Retro belysning.

På Vintage Danish Lights er der et omfattende udvalg af lyskilder, overvejende fra 1950 – 1980. Mange af  lamperne produceres stadig og der er fine beskrivelser af ca. 150 af de kendteste. Artikler med baggrunds historier om både fabrikanter og designere. En fornøjelig og informativ side at bevæge sig rundt på.

Møbelguide.dk

Møbelguide med mange informationer om design og designere. Der er et fornuftigt afsnit om møbelvedligeholdelse og de mest kendte møbelarkitekter er udmærket beskrevet. Forsiden er primært helliget aktuelt nyhedsstof fra designerverden, som vel nok må siges at være det unikke for siden og absolut læseværdigt.

ComicWiki – tegneserieleksikon

ComicWiki – et dansk tegneserieleksikon efter wiki-princippet. Alle kan redigere og tilføje artikler og samtidig er der et væld af informationer. Et rigtig fint initiativ for tegneserie entusiaster.

Danske stel i stentøj

Danske stel i stentøj

En rigtig fin side om dansk stentøj. Og ja – også drevet af en handlende udi samme. Men, når nu man har gjort sig den ulejlighed at lave en ganske nydelig og informativ side, så mener jeg da at det også berettiger til lidt positiv omtale her på bloggen.

Bestemmelse af glas og porcelæn.

Bestemmelse af glas og porcelæn.

Det er (indtil videre) ikke mit ærinde her på bloggen at reklamere for forretninger, men udelukkende at samle sider med informationsværdi for ligesindede. Ingen regel uden undtagelse. På Samlerhusets hjemmeside er der en herlig samling af  glas og porcelæn, som gør det muligt at finde rundt i mængden af navne på glas og stel. Og ja – de sælger dem også.

Flygtninge på skibet M/S Anton

Flygtninge på skibet M/S Anton

Skibet ankom igår til holbæk – en i højeste grad aktuel happening af kunstneren Jens Galschiøt. Kunst på et plan hvor den sparker til den indre svinehund og samtidig burde apellere til vores sunde fornuft og medmenneskelighed.
Jens Galschiøt siger selv om sine skulpturer:”Jeg har valgt at modellere hver enkelt flygtning med en smuk, stolt og individuel udstråling, for at understrege at disse personer er mennesker som dig og mig – og derfor som os, har krav på et anstændigt liv.”
Se mere om arrangementet, kunsten og organisationerne bag.

Jens Galschiøts side AIDOH: Art In Defence of Humanism.

Piedestalskabet – et herligt møbel

Piedestalskabet – et herligt møbel

Jeg har altid ment at piedestalskabet i alle dets afskygninger er et utroligt anvendeligt møbel, dels på grund af størrelsen og selvfølgelig også fordi det er et smukt møbel der kan passes ind i ethvert interiør. Anvendeligheden er stor, netop fordi et sådant skab stort set kan placeres i alle sammenhænge uden at være for dominerende, men samtidig give ethvert rum et lille løft. Piedestalskabet blev ‘opfundet’ omkring 1820 (empire stil), den mest kendte type er nok Chr. VIII med ‘Københavnertop’. Skabet er blevet fremstillet i forskellige træsorter, almindeligst er mahogni ofte med indlagt nødetræ på døren og skuffefronter, palisander, eg og fyr er de også lavet i, da de fleste møbler i ‘finere træsorter ofte blev produceret i en økonomisk mere overkommelig udgave. Skabet er som regel indrettet med en stor skuffe underst, derefter dør bag hvilke der er 3 – 4 hylder og ofte en udskåret ske række hvor husets sølvskeer kunne hænge og præsentere sig, nok årsagen til at det af og til fejlagtigt bliver kaldt et sølvtøjsskab, – derefter afsluttes med en mindre skuffe foroven som dog ofte mangler på skabe i empirestil. Jeg har fundet nogle forskellige eksempler – kunne det måske friste til anskaffelsen af et sådant dejligt anvendeligt og gedigent møbel, som med garanti ikke lider af “Ikea-orm”.

Gamle rammer er da et must!

Gamle rammer er da et must!

Smukke gamle rammer lever af og til en lidt overset tilværelse. Der findes jo utrolig mange typer og kvaliteter, ofte som det ikke er muligt at købe idag – og i så fald til en pris der nemt være afskrækkende. Jeg har gennem årene solgt tusindvis af rammer og er der noget der kan få mit kundepleje-gen til at sætte helt ud, er bl.a. når jeg bliver budt 20 kr. for en smuk gammel bladforgyldt ramme. Ved besøg hos antikvitetshandlere med et rimeligt udvalg (her Skjold Antik), er det altid spændende at gå på jagt efter de rigtig gode rammer og under alle omstændigheder vil et motiv man holder af altid komme mere til sin ret ved et omhyggeligt valg af ramme. Glæden ved selv at have fundet rammen og indrammet et motiv, som man jo som regel også skal have i adskillige år er efter min ringe mening jo noget større end ved at gå i Silvan og købe en skifteramme.

Et af de tiltag jeg så kunne gøre, er at anbefale den fremragende bog om gamle rammer skrevet af Henrik Bjerre: Rammens kunst. Bogen er på 250 sider, pragtfuldt illustreret og kommer hele vejen rundt, fra 1500 tals rammer til brug af rammen i moderne kunst. Der er en gennemgang af processen ved bladforgyldning, masser af henvisninger og baggrundshistorie, hvor der selvfølgelig heller ikke mangler et afsnit om ‘rammeikonet’: Hofforgylder Peder Christian Damborg.

Antikvitets forfalskning – ærgeligt det ikke findes mere!

Med udgangspunkt i Gorm Benzon’s bog om antikvitetsfiduser og et par andre bøger i den genre der har fundet vej til min bogsamling, sidder jeg faktisk i skrivende stund og ærgrer mig en lille smule over at der ikke mere er kreative mennesker der har lyst til at forfalske vores gamle klenodier. Umiddelbart lyder det jo lidt selvmodsigende, hvad det også er – så hvorfor nu den tanke. Jo – det irriterer mig grænseløst at tiden er blevet således at man ikke værdsætter disse ofte meget smukke og unikke effekter, ofte med flere hundrede år på bagen – nu kan det f……. ikke engang betale sig at forfalske skidtet mere. Der er ingen som gider grave nysmedet jern ned i møddingen eller lægge det i sildelage et års tid for på den måde at forøge alderen med et hundrede år eller to. Der er ingen som tager en fin 1700 tals stol og skiller den ad i 4 dele for ud af dem at skabe 4 nye stole der så bliver solgt som ’hårdt restaurerede’ stole, fordi det jo ikke kan nægtes at der er dele fra det 17 århundrede i hver stol. Ja man gider heller ikke flytte sølvstempler fra strødåser og sukkerskåle over i terriner og andre større sølvstykker, det er jo ikke engang til at holde en timeløn på. Det er selvfølgelig godt at der ikke mere findes den slags svindlere, men det skyldes jo desværre nok udelukkende at det ikke kan betale sig.

Det eneste område der stadig er lidt aktivitet i ’branchen’ (bortset fra design – den nye tids plattenslagere), er nok inden for malerier og kunst, hvor der mig bekendt stadig findes en del af disse kreative personer, endda på flere planer. Jeg kan her som eksempel give hjemmesiden: Kunstnyt.dk, hvor man ved selvsyn kan se at mulighederne er store. Det er ikke sådan at jeg udelukkende sympatiserer med udøveren af hjemmesiden, der åbenbart har set det som sin mission at svine alskens handlere og auktionshuse til. Jeg syntes da absolut at en sådan side er berettiget, men kunne den dog for pokker ikke laves i et sobert sprog uden at komme af med sine egne indestængte frustrationer (over hvad er vist ikke helt klart ;-)). Jeg siger ikke at der ikke findes ukyndige personer i branchen, det ville da være mærkeligt andet og i skyndingen vil der nok altid være nogle smuttere. Jeg ved hvor svært det kan være at bestemme en effekt korrekt, selv når man gør det efter bedste evne, men jeg vil da godt gå så langt som til at give manden ret i at det desværre også af og til sker bevidst. Derfra og så til at samtlige medarbejdere i disse firmaer udelukkende skulle være svindlere med det ene formål at bedrage godtroende kunder,mener jeg at der er et pænt stykke vej, og man kan vel også være kritisk samtidig med at man er positiv, – eller i hvert fald lider sagligheden under mangel på pli, og det er egentlig lidt synd. Havde tonen været neutral, eller i det mindste humoristisk/sarkastisk, ville det være lidt lettere at tage udgydelserne seriøst, hvilket jo desværre nok er berettiget.

Gamle håndværk skal ikke i glemmebogen


Definitionen på håndværk kunne jo være noget i retning af: ”Man sætter en ære i at frembringe et produkt som udøveren kvalitetsmæssigt er stolt ved at sætte sit navn på” – det er vist desværre ved at være en glemt disciplin, mon ikke det trænger til en renaissance.
Vi har jo i Danmark en meget vidende mand udi vores antikke historie, Gorm Benzon. Han har skrevet en lang række bøger om alskens slags antikke finurligheder. Listen er lang, men ud over de mere populære indføringer i antikviteternes verden, er der lige en lille serie om gamle bygningshåndværk jeg syntes i høj grad fortjener lidt opmærksomhed, da vi jo absolut bør bevare hvad der bevares kan inden for bygningskultur, her er så inspiration til at søge yderligere oplysninger, hvis man går i restaureringstanker eller blot har interessen for hvad der befinder sig på indersiden af de gamle bygninger.
En søgning på antikvariat.net vidner om forfatterens omfattende virke. Man kan bestemt have stor fornøjelse af andre titler, jeg kan specielt nævne: Små antikviteter, – Antikviteter og snurrepiberier, – Blandede bolsjer, – De fandens penge, – Fidusantikviteter og antikvitetsfiduser.

Gør et kup !!!!!

Gør et kup !!!!!

Historie om et fund – et meget fint eksempel på at det stadig er muligt at finde et klenodie på trods af de mange ’jægere’ der søger et kup. Det er jo så en historie fra det virkelige liv, en historie om at mange hundrede mennesker har haft muligheden, men ingen har set den, – det kunne være forskellen på dig og mig!
Vi har haft to weekends hvor der har været åbent i Skjold Antik, hvor der har passeret flere tusinde mennesker gennem hallerne, alle har haft muligheden for at se de mange varer. For to dage siden begyndte vi at pakke hele vores småtings marked ned, da vi havde solgt det. Jeg var med til at pakke ned de ca. 125 flyttekasser (det er mange), da jeg pludselig så et rimeligt fint glas fra ca. år 1900, det havde lidt patina der for en uindviet kunne syntes som glaspest, men en finger med lidt spyt afslørede at det var det ikke, eller i hvert fald var der en mulighed for at det kunne reddes. Selvom det skulle være et glas med lidt skavanker, er det et glas det er en fornøjelse at eje (har ikke set det i de 20 år jeg har handlet med noget sådant).
At ingen kunne se det fine glas, som måske havde været til at købe for en 20’er, det syntes jeg er imponerende, hvad det er som gør det ved jeg ikke, at tro på skæbnen er måske at spænde buen. Kunne være et udtryk for tidens overfladiskhed, hvad jeg håber det ikke er. Et bud kunne også være at det er et udtryk for at man fokuseret på lidt overfladiske værdier, – og at tiderne har ændret sig i retning af at man ikke sætter pris på, og har blik for vores kulturarv, det kunne jeg mene uden at have belæg for det.
Jeg har oplevet det før! Engang havde jeg en lampe stående i mit udstillingsvindue, – ud til gaden hvor der passerede mange hundrede mennesker. Lampen stod der i et års tid, prisen var omkring 300 kr., den blev ikke solgt så en dag tænkte jeg at prisen burde sættes ned. Da jeg så fik kigget på den, så jeg at patinaen kunne fjernes og inden under var der en rigtig smuk og unik lampe (som jeg har i mit hjem i dag). Hvorfor var der ingen som havde set det gennem flere år ?
Altså en opfordring til at se det som måske ikke er umiddelbart synligt, – det gælder måske i flere af livets forhold ;-), er det ikke fascinerende at tilværelsen indeholder muligheder som vi mennesker skal kigge lidt efter, den der finder det de andre ikke har set, er måske en person der kigger lidt ekstra efter, – er det dig??

Kunstindustrimuseet

Kunstindustrimuseets hjemmeside bugner af spændende informationer – en side der kan besøges igen og igen. Der er de permanente udstillinger og særudstillinger, foruden samlingerne. Der er undervisningstilbud og et omfattende biblioteksmateriale til rådighed. Der er arkiv for dansk design, plakatsamlingen og tekstil og dragtsamlingen. Af aktuelle udstillinger vil jeg fremhæve: My presious – International møbelsnedkerudstilling, hvor det selvfølgelig glæder mig at der stadig kan laves flot design af de materialer vores fantastiske natur forsyner os med – se bare:

Hvis du ønsker at beskæftige dig med specielle emner, er der mulighed for at trække på andre af museets omfattende samlinger – kræver dog en skruftlig henvendelse til museet.

Fotohistorisk museum

Museet har ført en omtumlet tilværelse i mangel på egnede og blivende lokaler. Det er en stor skam, da samlingen er ganske omfattende og i vores digitaliserede tidsalder en del af vores kultur det er vigtigt at bevare. At kunne følge den tekniske udvikling i disse gamle kameraer er fascinerende, især når det bliver præsenteret af en ildsjæl med stor erfaring. Man kunne forestille sig et fremtidigt foto-museum hvor den væsentligste forskel på kameraer vil være antallet af megapixel og det er vel ikke voldsomt charmerende. Jeg har i min karriere solgt rigtig mange gamle kameraer, at få sådan et stykke kvalitetshåndværk i hænde er altid en fornøjelse, man fornemmer vægten og mekanikken der bare fungerer, husker mit eget første Nikon, det var TUNGT og lyden af den mekaniske del som arbejdede var herlig, man kunne tabe det uden det gik i stykker, måske det fik en bule – men det VIRKEDE stadig, hvad mit nye mange megapixel Nikon IKKE kunne tåle.
Interesserer du dig for fotohistorie kan jeg også anbefale Dansk Fotohistorisk Selskab:

Sølv og pudsning

Sølv – det skal jo da desværre pudses.

Hvordan er det nu så lige man gør? Min egen opskrift er faktisk ret simpel. Jeg har flere ting jeg plejer at gøre, alt efter hvad det drejer sig om. Med stor fare for at gentage mig selv, så prøver jeg først med midlet Bistro. Emnet skylles i varmt vand, Bistro påføres og får lov til at sidde  i 5- 10 minutter, derefter skylles med vand og poleres efter med en blød klud. Kan det ikke gøre det, bruger jeg midlet Autosol som dog har en lidt kraftig polerende virkning, så forsigtighed tilrådes. Det kan dog fortrinsvis bruges til emner der ikke har mange ’krummelyrer’, så bliver det svært at få midlet væk.
Jeg blev så lidt i tvivl og tænkte, jeg ville jo ikke skrive noget sludder: Kender jeg ikke en person der ved lidt om det, som jeg kan spørge – og det gør jeg jo rent faktisk.
Jeg ringer til Børge, som jeg jo ved har handlet med sølv i rigtig mange år. Hvis der er nogen der har et godt råd – så må det være her!
Her er de vises sten: Er det små emner – sulfo og ligge i blød natten over – derefter tandbørste og omhu. Det meste sølv tager patina af fedt, det bliver fjernet af sulfo. Her taler vi så om smykker og mindre objekter.
Kræver det en større indsats, så er det Autosol – med forsigtighed.
Børge kendte så ikke Bistro – men indvilliget i at prøve det. Hvis han siger god for det, så er det absolut et blåt stempel som ikke kan underkendes.
Opsummering: Prøv med sulfo hvis det er små emner. Ellers kan Bistro gøre det og er det slemt så prøv Autosol.
Lige nogle foto af en ret genstridig frugtskål – kun med Bistro. Min dovenskab og mangel på ihærdighed – prøv det, – skal der skrappere midler til, så gør det med forsigtighed. Er det bestik der er blevet lidt træt – er der en pudse klud fra Sterling der kan bruges til opfriskning, men ikke til svære ting.

Plakater – plakater – plakater


Jeg faldt lige over en herlig gammel biograf plakat, det må da siges at være en klassiker, i hvert fald for os der er lidt oppe i årene. Humphrey Bogart og Casablanca kan da kun skabe indre billeder af  exotiske oplevelser under dramatiske omstændigheder, næsten taget ud af virkeligheden.

En sådan samling plakater jeg fandt klistret op på væggen i en biograf under ombygning, fortæller om mange timer tilbragt i filmens verden, i en tid hvor vi måske ikke blev bombarderet så voldsomt med video, computerfilm og spil, hvor det var en oplevelse af ikke ligegyldig betydning at begive sig ind i biografens univers.


Plakater fra filmens verden må vel siges at give et ganske godt billede af hvad der rører sig i tiden af følelser og fascinationer, hvilke værdinormer der er fremherskende.
Skulle interessen være vakt er der mulighed for at erhverve sig lignende klenodier her.
Det er autentiske plakater og ikke nye genoptryk, så klenodier må det vel siges at være og et ikke helt upåagtet samlerobjekt. En charmerende dekoration der kan indpasses i alle typer interiør, som der står på siden ’i grænselandet mellem kunst og kitch’.

Porcelæn til bordet.


Der findes jo en uendelighed af gamle spændende spisestel, på loppemarkeder og hos antikvitetshandlere står de i store mængder til fornuftige penge. Tilsyneladende er det ikke helt tidens trend at bruge disse smukke gamle frembringelser, hvilket kan ses af mængden i udbud og størrelsen af antikvitetshandlernes lagre, hvor det faktisk er muligt at få et helt spisestel til en rimelig pris. Er det fantasien der er på retur eller er det blot tidens tilfældighed der gør at man foretrækker nyt, ofte til en pris på 100 – 300 kr/stk.?
Jeg havde engang en kunde der kunne dække til 24 så hver person kunne få sin egen specielle tallerken, bestik og glas. Det er ikke svært at forestille sig muligheden  for en  fantastisk spændende og varieret borddækning til enhver lejlighed, sammenlignet med en stribe hvide tallerkener og kedelige glas købt i Ikea. Og jo – det er da rigtigt at det er de mennesker man er sammen med der er det væsentlige – men det er vel ingen skade til at borddækningen er med til at understrege glæden ved at se nære venner – hvorfor ikke også unde sig selv at spise med stil til hverdag.
Kunne det ikke tænkes det var tid til at vende blikket mod disse gamle kuriositeter og se om de ikke kunne finde anvendelse også i en moderne husholdning. Den gamle tallerkenrække med en samling af fint porcelæn kunne måske få en renæssance, ikke blot til pynt men til daglig brug.

Find-En-Kunstner.dk

En fin lille kunstside hvor det primære er at samle forskellige up-coming kunstnere og skabe et forum for diskussion og formidling af nutidskunst. En side der har et potentiale for videreudvikling og et absolut godt initiativ. Tema artikler, udstillinger og beskrivelser af de enkelte kunstnere.  En masse spændende kunst som bliver præsenteret på en sober og inspirerende måde – se selv!

Georgine Ibsens erindringer

Terracottafabrikken P. Ipsens Enke, der eksisterede fra 1843 til 1955, havde på mange måder en særstilling blandt danske virksomheder inden for kunstindustrien. Fabrikkens produktion af genstande af høj kunstnerisk kvalitet, som afspejler tidsånden og giver et billede af smagen hos det store publikum både herhjemme og i udlandet, tiltrækker stadig i dag mange samlere.

Georgine Ipsen var barnebarn af Lovise Ipsen, som er den berømte enke i firmanavnet ”P. Ipsens Enke Kgl. Hof Terracottafabrik”. På sine gamle dage, muligvis i forbindelse med fabrikkens 100 års jubilæum, nedskrev Georgine Ipsen sine erindringer, som i kraft af hendes utrolige hukommelse og gode formuleringsevne er interessant læsning for alle, der interesserer sig for kunstindustris udvikling. Bogen kan desuden læses med fornøjelse for sit præcise billede af København i tiden før første verdenskrig.

Zippo – ikon for sund fornuft.


Jeg har tidligere skrevet lidt om Zippo lightere, men da jeg lige har erfaret der er en skandinavisk samlerklub for zippo lightere, skal den da selvfølgelig også med. Z-klub er en samlerklub stiftet i 2003, men tilsyneladende  meget aktiv med et stort netværk af samlere. Fra siden kan jeg fremhæve historien om Zippo som ikke kan andet end at fascinere mig en lille smule som gammel handelsmand. At man idag kan købe en ting med evighedsgaranti syntes jeg er genialt og i sig selv borger det jo for kvaliteten. På hjemmesiden er der et foto af en lighter der i fordums tid er blevet repareret af Zippo, hvor man fra fabrikkens side oven i købet siger TAK for at have fået lov til at reparere lighteren. Så kan jeg jo umuligt andet, end at konstatere at det er den rigtige måde at drive forretning på – hvor kunne El-giganten, Lars Larsen og lignende dog lære af den service som efter min mening burde være naturlig i et seriøst firma. Har engang hørt udtalelsen: “Kunden har altid ret”, men den er da vist blevet forældet. Jeg har aldrig rigtig forstået at man mener det kan betale sig at yde dårlig service, men det er åbenbart blevet trenden i en stor del af de nutidige forretninger. Derfor også overskriften: Zippo – ikon for sund fornuft,; både design, kvalitet og forretningsmodel er tidløst.
Fra klubbens side er jeg gjort opmærksom på at det efterhånden er et stort problem med falske Zippo lightere, altså kopier.
Er du i tvivl om ægtheden af din Zippo kan du på deres hjemmeside se hvad der kendetegner kopierne.
Også et link til endnu en samlerside, Zipposamleren.