Kategori: www.gode sider (søgning)

Grothcollection

C. Groth’s side om moderne dansk keramik er bemærkelsesværdig. For det første fordi der præsenteres en ganske nydelig samling keramik på en overskuelig og velfungerende hjemmeside, dernæst fordi siden også indeholder keramik signaturer med en detaljeret beskrivelse af de forskellige keramikere og dermed netop er anvendelig for læsere af antik-blog.dk. En lang række af de kendteste (og eftertragtede) keramikere er beskrevet, så har du et fint stykke keramik med en ukendt signatur, er det måske her du skal finde den. God fornøjelse.

Kunstindeks Danmark


Kunstindeks Danmark er det centrale register over kunstværker i danske statslige og statsanerkendte museers eje. Registeret blev oprettet i 1985 og drives i dag af Kulturarvsstyrelsen. Museerne registrerer og opdaterer selv oplysningerne.

Signaturbogen.dk


De fleste handlende og kunstinteresserede kender signaturbogen af Kai V Timm der udkom i 1962 som en meget anvendelig opslagsbog med kunstnersignaturer. Nu har man så påbegyndt et aldeles fornuftigt projekt, nemlig at lave en signaturbog på nettet hvor alle kan tilføje signaturer og der således er et håb om at den ville blive langt mere omfattende og nutidig – absolut værd at støtte op omkring.

Emaljeskilte.

Emalieskilte
Emaljeskiltenes univers er så glimrende fremstillet på hjemmesiden. Et væld af spændende skilte i alle afskygninger er overskueligt præsenteret. Der er foto fra gamle købmandsforretninger krydret med lidt historie og fortællinger. Der er information om samlerbegivenheder med stemningsgivende foto, restaurering af emaljieskilte, videoklip og meget mere. Sider om samlerens baggrund er der også, hvilket giver et personligt præg som kombineret med de mange facts gør det til et sted der sagtens kan bruges lidt kvalitetstid på.

Kunst Online

kunstonlineDet er en rigtig anvendelig side. Jeg vil lade den tale for sig selv, for sådan er DET.
Danmarks største guide til kunst på nettet.
KunstOnline.dk er en international kunstportal med links til omkring 3.000 museer og gallerier, og 10.000 billedkunstnere, arkitekter og designere fra 80 lande.
Der er fine præsentationer af de enkelte kunstnere, up to date nyheder, kunsthistorie, oversigt over danske kunstmuseer, gallerier, biografier m.m.
En seriøs Kunstportal som absolut er et besøg værd.

KPM stel

kpm
En lille side med et pænt udvalg af stel fra Kjøbenhavns Porcellains Maleri også med lidt baggrundshistorie. Siden er anvendelig til at bestemme nogle af de mest gængse stel fra fabrikken og det ville da være dejligt hvis man fortsatte det gode arbejde, der er jo masser af stel og designs at tilføje for at give et uddybende billede af fabrikkens produktion.

Dansk Glasværks Reference Museum

Harder

En meget anvendelig og udmærket struktureret side, der er hurtig at finde rundt i, en efterhånden interessant samling af mange forskellige glastyper. Siden er koncentreret omkring Holmegaard’s glasværk og dermed også de nyere glastyper. Der er ligeledes en meget fin og omfattende fortegnelse over glasdesignere. Specielt siderne med de forskellige glas’ navne er anvendelig for både samlere og antikvitetshandlere, som handler bliver man ofte spurgt om man har et glas der hedder ??, så er det vældig praktisk at kunne søge på siden og få opklaret mysteriet.

Knabstrup Keramik

Knabstr

Lokalpatriot er man vel lidt og Knabstrup Teglværk må jo for mig siges at være lokal. Jeg har gennem årene altid nydt når jeg har fundet et fint stykke Knabstrup, også fordi jeg ser det som kunst lavet til ‘almindelige’ mennesker for at blive brugt i hverdagen. Nu kunne jeg godt finde en del sider omhandlende effekter fra Knapstrup, men jeg finder det nemmere at henvise til en side der har det hele. Der er omfattende historie om arbejdsliv og produktion og ikke mindst, af interesse for samlere – rigtig, rigtig mange Knabstrup effekter, samlingen er vel ikke komplet, men må da godt nok være tæt på. Den fremragende side er tilsyneladende lavet af en person med stor viden, entusiasme og fascination af den fine keramik fra Knabstrup, så må vi jo bære over med at den er jydsk 😉

DSC_6144

Bestik – bestik – bestik!

Bestik

Som antikvitetshandler bliver man ofte spurgt om spisebestik. Hvad hedder det mønster, eller bliver præsenteret for et stykke bestik og spurgt om man kan skaffe lignende. Jeg ved ikke hvor mange tusinde der er lavet, har opgivet at finde rundt i andre end de mest gængse. Heldigvis er der en glimrende side der ofte kan opklare problemet – der er da bare bestik – se selv!

Glashistorisk Selskab

Glashist

Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds på bloggen), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside.
Glashistorisk Museum på siden indeholder mere end 3200 stk. glas af forskellig art med data omkring fremstilling, produktionssted m.m. Sandsynligheden for at finde netop DIT glas, må siger at være ret stor, ellers er der hjælp at hente hos kompetente personer.

Radiohistorisk forening

Radiohist

En efter min mening en rigtig GOD side – også selvom min interesse for gamle radioer ikke er så stor, at jeg ligefrem samler på dem. Jeg har da solgt ret mange af dem gennem årene og altid været lidt fascineret af håndværket og kvaliteten i apparaterne, syntes de er noget kønnere end de fleste nutidige frembringelser, men entusiast er jeg ikke.

En af grundene til at jeg syntes at siden er rigtig god – en INDHOLDET. Designet og funktionaliteten er måske ikke helt up to date, men hvor har jeg dog set mange fancy lavet sider der helt har manglet indhold, eller i hvert fald bærer præg af at være lavet mere for at KUNNE, end for at have substans og sjæl.
En side med et unikt indhold, lavet af mennesker med kærlighed til det de laver. DET HAR VI BRUG FOR!
Siden er et udmærket eksempel på det jeg ser efter, – det gode håndværk, entusiasme, kombineret med oplysninger der må være en ren guldgrube for interesserede.
Og tjek så lige siden med links!