Maleriarkivet

Maleriarkivet


En ganske interessant side om egnsmalerier – jo, det er også en salgsside. Det spændende ved siden er at indehaveren tilsyneladende har en vidtspændende viden omkring hvor motiver fra det ganske land er malet.
Sidens formål er også at fremme interessen for topografisk interessante malerier, ligesom den historiske værdi af stemninger fra en svunden tid ses som bevaringsværdig. Jeg har ofte haft et maleri af den karakter som jeg ret hurtigt har måtte opgive at placere stedmæssigt, måske det kunne være fundet her. Om ikke andet er siden tillige en spændende rejse rundt i det ganske land, set med forskellige kunstneres øjne.

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum besøgt fornylig, må siges at have været en berigende oplevelse.

 

Ebeltoft Glasmuseum havde ingen antikke glas som ellers står mit hjerte nærmest. Jeg må dog modvilligt indrømme at jeg blev voldsomt fascineret både af den håndværksmæssige formåen og ikke mindst af den fantasi og udnyttelse til det yderste af glassets muligheder som trådte frem i de mange udstillede emner.

Har du som jeg ofte passeret Ebeltoft after at være ankommet med færgen og derefter hastet videre til destinationen, så giv dig tid til et besøg på museet, det er det rigeligt værd.

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Loppelækkerier

Loppelækkerier


For nogen tid siden skrev jeg her på bloggen om de mange svenske og norske interiørbloggere, hvor jeg ytrede mig om at vi var lidt bagefter her i Danmark. Den seneste tid er der faktisk kommet ret mange danske bloggere med på vognen.
En af dem er Loppelækkerier, en nydelig blog som bestemt kan være til inspiration. Tillige en ganske hyggelig blog. At finde sære ældre sager på loppemarkeder og deslige, for derefter med kreativitet placere dem i nye sammenhænge, går fint i spænd med hang til antikviteter og kærlighed til ting med historie. På bloggen var bla. en henvisning til en test, hvor det var muligt at se hvilken indretnings stil man nu var til. Det viste sig at den ikke var helt ved siden af, så skulle du få lyst, kan du prøve testen på www.sproost.com

 

Kunst konservering og restaurering.

Kunst konservering og restaurering.


En ny kunst-restaurering har set dagens lys i København, drevet af unge entusiastiske og ikke mindst veluddannede mennesker. Soline Pesme og Marie-Jose Angelier er begge uddannede kunsthistorikere med en yderligere 5 årig uddannelse i malerikonservering, det faglige skulle således være helt i top. Soline Pesme er medlem af Nordisk Konservatorforbund Danmark. Mere info om specialer m.v. på deres egen hjemmeside.

Jugendstil – kunne blive et hit

Jugendstil – kunne blive et hit

JugendstilJugendstil er aldrig blevet helt umoderne

Jugendstil kunne godt have en plads i mediernes spådomme om hvad de næste trends inden for antik-verdenen bliver, det ville jo da også være rigtig rart for aktørerne med muligheden for at vide netop det.

En lidt utopisk tanke er det jo nok, jeg vil nøjes med at fremhæve et par ting som burde have – og muligvis får, en mere fremtrædende plads i indretningen af, vel nok mest yngre menneskers hjem, udover retro, vintage og chabby chic.
Jugendstil, organiske former inspireret af naturens mangfoldighed går vel ganske fint i spænd med tankerne om bæredygtighed og økologi, der vist er kommet for at blive, – ting er vel dybest set blot matrealiserede tanker!
Jugendstilen opstod til dels også i protest mod industrialiseringen omkring århundredeskiftet – måske det snart er på tide at lave en lignende protest-stil imod digitaliseringen.
Selvfølgelig er de større, sjældne og unikke sager stadig forbeholdt det købestærke publikum. På møbel fronten er det for tiden muligt at købe jugend/art deco inspirerede møbler til ganske fornuftige penge og lur mig om ikke en kunstnerisk sjæl med lidt maling også kunne få lidt ekstraordinært ud af det, hvis ikke møblet i sig selv er attraktivt nok.
I småtings-afdelingen er der også mange muligheder f.eks på loppemarkeder, har man først interessen og øjet for formerne kan man sagtens spotte et klenodie i mængden af kuriositeter.
Her lige nogle ydmyge eksempler købt til omkring en halvtredser.

Jugendstil

En anden mulighed er porcelæn i majolika (lustre glaseret fajance af syd europæisk oprindelse). Farverne er ofte spændende og ville kunne matche stort set alle andre stilarter. Disse fine sager findes også stadig på mange loppemarkeder og hos antikhandlere til rimelige priser.

Jugendstil

Danild fra Lyngby Porcelæn

Danild fra Lyngby Porcelæn

DanildDanild er tidløst design

Danild er nok det mest populære stel fra Lyngby porcelæn (Porcelænsfabrikken Danmark) og var ikke kun en succes i slutningen af halvtredserne og starten af tresserne, hvor det blev fremstillet. Det har bestemt fået en renæssance og er i dag stærkt eftertragtet. Det er et meget fint eksempel på, hvordan nytænkning i produktionen har et sammenfald med tidens trend. På det tidspunkt hvor stellet (stellene) blev lanceret, var der ganske faste rammer for hvad et spisestel skulle bestå af. Her ramte man så med de ildfaste fade som kunne komme direkte fra ovnen og ind på spisebordet, både de nye tendenser inden for madlavning, men også den lidt mere uhøjtidelige omgangsform og det, at det praktiske begyndte at blive vægtet mere end det lidt glamourøse billede af husmoderen der var skabt i diverse dameblade. Det var ganske vist gennem damebladenes annoncering der blev gjort en stor indsats for at markedsføre stellene, blandt andet med konkurrencer hvor man kunne vinde et helt stel. Alligevel var det vist sådan at den moderne husmoder også kunne se det som et lille oprør mod konventionerne at kunne bryde normerne for god gammeldags servering. Interesserede kan læse mere i Lise Skjøt-Pedersens bog om Porcelænsfabrikken og Kjøbenhavns Porcellains Maleri.

De mange Danild stel var forholdsvis ens i udformningen, blot med forskellige dekoration i klare farver, endnu et brud med de traditionelle blomsterstel, der ellers var et must på det tidspunkt.
De mest kendte i dag er Danild 40 også kaldet Blå flamme eller Harlekin, og stellet Lotus hvortil der også blev fremstillet emalierede gryder og skåle.

Danild

Aluminia Børnehjælpsdagsfigurer

Aluminia Børnehjælpsdagsfigurer

Børnehjælpsdagsfigurer

Børnehjælpsdagsfigurer af kunstneren Herluf Jensenius

Børnehjælpsdagsfigurer designet af kunstneren Herluf Jensenius’ (1888-1966), var ikke kun en stor succes i perioden hvor de blev fremstillet, de har fået en renæssance og er blevet rigtig eftertragtede samlerobjekter.  Herluf Jensenius var i mere end 30 år primus motor bag børnehjælpsdagen

Børnehjælpsdagsfigurer er som det ses, ikke meget kunstfærdigt udført.Muligvis skyldes succesen til dels også at figurerne har sjæl og udtrykker et lidt naivt verdensbillede, som vi i denne hektiske tid, ofte tillige med mangel på nærhed og det gode eventyr, nemt kan komme til at længtes efter.
Hele serien startede i 1938 hvor Jensenius tegnede træfiguren: Pebermøen, der blev udført af Kay Bojesen. Den blev så stor en succes at den dannede grundlaget for den senere porcelænsserie.
Normalt når man taler om samlerobjekter og værdi, forholder det sig sådan at de først fremstillede og dermed ældste, har den højeste værdi. Med børnehjælpsdagsfigurer forholder det sig lige modsat, hvor det er de seneste årgange som er de mest værdifulde.

Børnehjælpsdagsfigurer
Sort Rose fra KPM

Sort Rose fra KPM

En ny, dejligt forfriskende og omfattende side, tilsyneladende skrevet af et menneske med et veludviklet samler-gen. Siden handler om stellet “Sort Rose” fra Kongeligt Porcelainsmaleri som jo har lavet et utal af forskellige stel. På siden kan bla. læses lidt historie om KPM, ligesom der er gode muligheder på “Markedspladsen” for at supplere med dele eller afhænde dem man har for mange af. Interesserede burde også investere i bogen om KPM: Porcelænsfabrikken “Danmark 1936-1969, skrevet af Lise Skjøt-Pedersen.

Den eneste anden side jeg kender om KPM, med en udmærket oversigt og lidt historie – Måske en idé at udvide med andre af de mange stel ?

Auktionsvurdering – fup eller fakta

Jeg vil starte med at sige det ikke er mit ærinde at miskreditere bestemte mennesker eller firmaer. – MEN jeg har i lang tid undret mig over politikken bag de såkaldte auktionsvurderinger foretaget af efter eget udsagn, eksperter. Jeg har af og til lavet lidt statistik på sagen for at se om det var mig der var helt galt afmarcheret, – det er det så ikke.

Et eksempel:
På en vilkårlig dag blev der solgt i forskellige auktionshuse for en hammerslagspris på 535.419. Auktionsvurderingen på de samme varer var – hold nu fast – 1.177.637. Det vil i tørre tal sige at varerne er solgt til under halvdelen af vurderingen. Hvordan kan eksperter tage så grueligt fejl?
Det er jo så åbenbart ikke en fejl – men helt tilsigtet.

Kan man gisne om årsagen til at man sætter en vurderingspris ud fra, hvad man godt kunne ønske sig at få for varen og ikke ud fra hvad den er værd?

2 mulige årsager.
1. At man vil give intetanende mennesker der indleverer varer, det indtryk af at de er langt mere værd end de egentlig er, for at få dem til at indlevere. (Dermed større omsætning – flere varer – i auktionshuset)
2. Man sætter vurderingen over dobbelt så højt som værdien, i håb om at køberne får det indtryk at de kan gøre et virkeligt kup og bliver mere ivrige efter at byde. (Dermed større fortjeneste til auktionshuset).
Enhver med en regnemaskine der har lyst til at bruge tid på det, kan se hvorledes det forholder sig  – intet mystisk i det.
Man kunne så fra auktionshusene komme med mod argumenter:
at man justerer priserne når det viser sig en vare ikke kan oppebære den forventede vurdering.
– Nej det gør man ikke. Jeg har gennem et stykke tid fulgt en identisk vare, (også en del andre), der vurderes til den samme hammerslagspris, uagtet det har vist sig den også sælges til langt under halvdelen af vurderingsprisen i hammerslag. Vurdering for 10 auktioner af samme vare 35.000 – hammerslag 13.000

Man kunne indvende at skribenten her ikke aner hvad han taler om, og at det er frygtelig svært at komme med en korrekt vurdering. Det kan også være svært for specielle vares vedkommende, men så kan det lige så godt være til den ene som den anden side – det er det jo så tilsyneladende næsten aldrig i auktionsverdenen, der er det næsten altid op med vurderingen.
Man har i auktionshuse et kæmpe sammenligningsgrundlag udover de tilknyttede eksperter, databaser der fortæller hvad varen tidligere har været solgt for – dette bliver åbenbart ikke altid lagt til grund for vurderingen.
Man kan relativt let konstatere hvor få varer der i virkeligheden går over vurderingen.

Hvad er det så lige jeg vil med indlægget, da jeg er ikke så naiv at tro praksis ændres?

Jeg skriver for at give samlere, antik interesserede og andre godtfolk, information.
Dette er så en information. En vurderingspris betyder bestemt ikke at du allerede har beløbet i din lomme. – Skal du købe eller sælge på auktion så tænk selv, undersøg selv og spørg evt. andre fagfolk.
Der er jo vitterligt en del effekter det godt kan betale sig at sælge på auktion – andre hvor det er mindre hensigtsmæssigt.
Den pris du bliver tilbudt af en antikvitetshandler vil muligvis ikke være så høj som loves ved en ”auktionsvurdering”, – men til gengæld kan du regne med at få den med det samme.
Noget kunne tyde på at det i mange tilfælde er den der SELV skal have pengene op af lommen, som kender den rigtige pris. I sagens natur er det vel også nemmere at prisfastsætte, hvis det er andre som skal betale.
Kan du lide spændingen ved auktionskøb, så husk regel nr. 1: Bestem på forhånd hvad du maksimalt vil give, det er så nemt at lade sig rive med.

Grothcollection

Grothcollection

C. Groth’s side om moderne dansk keramik er bemærkelsesværdig. For det første fordi der præsenteres en ganske nydelig samling keramik på en overskuelig og velfungerende hjemmeside, dernæst fordi siden også indeholder keramik signaturer med en detaljeret beskrivelse af de forskellige keramikere og dermed netop er anvendelig for læsere af antik-blog.dk. En lang række af de kendteste (og eftertragtede) keramikere er beskrevet, så har du et fint stykke keramik med en ukendt signatur, er det måske her du skal finde den. God fornøjelse.

Henrik Swane, fotograf og kunstner.

Henrik Swane, fotograf og kunstner.

Henrik Swane

Henrik Swane var ikke som folk er flest – og det var vi mange der satte pris på.

Henrik Swane har inspireret mange med hans kompromiløse og engagerede fotokunst. Det var faktisk ikke muligt at være sammen med Henrik ret lang tid uden at blive “tvangsinspireret” på en eller anden facon. En ener på den måde at han bestemt var helt sin egen.
Man kunne omskrive W.C. Fields citat: Det er muligt der er noget bedre end sex og sikkert også noget værre, men der er ikke noget lignende.
Det gjaldt også for Henrik, han efterlod ingen tvivl om at han gik sine egne veje – og stod inde for det.
Mit bekendtskab med Henrik var ikke så meget gennem hans kunst, mere gennem samtaler om tilværelsen og hans store interesse for at samle – ofte på mærkværdigheder, men aldrig ting som ikke gav mening for ham – der var en hensigt.
Dette lille indlæg er også ment som en hyldest til individualiteten, de muligvis lidt skæve eksistenser – og dermed til Henrik som en ypperlig repræsentant.
Bogen “Henriks Historie” skrevet af Lisbeth A. Rasmussen kan varmt anbefales.
Fotoet viser Henrik i aktion under det gode skib Antons visit i Holbæk med Jens Galsciøts fremragende bronceskulpturer af bådflygtninge.
Et glimrende eksempel på at Henrik søgte motivet på utraditionel vis med sit elskede Leica kamera, hvor der ikke var noget som hed digital foto redigering.
Det der kom på filmen var som Henrik, – den ægte vare.

Kaviarkøler med proveniens.

Kaviarkøler med proveniens.

Objektet her skulle efter sigende være en kaviar køler som har tilhørt storfyrstinde Olga. Efterhånden har man hørt mange historier når effekter bliver præsenteret, som regel med det formål at presse prisen op over for den stakkels antikvitetshandler. Man må så gøre sig nogle tanker omkring sandsynligheden af påstanden, specielt hvis det har betydning for prisen. I dette tilfælde var det nu ikke det der var tale om og der var flere effekter i lejligheden som kunne underbygge historien. En noget usædvanedlig kommode som også skulle have tilhørt fyrstinden, yderligere en 4 – 5 malerier med kunstnerindens signatur som der jo ikke var nogen tvivl om, kunne da godt indikere at det var en plausibel historie. Der er jo en del billedmateriale om storfyrstinden/kunstneren, ligesom der er ??. Med en ihærdig indsats skulle det ikke være umuligt at få verificeret proveniensen, så langt er vi ikke nået endnu, men jeg tror på sandsynligheden for at det er rigtigt. Dette blot et lille eksempel på, at ‘handel med brugte genstande’ ofte kan byde på detektivopgaver af forskellig art.

Vintage Hi-Fi

Vintage Hi-Fi

Jeg er absolut til vintage hi-fi. Tænker straks på alle de fede sager vi ikke havde råd til at købe for 40 år siden – helt ærligt – det er da her vi har den rigtige lyd. Jeg tænker ikke på de store anlæg til flere hundrede tusinde. Næ – en habil rør forstærker med en pladespiller af et vist format og så er par, formentlig JBL højtalere med den karakteristiske lyd, som rent faktisk kunne lugtes, – ingen tvivl når det var klassisk JBL – L100 – L36 –  4406. At det var et statussymbol blandt hippier gør vel ikke lyden mindre, nostalgien kan være den samme som at drikke rødvin af gamle glas. Mit første rigtige Hi Fi anlæg bestod af en Lenco L75 pladespiller, et par AR højtalere og en Sansui (husker ikke nummeret) forstærker. Når jeg så besøgte de mere velbjergede venner (Jens Thomas) med en Revox a77 båndoptager og forstærker, en Mørch pladespiller og et par ?? højtalere, kunne jeg svømme helt hen i en gang Frank Zappa Hot Rats. Tidens digitale tiltag har jeg ikke så meget til overs for, men sjælen da for pokker – kan da godt se at der er sket en udvikling – men minderne! I dag har jeg en Linn Classik og et par større Mission højtalere, men oppe i mit ’herreværelse’ har jeg min gamle håndbyggede rørforstærker (håndbygget af den legendariske ’Rør Erik’ med håndviklede spoler) et par små Linn højtalere og en Rega Planar p3 pladespiller + en Stage Line Cd ???, ikke noget særligt, men for pokker hvor jeg holder af lyden. Når jeg så bliver nostalgisk går jeg derop og hører lidt Bob Dylan eller Stones, Deep Purple, Moody Blues eller? – Kom så lige igen med DEN lyd. Jeg har så også samlet lidt gamle forstærkere, Pioneer med træsider og et par Luxmann, Kennwood fra den gode tid, ved egentlig ikke hvad jeg skal bruge dem til, – minderne, oplevelser, – og en fornemmelse for en lyd som måske ikke findes mere? Husker da CD’en kom frem hvor entusiaster mente at lyden blev digitaliseret til et sterilt miskmask – man kunne ikke rigtig høre ridserne i garage-rocken – det er da noget meget subjektivt – men uha – det er virkeligt – kunne forestille mig der stadig var et par ligesindede, – kender da heldigvis nogen!

Antikke glas

Antikke glas

Af og til hjælper jeg en af mine venner der tømmer rigtig mange dødsbo. En del mennesker har den forestilling, at når man rydder boer, så finder man det ene klenodie efter det andet. Sådan er virkeligheden desværre ikke. Har man ikke prøvet det, rækker fantasien ikke til billeder af hvad man kommer ud for, – og det er langt fra altid en fornøjelse.
Så meget større er glæden når tilfældighedernes spil en sjælden gang bringer overraskende ting for dagen, ikke nødvendigvis på grund af værdien, det uventede element er heller ikke at foragte. Dybest set er det vel også det der får antikinteresserede til at trave diverse markeder og forretninger igennem, jagten på det lidt usædvanlige og uventede, eller ting man specielt søger. At pakke en kasse ud med så mange fine gamle glas som her er tilfældet er altid en kilde til glæde. De her viste glas er før størstedelens vedkommende ikke danske, og således ikke nogle man ofte ser. At stedfæste glassene kan ofte være et større detektivarbejde, der først starter når man kommer hjem til bøger og kataloger – langtfra altid let, men en lille sejr hver gang et bliver fundet. Selvom en viden efterhånden bliver oparbejdet er det langtfra altid let – en del af glæden er vel også udfordringen i at det ikke altid er ligetil 😉

Skibsportrætmalere af F. Holm-Petersen

Skibsportrætmalere af F. Holm-Petersen

Jo, vi har altid været en nation af søfarende, vikinger, Tordenskjold, Peder Wessel og Poul Elvstrøm og Mærsk Møller. Derfor er det vel også naturligt at vi har haft rigtig mange marinemalere. Det ældste danske skibsportræt vi kender, er malet af Villum Hornbolt (1628 – 1668). Som titlen på bogen antyder, er der tale om portrætter af bestemte skibe, ikke blot malerier af Kronborg om styrbord, et senarie fra Svaneke Havn eller en Vesterhavsfisker i sydvest. Der er tale om malerier af bestemte og genkendelige skibe. Ofte er disse malerier lidt primitive i stregen så det væsentlige bliver netop det skib de forestiller og ikke malerens kunstneriske kvalitet, selvom der selvfølgelig også er mange virkelig fremragende malere imellem. I glansperioden var det ganske almindeligt, at der florerede disse malere i enhver havn, da mange sømænd gerne ville hjembringe et minde om de skibe de havde sejlet med.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med begrebet var for efterhånden mange år siden, hvor jeg i et dødsbo bl.a. havde erhvervet mig en forholdsvis primitiv tegning af et skib. Alligevel syntes jeg tegningen var tiltalende og prøvede så at finde ud af hvem maleren kunne være. Det viste sig så at den var lavet af en af vores mere kendte marinemalere, Vilhelm Arnesen. Efter dateringen lavet i en alder af 14 år, hvor han havde gået nede på havnen og lavet skibsportrætter som han så solgte til sømændene for en krone. Jo, fortagsomhed i en tidlig alder har ofte båret frugt. Til min store forundring fik jeg så vidt jeg erindrer, 2500 Kr. for den, – så forrentningen har jo været ok.

Bogen er naturligvis centreret om perioden hvor det var de store imponerende sejlskibe som regerede på verdenshavene, der er mange fine illustrationer og et fint historisk indblik, – er interessen der er det bestemt nødvendig  og også underholdende læsning.

Relaterede links:

Skibsportrætmaler Jes N Ollesen, Sønderho.
Skibsportrætmaler: Ejnar S Olsen
Victor Qvistorff
Brodersen Samlingen.


Egetræsmøbler med udskæringer.

Egetræsmøbler med udskæringer.

Dekorationen af primært egetræsmøbler som fik en renæssance omkring år 1900 – 1930, var ofte meget fantasifuld og ikke mindst individuel. Ofte bestilte man sine møbler med bestemte scenerier og motiver og der er således meget vide grænser for dekorationerne. Det kunne være historiske motiver, motiver fra mytologien, privatlivet eller blot personer i muntert lag.
Det var jo så en del af den tids smag for dekoration og smag kan jo som bekendt diskuteres. Det jeg holder af ved den form for dekoration er for det første den håndværksmæssige del, det at en møbelsnedker har skåret motiver med sine værktøjer og ofte tilladt sig lidt kunstneriske friheder syntes jeg vidner om kærlighed til kvalitet og håndværk. Dernæst at den fremtidige ejer har bestilt et møbel med, i hvert fald til en vis grad, sit individuelle præg. Mange af motiverne er kun fremstillet i et enkelt eksemplar og er på den måde unikke. Dertil kommer selvfølgelig at møblerne har en kvalitet som gør at de holder til daglig brug, man kunne måske gøre sig en tanke om, hvor mange af de møbler som produceres i dag, der vil opnå at blive antikviteter (100 år) – formentlig ikke mange fra Lars Larsen, Biva eller Ikea.
Når man nu taler om hvilke trends der er i tiden, syntes jeg det er en sund tanke hvis man i dag havde mulighed for at sætte sit eget præg på møblerne i sit hjem, at lege med tanken om hvordan det i fremtiden kunne lade sig gøre at udforme møbler på en sådan måde at det enkelte møbel udtrykker tanker om ejeren og ikke blot er et Ikea-masseproduceret-intetsigende ikon. Den nye generation har vel altid tilstræbt i et eller andet omfang at sætte sit personlige præg på møblementet. I 1970’erne skulle alt afsyres, kommoder, skabe, senge, døre, vinduer, gulv – formentlig som et udtryk for at man søgte det oprindelige, – væk med malingen og frem med de naturlige materialer. Den seneste trend har så været at male hvidt og patinere, hvad der bliver det næste hit, er det desværre uhyre vanskeligt at spå om. Jeg håber at trangen til personificering af de hjemlige omgivelser ikke forsvinder i tidens hastigt voksende tempo og fremmedgørelse. Tilsyneladende er der tegn på at man ikke helt har glemt disse ofte særprægede gamle møbler, en lille stigning i eksporten syntes at kunne spores og det plejer jo at være tegn på at de også finder vej ind i de danske hjem igen.

Bygningsbevaring og gamle håndværk.

Bygningsbevaring og gamle håndværk.

_DSC4447a
Vores kulturarv ligger jo ikke kun i alle de kuriositeter vi finder hos antikvitetshandlere og på loppemarkeder. En væsentlig del må vel også siges ar være nænsom restaurering af gamle bygninger. Her vil jeg da gerne slå et slag for at det gamle hus bliver restaureret med omtanke og i respekt for den tradition det oprindelig blev bygget i. Jeg har fundet nogle links jeg både finder praktisk anvendelige omkring den håndværksmæssige del, men også links med mange gode informationer og mulighed for rådgivning til dig som skal sætte det gamle hus i stand.

Der er skrevet meget anvendelig litteratur om emnet, for det meste om specifikke emner, jeg kan dog lige henvise til et tidligere indlæg.

Bæredygtigt Design

Bæredygtigt Design

Der er mange definitioner på hvad bæredygtigt design egentlig er. Et udgangspunkt kunne være ordene fra Brundtlandrapporten fra 1987: Bæredygtighed er det som skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov.
Det er nok i dag en lidt løs definition. Der er gået nogle år siden da, vi har fået hul i ozonlaget, gigantiske affaldsproblemer i den tredje verden og man fører stadig krige for økonomisk vindings skyld. Det kan muligvis lyde både lidt søgt og lidt utopisk, men mon ikke den eneste rigtige måde at anskue problematikken på er en forståelse for at menneskelige hensyn til en hver tid må sættes over økonomiske, hvis vi på nogen måde skal bidrage til at fremtidige generationer ikke vil betragte den tid vi lever i, som tiden hvor vi spolerede deres muligheder for en sund og bæredygtig udvikling.
Heldigvis er det tilsyneladende sådan at bæredygtigt design bliver en mere og mere naturlig del af designeres måde at anskue designprocessen på. Jeg kan ikke andet end at sammenligne det lidt med den økologiske tanke.
For 30 år siden havde jeg en økologisk helsekostforretning, på daværende tidspunkt var man så nærmest lidt suspekt, – var det noget religiøst eller occult, sekterisk var det i hvert fald nok, selvom vi der arbejdede med det, så det som simpel sund fornuft. I dag betragtes økologi heldigvis som en forholdsvis naturlig del af vores tilværelse. På samme måde har det været med design af møbler og deslige, det kunne vel være lige meget hvor træet/materialet kom fra, blot det var rentabelt og til at arbejde med. Heldigvis har den tanke fundet mere indpas, at der er hensyn at tage både til miljøet og de sociale faktorer, både hvor råmaterialerne produceres og hvor de forarbejdes. Forhåbentlig er det i en nær fremtid at vi får et fælles mærke for bæredygtighed, ligesom vi har det i dag for økologi. Det er jo således at alt hvad der designes og produceres teoretisk set kan gøres bæredygtigt (ok, noget nemmere end andet), men dybest set er det vist et spørgsmål om vilje og prioritering hos de implicerede parter, – med tiden bliver det forhåbentlig en naturlig måde at anskue design og produktion på, (måske først til næste år), men hvorfor ikke starte NU med de små valg vi alle træffer hver dag – lad være med at købe noget (nyt) skrammel, – det er et sprog producenter forstår.

Her så en samling fantastiske links, relateret til emner omkring bæredygtigt design.

Verner Panton

Verner Panton

Verner Pantons oficielle side, – behøver vist egentlig ikke en nærmere beskrivelse.

En fin side om designeren Verner Panton, primært omhandlende hans lamper.