Gamle nøgler har jeg altid syntes var charmerende. Her er et lille udvalg fra før år 1920. Et udmærket eksempel på at man tidligere har været mere opmærksom på detaljens betydning. Et møbel fra før århundredskiftet vil jo næsten fremtræde som defekt med en nøgle købt i Bauhaus eller lignende.
Nøglen som symbol er også velkendt.
I eventyrene optræder ofte en gylden nøgle der giver adgang til skatte, hemmeligheder eller magt.
Sjæleligt et symbol for frigørelse, erhvervelse af viden (gerne skjult eller hemmelig) som ved mysterie indvielse eller ritualer – ofte efterfulgt af erhvervelsen af magt gennem indsigt.
Ikke at forglemme har man i de fleste fængsler også nøgler, indehaveren af nøglen har således magt over andre mennesker i kraft af hans/hendes mulighed for at låse eller befri efter forgodtbefindende.
Mere deprimerende er det at vores tid har betydet at alt skal låses forsvarligt inde, alt kan stjæles og man lever i en konstant tilstand af bekymring for at miste.
I min barndom låste vi ikke døren når vi gik ærinder, jeg kan huske min mors argument:
”Jamen hvis der kommer gæster, så kan de da gå ind og lave en kop kaffe indtil vi kommer tilbage.”
Tilliden til vores medmennesker er tilsyneladende voldsomt degenereret, vist desværre med god grund.
Nøglen som symbol for adgang til erkendelse og viden har da heldigvis ikke ændret sig.