Danske standure og danske urmagere af Finn Morbech


Interessen for standure er måske ikke så stor som den har været, men er den der så, er hovedværket om danske standure et must. Bogen er bygget op omkring en omfattende fotodokumentation af mere end 1300 ure, men det væsentligste må vel siges at være den store viden som forfatteren igennem et mere end 30 års virke som fagurmager med speciale i mekaniske ure, har valgt at delagtiggøre os i. Det er ikke for meget at kalde bogen en kulturhistorisk skat, da den viden og det store materiale som her er præsenteret, ikke findes andetsteds og som så formentlig ville være gået tabt. Ydermere er der gjort et enormt arbejde i at præsentere de forskellige urmagere, den tekniske side med detaljer om alle aspekter af et standurs tilblivelse er fabelagtig. Bogen er ligeledes meget anvendelig for handlende udi standure, jeg vil sige nødvendig, er den først erhvervet er der ikke behov for yderligere litteratur.



4 thoughts on “Danske standure og danske urmagere af Finn Morbech

  1. Er der nogen, der kender et Karl Møller ur. Det er fremstillet af fabrikant Karl Møller, der var kendt for bl.a. LOKOMOTIVPRODUKTION. Uret er et standur, der også viser stjernetegn mm.

    1. Dit svar er allerede ret gammelt, men alligevel … Ja, min mor har lige købt et Karl Møller ur. Det er et “Bornholmer”.

  2. Hvor kan jeg købe bogen.
    Danske Standure og danske urmagere af Finn Morbech?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.