Antik & Second Hand i Vestsjælland

Nordisk Antik og Design
Grevinge Antik og Kunsthandel



  • Overgange – en glemt kunstart
    Overgange er som helhed betragtet et undervurderet fænomen.   Overgange er ifølge Den Danske Ordbog: (gradvis) forandring eller udvikling fra noget til noget andet; (gradvist) skift fra en tilstand til en anden. Vi fokuserer oftest på før eller efter overgange, men selve overgangens funktion er at bære videre, at befordre et skift. Overgange er ofte behæftet […]

Mahogni er smukt

Jeg vil gerne skrive et indlæg dedikeret til smukke mahognimøbler fra før 1920 – hvorfor vil jeg så lige det? – Selvfølgelig for det første fordi jeg holder af dem, dernæst fordi disse møbler har nogle kvaliteter man slet ikke ser i dag, den håndværksmæssige kvalitet, gløden i materialer der ikke fås mere, en udstråling der siger noget om blivende, tidløse værdier der ikke skifter fra dag til dag, bevaret i et møbel man har lyst til at værne om.

Jeg vil til enhver tid opponere imod at det kun er smag eller tidens trends der gør, at det tilsyneladende er en type møbler der i øjeblikket ikke taler til den generation der er ved at stifte hjem nu. Det bliver nok heller ikke sådan som det var på den tid hvor møblerne blev fremstillet, at der var hele hjem udelukkende med denne type møbler, men derfra og så til at syntes at de ikke er trendy, mener jeg der er et pænt stykke.

Jeg har set meget smagfulde interiører hvor man har formået at blande nutidige kvalitetsmøbler med disse smukke gamle møbler, for jeg må dog medgive, at nogle af dem er lidt tungere møbler, som kan kræve lidt plads for at komme til deres ret, og at de heller ikke animerer til at blive skiftet ud hvert andet år (men der kommer jo heller ikke en ny model).

Et sådant møbel ser jeg som et symbol på og en fornemmelse af, kvaliteter og blivende værdier, sammenholdt med en sans for indretning, der også minder os om at vi har en historie vi ikke bør fornægte. Kan det så kombineres med tilsvarende nutidige kvaliteter er det vel ikke bare en trend, men en livsstil der kan bære en kærlighed til kvaliteter, menneskeligt såvel som materielt, videre på en måde og med en glæder som man aldrig vil kunne finde i Ikea kulturen eller hos Lars Larsen. Der er muligvis nogle af jer der læser dette, der kunne finde på at blive stødt over det – men helt ærligt – jeg har lyst til at have den holdning fordi jeg mener, at den minder os om blivende værdier vi er i færd med at miste – bliver du stødt – er jeg faktisk ret ligeglad. Prøv lige at se på hvad jeg mener – det vil efter min bedste overbevisning ikke være så svært at se – det oser af kvalitet, og ikke mindst – det er lavet af håndværkere, der er stolte af deres håndværk og har ønsket at præstere det ypperste for at glæde den kommende køber.

2 comments to Mahogni er smukt

  • Tommy Andersen

    Jeg vil bare sige at jeg er fuldkommen enig. Der er mange af mine jævnaldrende som trækker på skuldrene og synes jeg er underlig. Jeg er 27år og har altid været vild med antikke møbler og ting. Mit hjem er mere eller mindre indrettet med disse gamle vidundere. Dog ikke så mange som jeg kunne have ønsket mig, men har da fundet lidt jeg havde råd til. Var ved at dræbe min venindes mor da jeg opdagede hun havde malet et fint mahogni chatol fra 1860erne hvidt. (O smerte!)
    Jeg reddede på et hængende hår, 4 skønne mahogni nyrokoko salonstole fra den hvide pensel. De pynter nu i min stue, nu mangler jeg bare et rundt bord i samme stil som kan trækkes ud.
    Der er SJÆL i antikke møbler, ikke i formpresset melamin/savsmuldstræ.
    Tommy Andersen ung Antik-elsker

  • […] helt unge som først skal til at etablere sig. Personligt kan jeg forestille mig en rennæsance for mahogni møbler fra før 1920 – empirestil er tilpas minimalistisk til at kunne passes ind i moderne indretning – og […]

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>