Antik & Second Hand i Vestsjælland

Nordisk Antik og Design
Grevinge Antik og Kunsthandel



  • Overgange – en glemt kunstart
    Overgange er som helhed betragtet et undervurderet fænomen.   Overgange er ifølge Den Danske Ordbog: (gradvis) forandring eller udvikling fra noget til noget andet; (gradvist) skift fra en tilstand til en anden. Vi fokuserer oftest på før eller efter overgange, men selve overgangens funktion er at bære videre, at befordre et skift. Overgange er ofte behæftet […]

Kultureksport!

header2
Nu er Bella Centeret’s Antik og Loppemarked  vel overstået, som sædvanlig med et fornuftigt resultat også med kontakt til nye opkøbere.
I den forbindelse kan man godt gøre sig nogle tanker omkring det faktum, at en stor del af vores kulturarvforsvinder ud af landet i hastigt tempo.
Der er sådan set ikke noget nyt i det, sådan har det været siden jeg stiftede bekendtskab med branchen i 1980’erne. For dem der ikke ved det, kan jeg oplyse at der ihvertfald de sidste 30 år årligt er sendt flere hundrede containere med antikke møbler, Dansk Design og andre gode sager ud af landet. Vores import af samme er stort set lig nul, i bedste fald begrænset til lidt almuemøbler fra nabolandet, lidt provencestil fra Frankrig.
Jeg vil anslå at for de lidt større handlendes vedkommende ligger omsætningsdelen til eksport på omkring 80% af den samlede omsætning. Selvom de effekter der eksporteres skifter lidt efter tidens trend, så er mængden ikke blevet nævneværdig anderledes.
Fra opkøbernes side har der altid ligget den indstilling, at de i Danmark har kunnet indkøbe møbler i en sjælden kvalitet til penge der ikke var muligt i andre lande. Når jeg sammenligner kvaliteten i de effekter af udenlandske oprindelse jeg har set igennem efterhånden mange år, må jeg desværre give dem ret et langt stykke hen af vejen. I den tid hvor de antikke møbler blev fremstillet, var det et must for den enkelte møbelsnedker at levere en så høj kvalitet som muligt af hensyn både til renomé og konkurrence, man satte en ære i at levere godt håndværk, en tradition der er blevet videreført af producenterne af Dansk Design.
Det er så muligt at have den holdning, at det jo er pragtfuldt vi i et lille land som Danmark gennem tiderne har producere store mængder kvalitetsmøbler til eksport, glædes over at der på den måde kommer kapital og anerkendelse til landet, – og som handlende har jeg bestemt også haft glæden ved at der kommer penge i kassen
Et eller andet sted er jeg blot bange for, at vi saver den gren over som vores kultur er bygget på. Under opsvinget i 1960’erne, hvor der blev destrueret store mængder antikke møbler, for nu skulle man have møbler i teaktræ som et symbol på fremgang og velstand – husker to nydelige ældre damer som kom ind i vores forretning og udbrød: “Neejje, kan du se det chatol det er lige magen til det vi brændte ude hos onkel – hvad koster det?” Da jeg så nævnte 35.000 kr, gav det alligevel stof til eftertanke;-)
Tror desværre at vi er inde i en periode af nogenlunde samme tilsnit. Yngre mennesker som etablerer sig betragter ofte antikke møbler som noget gammelt bras – et udtryk for det jeg kalder “Ikeakulturen” Det skal se smart ud og holde i begrænset tid, til man får råd eller lyst til at skifte ud – i modsætning til tidligere, hvor man som nyetableret investerede et større beløb i et møblement som skulle holde nærmest livet ud (hvad det jo også gjorde).
Jeg vil dog godt gå så langt som til at medgive, at et hjem udelukkende fyldt med antikviteter kan virke både tungt, mørkt og lettere deprimerende, der er da heldigvis stadig mange af den yngre generation som formår en kombination, hvor flere stilarter går fint i samspil.
Min gamle læremester havde et udtryk: “TING ER TANKER” og der er vi så lidt henne ved sagens kerne. Personligt omgiver jeg mig hovedsageligt med antikviteter som jeg har erhvervet under positive omstændigheder, som for mig giver en ro og en fundering i tiden, et dybere tilhørsforhold til hvem jeg er som person, samtidig med et det er billeder på min vej gennem livet. Jeg vil til enhver tid mene, at det at søge efter en ting (eller glæden ved pludselig at finde en ting man ikke vidste at man søgte;-), – det giver en fornemmelse af identitet som de stakkels mennesker der i løbet af 5 minutter køber identiteten i IKEA eller Jydsk aldrig vil opleve.
Min bekymring går så lidt på at når det igen bliver aktuelt, så har vi solgt alle vores antikviteter til Eksport.
Trods alt har jeg da heldigvis tillid til alle de, heldigvis mange, kreative unge mennesker, som har interesse og forståelse for at “TING ER TANKER”, der har fået en fysisk form, som udtrykker livsholdning og værdier.

 

1 comment to Kultureksport!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>