antik-blog.dk

Gamle rammer er da et must!

Smukke gamle rammer lever af og til en lidt overset tilværelse. Der findes jo utrolig mange typer og kvaliteter, ofte som det ikke er muligt at købe idag – og i så fald til en pris der nemt være afskrækkende. Jeg har gennem årene solgt tusindvis af rammer og er der noget der kan få mit kundepleje-gen til at sætte helt ud, er bl.a. når jeg bliver budt 20 kr. for en smuk gammel bladforgyldt ramme. Ved besøg hos antikvitetshandlere med et rimeligt udvalg (her Skjold Antik), er det altid spændende at gå på jagt efter de rigtig gode rammer og under alle omstændigheder vil et motiv man holder af altid komme mere til sin ret ved et omhyggeligt valg af ramme. Glæden ved selv at have fundet rammen og indrammet et motiv, som man jo som regel også skal have i adskillige år er efter min ringe mening jo noget større end ved at gå i Silvan og købe en skifteramme.

Et af de tiltag jeg så kunne gøre, er at anbefale den fremragende bog om gamle rammer skrevet af Henrik Bjerre: Rammens kunst. Bogen er på 250 sider, pragtfuldt illustreret og kommer hele vejen rundt, fra 1500 tals rammer til brug af rammen i moderne kunst. Der er en gennemgang af processen ved bladforgyldning, masser af henvisninger og baggrundshistorie, hvor der selvfølgelig heller ikke mangler et afsnit om ‘rammeikonet’: Hofforgylder Peder Christian Damborg.

Antikvitets forfalskning – ærgeligt det ikke findes mere!

Med udgangspunkt i Gorm Benzon’s bog om antikvitetsfiduser og et par andre bøger i den genre der har fundet vej til min bogsamling, sidder jeg faktisk i skrivende stund og ærgrer mig en lille smule over at der ikke mere er kreative mennesker der har lyst til at forfalske vores gamle klenodier. Umiddelbart lyder det jo lidt selvmodsigende, hvad det også er – så hvorfor nu den tanke. Jo – det irriterer mig grænseløst at tiden er blevet således at man ikke værdsætter disse ofte meget smukke og unikke effekter, ofte med flere hundrede år på bagen – nu kan det f……. ikke engang betale sig at forfalske skidtet mere. Der er ingen som gider
Continue reading “Antikvitets forfalskning – ærgeligt det ikke findes mere!” →

Gamle håndværk skal ikke i glemmebogen

Definitionen på håndværk kunne jo være noget i retning af: ”Man sætter en ære i at frembringe et produkt som udøveren kvalitetsmæssigt er stolt ved at sætte sit navn på” – det er vist desværre ved at være en glemt disciplin, mon ikke det trænger til en renaissance.
Vi har jo i Danmark en meget vidende mand udi vores antikke historie, Gorm Benzon. Han har skrevet en lang række bøger om alskens slags antikke finurligheder. Listen er lang, men ud over de mere populære indføringer i antikviteternes verden, er der lige en lille serie om gamle bygningshåndværk jeg syntes i høj grad fortjener lidt opmærksomhed, da vi jo absolut bør bevare hvad der bevares kan inden for bygningskultur, her er så inspiration til at søge yderligere oplysninger, hvis man går i restaureringstanker eller blot har interessen for hvad der befinder sig på indersiden af de gamle bygninger.
En søgning på antikvariat.net vidner om forfatterens omfattende virke. Man kan bestemt have stor fornøjelse af andre titler, jeg kan specielt nævne: Små antikviteter, – Antikviteter og snurrepiberier, – Blandede bolsjer, – De fandens penge, – Fidusantikviteter og antikvitetsfiduser.

Gør et kup !!!!!

Historie om et fund – et meget fint eksempel på at det stadig er muligt at finde et klenodie på trods af de mange ’jægere’ der søger et kup. Det er jo så en historie fra det virkelige liv, en historie om at mange hundrede mennesker har haft muligheden, men ingen har set den, – det kunne være forskellen på dig og mig!
Vi har haft to weekends hvor der har været åbent i Skjold Antik, hvor der har passeret flere tusinde mennesker gennem hallerne, alle har haft muligheden for at se de mange varer. For to dage siden begyndte vi at pakke hele vores småtings marked ned, da vi havde solgt det. Jeg var med til at pakke ned de ca. 125 flyttekasser (det er mange), da jeg pludselig så et rimeligt fint glas fra ca. år 1900, det havde lidt patina der for en uindviet kunne syntes som glaspest, men en finger med lidt spyt afslørede at det var det ikke, eller i hvert fald var der en mulighed for at det kunne reddes. Selvom det skulle være et glas med lidt skavanker, er det et glas det er en fornøjelse at eje (har ikke set det i de 20 år jeg har handlet med noget sådant).
At ingen kunne se det fine glas,
Continue reading “Gør et kup !!!!!” →

Kunstindustrimuseet

Kunstindustrimuseets hjemmeside bugner af spændende informationer – en side der kan besøges igen og igen. Der er de permanente udstillinger og særudstillinger, foruden samlingerne. Der er undervisningstilbud og et omfattende biblioteksmateriale til rådighed. Der er arkiv for dansk design, plakatsamlingen og tekstil og dragtsamlingen. Af aktuelle udstillinger vil jeg fremhæve: My presious – International møbelsnedkerudstilling, hvor det selvfølgelig glæder mig at der stadig kan laves flot design af de materialer vores fantastiske natur forsyner os med – se bare:

Hvis du ønsker at beskæftige dig med specielle emner, er der mulighed for at trække på andre af museets omfattende samlinger – kræver dog en skruftlig henvendelse til museet.

Fotohistorisk museum

Museet har ført en omtumlet tilværelse i mangel på egnede og blivende lokaler. Det er en stor skam, da samlingen er ganske omfattende og i vores digitaliserede tidsalder en del af vores kultur det er vigtigt at bevare. At kunne følge den tekniske udvikling i disse gamle kameraer er fascinerende, især når det bliver præsenteret af en ildsjæl med stor erfaring. Man kunne forestille sig et fremtidigt foto-museum hvor den væsentligste forskel på kameraer vil være antallet af megapixel og det er vel ikke voldsomt charmerende. Jeg har i min karriere solgt rigtig mange gamle kameraer, at få sådan et stykke kvalitetshåndværk i hænde er altid en fornøjelse, man fornemmer vægten og mekanikken der bare fungerer, husker mit eget første Nikon, det var TUNGT og lyden af den mekaniske del som arbejdede var herlig, man kunne tabe det uden det gik i stykker, måske det fik en bule – men det VIRKEDE stadig, hvad mit nye mange megapixel Nikon IKKE kunne tåle.
Interesserer du dig for fotohistorie kan jeg også anbefale Dansk Fotohistorisk Selskab:

Sølv og pudsning

Sølv – det skal jo da desværre pudses.

Hvordan er det nu så lige man gør? Min egen opskrift er faktisk ret simpel. Jeg har flere ting jeg plejer at gøre, alt efter hvad det drejer sig om. Med stor fare for at gentage mig selv, så prøver jeg først med midlet Bistro. Emnet skylles i varmt vand, Bistro påføres og får lov til at sidde i 5- 10 minutter, derefter skylles med vand og poleres efter med en blød klud. Kan det ikke gøre det, bruger jeg midlet Autosol som dog har en lidt kraftig polerende virkning, så forsigtighed tilrådes. Det kan dog fortrinsvis bruges til emner der ikke har mange ’krummelyrer’, så bliver det svært at få midlet væk.
Jeg blev så lidt i tvivl og tænkte, jeg ville jo ikke skrive noget sludder: Kender jeg ikke en person der ved lidt om det, som jeg kan spørge – og det gør jeg jo rent faktisk.
Jeg ringer til Børge, som jeg jo ved har handlet med sølv i rigtig mange år. Hvis der er nogen der har et godt råd – så må det være her!
Her er de vises sten: Er det små emner – sulfo og ligge i blød natten over – derefter tandbørste og omhu. Det meste sølv tager patina af fedt, det bliver fjernet af sulfo. Her taler vi så om smykker og mindre objekter.
Kræver det en større indsats, så er det Autosol – med forsigtighed.
Børge kendte så ikke Bistro – men indvilliget i at prøve det. Hvis han siger god for det, så er det absolut et blåt stempel som ikke kan underkendes.
Opsummering: Prøv med sulfo hvis det er små emner. Ellers kan Bistro gøre det og er det slemt så prøv Autosol.
Lige nogle foto af en ret genstridig frugtskål – kun med Bistro. Min dovenskab og mangel på ihærdighed – prøv det, – skal der skrappere midler til, så gør det med forsigtighed. Er det bestik der er blevet lidt træt – er der en pudse klud fra Sterling der kan bruges til opfriskning, men ikke til svære ting.

Plakater – plakater – plakater

Jeg faldt lige over en herlig gammel biograf plakat, det må da siges at være en klassiker, i hvert fald for os der er lidt oppe i årene. Humphrey Bogart og Casablanca kan da kun skabe indre billeder af exotiske oplevelser under dramatiske omstændigheder, næsten taget ud af virkeligheden.

En sådan samling plakater jeg fandt klistret op på væggen i en biograf under ombygning, fortæller om mange timer tilbragt i filmens verden, i en tid hvor vi måske ikke blev bombarderet så voldsomt med video, computerfilm og spil, hvor det var en oplevelse af ikke ligegyldig betydning at begive sig ind i biografens univers.

Plakater fra filmens verden må vel siges at give et ganske godt billede af hvad der rører sig i tiden af følelser og fascinationer, hvilke værdinormer der er fremherskende.
Skulle interessen være vakt er der mulighed for at erhverve sig lignende klenodier her.
Det er autentiske plakater og ikke nye genoptryk, så klenodier må det vel siges at være og et ikke helt upåagtet samlerobjekt. En charmerende dekoration der kan indpasses i alle typer interiør, som der står på siden ’i grænselandet mellem kunst og kitch’.

Porcelæn til bordet.

Der findes jo en uendelighed af gamle spændende spisestel, på loppemarkeder og hos antikvitetshandlere står de i store mængder til fornuftige penge. Tilsyneladende er det ikke helt tidens trend at bruge disse smukke gamle frembringelser, hvilket kan ses af mængden i udbud og størrelsen af antikvitetshandlernes lagre, hvor det faktisk er muligt at få et helt spisestel til en rimelig pris. Er det fantasien der er på retur eller er det blot tidens tilfældighed der gør at man foretrækker nyt, ofte til en pris på 100 – 300 kr/stk.?
Jeg havde engang en kunde der kunne dække til 24 så hver person kunne få sin egen specielle tallerken, bestik og glas. Det er ikke svært at forestille sig muligheden for en fantastisk spændende og varieret borddækning til enhver lejlighed, sammenlignet med en stribe hvide tallerkener og kedelige glas købt i Ikea. Og jo – det er da rigtigt at det er de mennesker man er sammen med der er det væsentlige – men det er vel ingen skade til at borddækningen er med til at understrege glæden ved at se nære venner – hvorfor ikke også unde sig selv at spise med stil til hverdag.
Kunne det ikke tænkes det var tid til at vende blikket mod disse gamle kuriositeter og se om de ikke kunne finde anvendelse også i en moderne husholdning. Den gamle tallerkenrække med en samling af fint porcelæn kunne måske få en renæssance, ikke blot til pynt men til daglig brug.

Find-En-Kunstner.dk

En fin lille kunstside hvor det primære er at samle forskellige up-coming kunstnere og skabe et forum for diskussion og formidling af nutidskunst. En side der har et potentiale for videreudvikling og et absolut godt initiativ. Tema artikler, udstillinger og beskrivelser af de enkelte kunstnere. En masse spændende kunst som bliver præsenteret på en sober og inspirerende måde – se selv!

Georgine Ibsens erindringer

Terracottafabrikken P. Ipsens Enke, der eksisterede fra 1843 til 1955, havde på mange måder en særstilling blandt danske virksomheder inden for kunstindustrien. Fabrikkens produktion af genstande af høj kunstnerisk kvalitet, som afspejler tidsånden og giver et billede af smagen hos det store publikum både herhjemme og i udlandet, tiltrækker stadig i dag mange samlere.

Georgine Ipsen var barnebarn af Lovise Ipsen, som er den berømte enke i firmanavnet ”P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik”. På sine gamle dage, muligvis i forbindelse med fabrikkens 100 års jubilæum, nedskrev Georgine Ipsen sine erindringer, som i kraft af hendes utrolige hukommelse og gode formuleringsevne er interessant læsning for alle, der interesserer sig for kunstindustris udvikling. Bogen kan desuden læses med fornøjelse for sit præcise billede af København i tiden før første verdenskrig.

Kunstindeks Danmark

Kunstindeks Danmark er det centrale register over kunstværker i danske statslige og statsanerkendte museers eje. Registeret blev oprettet i 1985 og drives i dag af Kulturarvsstyrelsen. Museerne registrerer og opdaterer selv oplysningerne.

Signaturbogen.dk

De fleste handlende og kunstinteresserede kender signaturbogen af Kai V Timm der udkom i 1962 som en meget anvendelig opslagsbog med kunstnersignaturer. Nu har man så påbegyndt et aldeles fornuftigt projekt, nemlig at lave en signaturbog på nettet hvor alle kan tilføje signaturer og der således er et håb om at den ville blive langt mere omfattende og nutidig – absolut værd at støtte op omkring.

Loppemarked – hvad er det med de lopper?

Imponerende er det hver gang i Bella Centret (og andre større steder), at se en kæmpestor tom hal som i løbet af 3-4 timer forvandler sig til et eldorado med adskillige hundrede små butikker med antikviteter og loppemarkedseffekter. Aktiviteten er oppe i det røde felt og der er et mylder af aktive mennesker, alle med et eller andet i hånden som skal placeres på rette sted. Associationen til en gammel alkove der i vintertiden kunne opbyde et imponerende antal af de myldrende smådyr, er ikke langt væk.

Hvorfor hedder det nu egentlig et loppemarked? Der er flere bud på det – et lidet plausibelt fandt jeg på en norsk hjemmeside:
” Lopperne fant seg en husvert, bet og etterlot et merke før den hoppet videre. Og det er vel det som skjer på dagens loppemarked også; gjenstanden vi står med i hånden har vært i andres eie, etterlatt seg et minne, og nå er det du som skal få glede eller nytte av den.”
– Den forklaring finder jeg måske er en anelse konstrueret.
Et andet bud på en blog var, at når loppemarkeds sæsonen nærmer sig, begynder det at krible og klø over hele kroppen på indehaveren, for at kaste sig ud i den hektiske jagt på nye og spændende objekter.
– Udmærket og forståelig forklaring, – men nok heller ikke lige det.
Jeg er lidt mere til forklaringen på en side om shopping i Paris, at i gamle dage skilte hoffet og de velhavende sig af med deres gamle klæder som så efterfølgende blev solgt på markedet, oftest rigeligt befængt med ovennævnte dyreart.

Gammelt legetøj

Gammelt Legetøj er for mig mere end bare et nostalgisk flip. Hvis jeg ser på sådan nogle relativt primitivt forarbejdede legesager, der ville kunne få vore dages playstation og plastik orienterede børn til at rynke foragtelig på næsen, kan jeg dog ikke andet end mindes det nærvær og den glæde og entusiasme der ligger bag fremstillingen af disse beskedne objekter.
Der kunne siges meget om denne sag, det væsentlige ligger for mig i det forandrede forhold til begrebet tid og værdi, som jo også afspejles i samfundets arbejdsliv. Nu er det ikke sådan at min egen foragt for ’fremskridtet’ gør mig blind for de velsignelser der følger med, for en stor dels vedkommende er det nødvendigheder og mangt og meget også ganske fascinerende, men jeg tror ikke det er nogen skade til at holde lidt igen, stoppe op og orientere sig om hvad der nu også er essentielt vigtigt at give sig i kast med.
Et relativt nyt begreb som ’Simple Living’, der er i hastig fremmarch (tanken at forenkle tilværelsen mest muligt), kunne være et tegn på at jeg ikke er helt galt afmarcheret og at det egentlig muligvis er en nødvendighed for os som mennesker at holde igen og mane til eftertanke, det er så nemt at lade sig rive med.
Tekniske nyskabelser, den hastigt voksende (og helt unødvendige og urimelige) informationsstrøm, præstationskrav og tilskyndelsen til vores intellekt om at være hyperaktivt i alle døgnets vågne timer – jamen jeg tror slet ikke vi evolutionsmæssigt er beregnet til at kunne bearbejde alt dette.
Tilsyneladende bliver en af vores største udfordringer (nu og) i fremtiden at fravælge alt det vi ikke har brug for, og jeg tror faktisk det vil være sundt at starte med det samme.
Hvor mange små drenge ville i dag få den samme oplevelse ved at erhverve sådan et herligt skydevåben, som ham der oprindelig fik det engang i 1930’erne?

Film om designeren Jens H. Quistgaard

Så kom den endelig, – filmen om Quistgaard. Jeg fik mulighed for at smugkikke lidt af filmen til et inspirerende foredrag hos Skjold Antik i November om IHQ, holdt af Henrik Rex Rygaard som absolut må siges at være Quistgaard ekspert. Det var en appetitvækker som kun kan animere til at erhverve filmen. Jeg kan garantere, at har man blot den mindste interesse i design og formgivning, vil filmen være en guldgrube af interessante tiltag. Ydermere rækker den så også ind under en af mine små ’ismer’, nemlig det at få et indtryk af et helt livs tanker og hændelser fortalt af personen selv, hvilket altid har fascineret mig.
Der er ikke mere at sige – den skal bare ses !

Skiltesamler.dk

Her er endnu en fremragende side om emaljeskilte med mange rigtig fine skilte på. En beskrivelse af samlerens vej fra den spæde start er underholdende og med til at give et billede af hvordan et ’samlergen’ kan fungere. En god historisk og interessant beskrivelse af vores hæderkronede Glud & Marstrand mangler heller ikke ligesom der er en gennemgang af emaljeskiltets historie, begyndende med det første skilt fremstillet i Danmark omkring 1890.
Efterhånden har jeg mødt mange skiltesamlere og må siges at være imponeret af mængden af fremstillede skilte, når jeg tænker tilbage husker jeg skiltene fra min barndoms købmandsforretning hvor der sad en 7 – 8 stykker på gavlen, jeg husker et par ølreklamer, margarine og vaskepulver var der også, men at de er fremstillet i den kolossale mængde som der egentlig er tale om, forbavser mig til stadighed – og så er de vel mere charmerende end vores tids elektroniske plakater. Jeg tror også en forskel er, at på det tidspunkt blev vi ikke bombarderet med visuelle indtryk i det uanstændige omfang der er tale om i dag og dermed gjorde et sådan skilt et større indtryk i vores erindring – hvor mange kan mon om 40 år huske nogle af de millioner af reklamer vi bliver præsenteret for i dag.

Bogen om Henrik Swane

Henriks historie, af Lisbeth A. Rasmussen kommer hele vejen rundt om Henrik.

Jeg har altid været fascineret af fortællinger om menneskeskæbner, fortalt af personen selv. Det forunderlige ved at blive lukket ind i et andet menneskes indre univers og blive delagtiggjort i tanker, følelser og hændelser der har haft markant betydning for personens vej igennem livet, kan altid inspirere.At Henrik så er en farverig person som ikke giver køb på sine meninger om tilværelsen og omgivelserne, gør jo da ikke bogen mere uinteressant.
Continue reading “Bogen om Henrik Swane” →

Glas med sjæl

Glas med sjæl, af Charlotte Agertoft og Christian Otto Nielsen er dog en pragtfuld bog. De fleste glasbøger er bygget skematisk op med henblik på at bestemme de forskellige glastyper, datering m.v., det er der selvfølgelig brug for. Her er en bog der er så udpræget delikat, ikke mindst de flot arrangerede foto giver sammenholdt med en beskrivelse præget af stor glæde og kærlighed til gamle glas en fornemmelse af, hvad ”det der med at samle på gamle glas”, egentlig går ud på – nemlig at de skal bruges og ikke kun stå til pynt i en vitrine og samle støv.
Hvis læsningen af denne animerende og livsbekræftende bog ikke kan munde ud i anskaffelsen af, om ikke andet et par enkelte fine gamle glas for at opleve den ekstra glæde ved indtagelse af væsker af forskellig art ved en given lejlighed, er der ikke andet for end at gå i Føtex og hente en stang af de brune plastickrus.

Danske standure og danske urmagere af Finn Morbech

Interessen for standure er måske ikke så stor som den har været, men er den der så, er hovedværket om danske standure et must. Bogen er bygget op omkring en omfattende fotodokumentation af mere end 1300 ure, men det væsentligste må vel siges at være den store viden som forfatteren igennem et mere end 30 års virke som fagurmager med speciale i mekaniske ure, har valgt at delagtiggøre os i. Det er ikke for meget at kalde bogen en kulturhistorisk skat, da den viden og det store materiale som her er præsenteret, ikke findes andetsteds og som så formentlig ville være gået tabt. Ydermere er der gjort et enormt arbejde i at præsentere de forskellige urmagere, den tekniske side med detaljer om alle aspekter af et standurs tilblivelse er fabelagtig. Bogen er ligeledes meget anvendelig for handlende udi standure, jeg vil sige nødvendig, er den først erhvervet er der ikke behov for yderligere litteratur.