

Storm P – Maleren

Hvad er dog mere velegnet som overlevelsesstrategi i vores besynderlige verden, end det at betragte sig selv og omgivelserne gennem humoristiske briller. Taler vi dansk humor, kommer vi jo ikke uden om Storm P., der er en af de ypperligste repræsentanter for changren og som en rigtig humorist bruger han livets skyggesider, de svage eksistenser, de velbjergede og ikke mindst middelmådigheden som udgangspunkt, for hans altid meget socialbevidste skriverier.
En humorist med en stor litterær produktion der også mestrede både tegningens og maleriets kunst, maleriet som en af hans mindre kendte sider, men ikke desto mindre meget vigtig hvis man ønsker et fuldstændigt billede af Storm P, da det jo egentlig var der det hele startede, for sidenhen at blive suppleret med hans anekdoter og små historier med inspiration fra dagligdags fortéelser i det virkelige liv.

Prøv at se symbolikken i det første billede, der er nogen der er inden for murene og så er der dem der er udenfor. Storm P’s billede på vores samfund, mere aktuelt end nogensinde. Hvis du nær læser detaljerne, ser du en hidtil ukendt Storm P symbolik, der egentlig er gennemgående temaer i hans malerier; hvor hans små historier  er meget tydelige, er hans malerier derimod præget af en dyb symbolik og en klar stillingtagen, som utvetydigt markerer holdningen til de jordnære typer i hans små historier om vagabonder og de simple eksistenser.
Forfatteren Jens Bing har skrevet en fremragende bog om den lidt mere ukendte side af forfatteren: Maleren – Storm P.

Vi holder med dem der har det svært, uden grænser, mennesket er i focus uanset status og etnisk tilhørsforhold, vi har alle vores berettigelse og skal kunne give vores besyv med.

Mads Stage skejer ud

 

Os der er en lidt ældre årgang kender jo alle Mads Stage, der var en dygtig og kompetent tegner.
http://da.wikipedia.org/wiki/Mads_Stage
Det første jeg kan huske om ham, er at engang i 1960’erne fik man, når der blev tanket benzin hos ESSO af en vis mængde, udleveret et lille paprør med en af hans tegninger af gamle bondegårde, meget veltegnet. Det var så muligt at få en hel samling, hvad jeg senere når jeg ryddede dødsbo, har fundet en del af. Han blev blandt andet kendt for at tegne bygninger og natur, har dekoreret en stor del porcelæn, ikke mindst også som bog illustrator var han værdsat. Kort sagt en meget nobel tegner med en sikker streg og sans for arkitektur og naturen, ikke noget surrealistisk pjat her.Men som mange andre mennesker, kunne han åbenbart lejlighedsvis også have behov for at bryde konventionerne, skeje lidt ud, bryde normen, en slags ’nu kan det være nok’ handling.
Det gjorde han så en sen aftentime, hvor han lavede denne tegning til en af mine bekendte, den må da i hvert fald siges at være atypisk for hans øvrige virke. Det syntes også vores åbenbart lidt snerpede Lauritz.com, der ikke har ønsket at medtage tegningen på deres ellers udmærkede auktion, den var tilsyneladende for vovet – eller?