Tag: foreninger

Zippo – ikon for sund fornuft.


Jeg har tidligere skrevet lidt om Zippo lightere, men da jeg lige har erfaret der er en skandinavisk samlerklub for zippo lightere, skal den da selvfølgelig også med. Z-klub er en samlerklub stiftet i 2003, men tilsyneladende  meget aktiv med et stort netværk af samlere. Fra siden kan jeg fremhæve historien om Zippo som ikke kan andet end at fascinere mig en lille smule som gammel handelsmand. At man idag kan købe en ting med evighedsgaranti syntes jeg er genialt og i sig selv borger det jo for kvaliteten. På hjemmesiden er der et foto af en lighter der i fordums tid er blevet repareret af Zippo, hvor man fra fabrikkens side oven i købet siger TAK for at have fået lov til at reparere lighteren. Så kan jeg jo umuligt andet, end at konstatere at det er den rigtige måde at drive forretning på – hvor kunne El-giganten, Lars Larsen og lignende dog lære af den service som efter min mening burde være naturlig i et seriøst firma. Har engang hørt udtalelsen: “Kunden har altid ret”, men den er da vist blevet forældet. Jeg har aldrig rigtig forstået at man mener det kan betale sig at yde dårlig service, men det er åbenbart blevet trenden i en stor del af de nutidige forretninger. Derfor også overskriften: Zippo – ikon for sund fornuft,; både design, kvalitet og forretningsmodel er tidløst.
Fra klubbens side er jeg gjort opmærksom på at det efterhånden er et stort problem med falske Zippo lightere, altså kopier.
Er du i tvivl om ægtheden af din Zippo kan du på deres hjemmeside se hvad der kendetegner kopierne.
Også et link til endnu en samlerside, Zipposamleren.

Flaskeklub Danmark

Flaskeklub Danmark

FlaskeklubEn samlerside for entusiaster som ønsker at bevare og videreformidle viden om gamle danske flasker. Udover at det er en rigtig god ting at kunne dele sin interesse med ligesindede medvirker klubben jo også til at bevare et stykke kulturhistorie.
Klubben skriver det egentlig fint på forsiden til den udmærkede hjemmeside:

De rigtig gamle danske flasker er ved at være en “truet dyreart”.
Flaskeklub Danmarks medlemmer søger – udfra vidt forskellige motiver – at bevare disse minder fra en svunden tid. Du er velkommen til at være med.
Hjemmesiden: flaskeklub.dk er tænkt som information om Flaskeklub Danmark og vores formål.
Kald os bare et elektronisk museum hvor du kan se en masse flotte gamle flasker og læse om deres historier.
Under punktet “Historie” kan du læse spændende anekdoter om flaskesamleres iver og kneb for at få kuriøse og sjældne flasker hjem.

Antik-Historisk Selskab

Antik-Historisk Selskab

AntikhistAntikinteresserede i det Midt og Vestjydske har i 2006 oprettet en forening med efterhånden mange aktiviteter. Der afholdes en del kurser og foredrag hvor jeg har medtaget de næste 2 arrangementer som et eksempel på det gode initiativ. På selskabets hjemmeside findes alle informationer hvis du skulle have lyst til at dyrke din interesse med ligesindede. Der er ligeledes en konsulenttjeneste for medlemmerne, hvor man kan få kvalificeret vejledning. Der udgives et medlemsblad, som kan læses på hjemmesiden.

 

Glashistorisk Selskab

Glashist

Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds på bloggen), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside.
Glashistorisk Museum på siden indeholder mere end 3200 stk. glas af forskellig art med data omkring fremstilling, produktionssted m.m. Sandsynligheden for at finde netop DIT glas, må siger at være ret stor, ellers er der hjælp at hente hos kompetente personer.

Radiohistorisk forening

Radiohist

En efter min mening en rigtig GOD side – også selvom min interesse for gamle radioer ikke er så stor, at jeg ligefrem samler på dem. Jeg har da solgt ret mange af dem gennem årene og altid været lidt fascineret af håndværket og kvaliteten i apparaterne, syntes de er noget kønnere end de fleste nutidige frembringelser, men entusiast er jeg ikke.

En af grundene til at jeg syntes at siden er rigtig god – en INDHOLDET. Designet og funktionaliteten er måske ikke helt up to date, men hvor har jeg dog set mange fancy lavet sider der helt har manglet indhold, eller i hvert fald bærer præg af at være lavet mere for at KUNNE, end for at have substans og sjæl.
En side med et unikt indhold, lavet af mennesker med kærlighed til det de laver. DET HAR VI BRUG FOR!
Siden er et udmærket eksempel på det jeg ser efter, – det gode håndværk, entusiasme, kombineret med oplysninger der må være en ren guldgrube for interesserede.
Og tjek så lige siden med links!