Danild fra Lyngby Porcelæn

DanildDanild er tidløst design

Danild er nok det mest populære stel fra Lyngby porcelæn (Porcelænsfabrikken Danmark) og var ikke kun en succes i slutningen af halvtredserne og starten af tresserne, hvor det blev fremstillet. Det har bestemt fået en renæssance og er i dag stærkt eftertragtet. Det er et meget fint eksempel på, hvordan nytænkning i produktionen har et sammenfald med tidens trend. På det tidspunkt hvor stellet (stellene) blev lanceret, var der ganske faste rammer for hvad et spisestel skulle bestå af. Her ramte man så med de ildfaste fade som kunne komme direkte fra ovnen og ind på spisebordet, både de nye tendenser inden for madlavning, men også den lidt mere uhøjtidelige omgangsform og det, at det praktiske begyndte at blive vægtet mere end det lidt glamourøse billede af husmoderen der var skabt i diverse dameblade. Det var ganske vist gennem damebladenes annoncering der blev gjort en stor indsats for at markedsføre stellene, blandt andet med konkurrencer hvor man kunne vinde et helt stel. Alligevel var det vist sådan at den moderne husmoder også kunne se det som et lille oprør mod konventionerne at kunne bryde normerne for god gammeldags servering. Interesserede kan læse mere i Lise Skjøt-Pedersens bog om Porcelænsfabrikken og Kjøbenhavns Porcellains Maleri.

De mange Danild stel var forholdsvis ens i udformningen, blot med forskellige dekoration i klare farver, endnu et brud med de traditionelle blomsterstel, der ellers var et must på det tidspunkt.
De mest kendte i dag er Danild 40 også kaldet Blå flamme eller Harlekin, og stellet Lotus hvortil der også blev fremstillet emalierede gryder og skåle.

Danild

13 thoughts on “Danild fra Lyngby Porcelæn

    1. Jeg var heldig at nå at tage foto, de blev solgt med det samme i forretningen hvor jeg var på besøg – de var rigtig fine 😉

  1. Jeg har både flade og dybe tallerkener, skåle, også ildfaste i Blå flamme/. Harlekin fra Lyngby Porcelæn. Jeg vil gerne sælge stellet så skriv her, hvis I er interesseret.

  2. Jeg har en del Harlekin- blå flamme til salg. Kontakt mig her hvis du er interesseret. Tallerkener,smørskål, fade osv.

  3. Jeg har stadig nogle tallerkener, skåle og fade i Harlikin til salg. Men jeg ved ikke hvad de er værd.

  4. Hej jeg søger tallerkner, flade og dybe ..ja alt andet også.ER der nogle der har??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *