Gammelt legetøj


Gammelt Legetøj er for mig mere end bare et nostalgisk flip. Hvis jeg ser på sådan nogle relativt primitivt forarbejdede legesager, der ville kunne få vore dages playstation og plastik orienterede børn til at rynke foragtelig på næsen, kan jeg dog ikke andet end mindes det nærvær og den glæde og entusiasme der ligger bag fremstillingen af disse beskedne objekter.
Der kunne siges meget om denne sag, det væsentlige ligger for mig i det forandrede forhold til begrebet tid og værdi, som jo også afspejles i samfundets arbejdsliv. Nu er det ikke sådan at min egen foragt for ’fremskridtet’ gør mig blind for de velsignelser der følger med, for en stor dels vedkommende er det nødvendigheder og mangt og meget også ganske fascinerende, men jeg tror ikke det er nogen skade til at holde lidt igen, stoppe op og orientere sig om hvad der nu også er essentielt vigtigt at give sig i kast med.
Et relativt nyt begreb som ’Simple Living’, der er i hastig fremmarch (tanken at forenkle tilværelsen mest muligt), kunne være et tegn på at jeg ikke er helt galt afmarcheret og at det egentlig muligvis er en nødvendighed for os som mennesker at holde igen og mane til eftertanke, det er så nemt at lade sig rive med.
Tekniske nyskabelser, den hastigt voksende (og helt unødvendige og urimelige) informationsstrøm, præstationskrav og tilskyndelsen til vores intellekt om at være hyperaktivt i alle døgnets vågne timer – jamen jeg tror slet ikke vi evolutionsmæssigt er beregnet til at kunne bearbejde alt dette.
Tilsyneladende bliver en af vores største udfordringer (nu og) i fremtiden at fravælge alt det vi ikke har brug for, og jeg tror faktisk det vil være sundt at starte med det samme.
Hvor mange små drenge ville i dag få den samme oplevelse ved at erhverve sådan et herligt skydevåben, som ham der oprindelig fik det engang i 1930’erne?