Tag: glas

Kiksespande eller Bisquitdåser

Kiksespande er en af de antikviteter som har mistet brugsværdien og stort set udelukkende bruges til dekorative formål af samlere eller antik interesserede.
I vores forbrugssamfund gør alene størrelsen dem uanvendelige, da de kvantum der konsumeres af lækkerier under ingen omstændigheder kunne presses ned i en lille kiksespand. Kiksespande har således også en kulturhistorisk værdi, idet de vidner om en tid hvor forbruget var anderledes og det at blive budt på et par småkager til kaffen, var noget særligt og en gestus man satte pris på – og de var selvfølgelig hjemmebagte.
Kiksespande er selvfølgelig en engelsk opfindelse som stammer fra 1800 tallets the selskaber, hvor det så var muligt for damer af det bedre selskab at spise de tørre bisquits uden at få snavset deres handsker.
I Danmark blev de første fremstillet lige før år 1900 og de blev hurtigt populære, men havde en forholdsvis kort storhedstid.

Biscuitdåserne var udelukkende beregnet til servering. Opbevaring duede de ikke til, da de tørre småkager så hurtigt ville blive knapt så tørre. De var oftest fremstillet i porcelæn, opalglas, slebet eller dekoreret krystalglas, men fandtes også i metal, pletsølv m.m.

Prisen på en god Kiksespand/bisquitdåse ligger i forretninger fra 500 – 1000 kr, så findes den billigere er det nok et ”fund”.
Et udvalg kan ses på Glashistorisk museum
Der kan ses nogle stykker med beskrivelse fra Holmegaard Glasværks Prøvesamling, Næstved Museum.

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum besøgt fornylig, må siges at have været en berigende oplevelse.

 

Ebeltoft Glasmuseum havde ingen antikke glas som ellers står mit hjerte nærmest. Jeg må dog modvilligt indrømme at jeg blev voldsomt fascineret både af den håndværksmæssige formåen og ikke mindst af den fantasi og udnyttelse til det yderste af glassets muligheder som trådte frem i de mange udstillede emner.

Har du som jeg ofte passeret Ebeltoft after at være ankommet med færgen og derefter hastet videre til destinationen, så giv dig tid til et besøg på museet, det er det rigeligt værd.

Ebeltoft Glasmuseum

Ebeltoft Glasmuseum

Antikke glas

Antikke glas

Af og til hjælper jeg en af mine venner der tømmer rigtig mange dødsbo. En del mennesker har den forestilling, at når man rydder boer, så finder man det ene klenodie efter det andet. Sådan er virkeligheden desværre ikke. Har man ikke prøvet det, rækker fantasien ikke til billeder af hvad man kommer ud for, – og det er langt fra altid en fornøjelse.
Så meget større er glæden når tilfældighedernes spil en sjælden gang bringer overraskende ting for dagen, ikke nødvendigvis på grund af værdien, det uventede element er heller ikke at foragte. Dybest set er det vel også det der får antikinteresserede til at trave diverse markeder og forretninger igennem, jagten på det lidt usædvanlige og uventede, eller ting man specielt søger. At pakke en kasse ud med så mange fine gamle glas som her er tilfældet er altid en kilde til glæde. De her viste glas er før størstedelens vedkommende ikke danske, og således ikke nogle man ofte ser. At stedfæste glassene kan ofte være et større detektivarbejde, der først starter når man kommer hjem til bøger og kataloger – langtfra altid let, men en lille sejr hver gang et bliver fundet. Selvom en viden efterhånden bliver oparbejdet er det langtfra altid let – en del af glæden er vel også udfordringen i at det ikke altid er ligetil 😉

Bestemmelse af glas og porcelæn.

Bestemmelse af glas og porcelæn.

Det er (indtil videre) ikke mit ærinde her på bloggen at reklamere for forretninger, men udelukkende at samle sider med informationsværdi for ligesindede. Ingen regel uden undtagelse. På Samlerhusets hjemmeside er der en herlig samling af  glas og porcelæn, som gør det muligt at finde rundt i mængden af navne på glas og stel. Og ja – de sælger dem også.

Glas med sjæl


Glas med sjæl, af Charlotte Agertoft og Christian Otto Nielsen er dog en pragtfuld bog. De fleste glasbøger er bygget skematisk op med henblik på at bestemme de forskellige glastyper, datering m.v., det er der selvfølgelig brug for. Her er en bog der er så udpræget delikat, ikke mindst de flot arrangerede foto giver sammenholdt med en beskrivelse præget af stor glæde og kærlighed til gamle glas en fornemmelse af, hvad ”det der med at samle på gamle glas”, egentlig går ud på – nemlig at de skal bruges og ikke kun stå til pynt i en vitrine og samle støv.
Hvis læsningen af denne animerende og livsbekræftende bog ikke kan munde ud i anskaffelsen af, om ikke andet et par enkelte fine gamle glas for at opleve den ekstra glæde ved indtagelse af væsker af forskellig art ved en given lejlighed, er der ikke andet for end at gå i Føtex og hente en stang af de brune plastickrus.




Flaskeklub Danmark

Flaskeklub Danmark

FlaskeklubEn samlerside for entusiaster som ønsker at bevare og videreformidle viden om gamle danske flasker. Udover at det er en rigtig god ting at kunne dele sin interesse med ligesindede medvirker klubben jo også til at bevare et stykke kulturhistorie.
Klubben skriver det egentlig fint på forsiden til den udmærkede hjemmeside:

De rigtig gamle danske flasker er ved at være en “truet dyreart”.
Flaskeklub Danmarks medlemmer søger – udfra vidt forskellige motiver – at bevare disse minder fra en svunden tid. Du er velkommen til at være med.
Hjemmesiden: flaskeklub.dk er tænkt som information om Flaskeklub Danmark og vores formål.
Kald os bare et elektronisk museum hvor du kan se en masse flotte gamle flasker og læse om deres historier.
Under punktet “Historie” kan du læse spændende anekdoter om flaskesamleres iver og kneb for at få kuriøse og sjældne flasker hjem.

Dansk presset glas af Michael Bloch

Dansk presset glas af Michael Bloch

001
Michael Bloch’s bog om presset glas må siges at have været længe ventet, så er det jo rart at det er en absolut erfaren ekspert på området, som har begået den. Presset glas er i de senere år blevet voldsomt eftertragtet som samlerobjekter, hvor det får år tilbage blev betragtet nærmest lidt nedværdigende i forhold til ’gamle’ glas. Det må siges at have ændret sig, hvilket nok ikke mindst skyldtes den entusiasme de mange samlere og ikke mindst forfatteren har lagt for dagen. Bogen er vel illustreret og beskrivelsen af de forskellige emner kædet sammen med  den grundige beskrivelser af de forskellige glasværkers historie og produktion, er absolut anbefalelsesværdig. Er man til presset glas er det selvfølgelig en bog der hurtigst muligt skal hjem i reolen.

Brevpressere

Brevpressere

brevp
I Europa begyndte man at lave brevpressere omkring 1830-40 og de blev hurtigt ret populære. De store og kendte glasværker som Murano, Baccarat og Clichy fremstillede imponerende kunstværker, indkapslet i en lille kugle af glas, der er eftertragtede samleobjekter i dag. For entusiaster har de forskellige designs deres egen betegnelse, mest kendt er nok Millefiori (tusind blomster), betegnelsen for den type (se ovenfor) hvor blomster i hundrede vis stråler ud af glasset som en spraglet buket. Fremstillingsprocessen er kompliceret, derfor koster gode brevpressere fra før århundredeskiftet ofte adskillige tusinde kroner, den dyreste jeg har set solgt på auktion kostede omkring 40.000 kr, rekorden er på 258.000$ – ca. 2 mill d.kr.. I Danmark er de fleste brevpressere blevet lavet som fusk og ikke som en egentlig produktion før Holmegård begyndte på det efter Anden Verdenskrig. I dag bliver der lavet meget vellignende kopier af disse gamle brevpressere, ofte fremstillet i Kina. Traditionen med at samle på brevpressere er derfor langt større ude i verden end i Danmark hvor det er sjældent at finde rigtig gode brevpressere. Vil man se de rigtig fine stykker, må man ty til udenlandske sider, som jeg har samlet lidt af.
Af danske sider er der naturligvis glashistorisk selskab.
Der er en privat samling
En dansk side med nye brevpressere
Nye brevpressere, kan dog også være kunst – her kan nævnes Caithness Glass i Skotland og Charles Kaziun (nu jr.) i Amerika

Af udenlandske sider er der mange, her nogle få stk:

http://www.robinsonpaperweights.com/

http://www.portiapaperweights.com/

http://www.paperweight.org/

http://www.paperweight.com/

http://www.wpitt.com/paperweights/indexpwt2.html

http://www.museum.state.il.us/exhibits/barker/

http://www.buzzinipaperweights.com/

http://www.paperweights.com/poinsettia.htm

http://www.paperweights.com/

Dansk Glasværks Reference Museum

Harder

En meget anvendelig og udmærket struktureret side, der er hurtig at finde rundt i, en efterhånden interessant samling af mange forskellige glastyper. Siden er koncentreret omkring Holmegaard’s glasværk og dermed også de nyere glastyper. Der er ligeledes en meget fin og omfattende fortegnelse over glasdesignere. Specielt siderne med de forskellige glas’ navne er anvendelig for både samlere og antikvitetshandlere, som handler bliver man ofte spurgt om man har et glas der hedder ??, så er det vældig praktisk at kunne søge på siden og få opklaret mysteriet.

Glashistorisk Selskab

Glashist

Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds på bloggen), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside.
Glashistorisk Museum på siden indeholder mere end 3200 stk. glas af forskellig art med data omkring fremstilling, produktionssted m.m. Sandsynligheden for at finde netop DIT glas, må siger at være ret stor, ellers er der hjælp at hente hos kompetente personer.

Dekorerede danske glas af Niels Andersen og Torben Errboe

Dekorerede danske glas af Niels Andersen og Torben Errboe

DSC_5875
En meget velskrevet og omfattende bog om malede og slebne glas fra det 18 århundrede. Det er en bog jeg har læst med stor fornøjelse, da jeg jo har en lille samling af netop den type glasder er gjort en del ud af at beskrive nøje. Der er en bog der gør det ulige meget nemmere at bestemme fra hvilket glasværk, fra hvilken tid og i mange tilfælde hvem der har været ophavsmanden til netop dette glas. Samtidig er der en masse historisk viden om glasfremstilling og de Danske glasværker – en rigtig perle for glassamlere. Det er vanskeligt at forestille sig at der kan skrives mere om blomsterslebne og emaljemalede glas. Forfatterne har yderst kompetent gjort yderligere skriverier overflødige, så er interessen der, – er det BOGEN.
Det er nærmest uhyggeligt hvor mange lødige bøger der bliver udgivet, som man simpelthen er nødt til at eje.


Glæden ved gamle glas

Hvorfor nu lige interesserer sig for antikke glas, når man nu for en rimelig penge sagtens kan anskaffe sig nye, anvendelige glas.
Os der gør det kan have flere infaldsvinkler, for nogle kan kriteriet være sjældenheden, det at finde svært opdrivelige glas, jagten – og glæden ved endelig at stå med GLASSET, man har ledt så længe efter og fryden ved at kunne tilføje det i sin samling.
For andre (mig), er det absolut et must at glasset kan bruges til at fylde noget i. Jeg har handlet med ”brugte effekter” i ca. 20 år, i begyndelsen bragte jeg stort set altid gamle glas hjem, når jeg fandt et. Det resulterede i at jeg på et tidspunkt endte op med et pænt rodsammen af alle mulige typer og størrelser. En dag tænkte jeg så lidt dybere over, hvilke glas jeg egentlig brugte og hvilke jeg blot havde fordi de var gamle/sjældne. Det resulterede så i at jeg skilte mig af med en stor del af de glas jeg havde fået raget til mig. Tilbage var så stort set kun glas vi brugte til deres oprindelige formål, plus et par få stykker jeg ikke nænnede at skille mig af med. For glasinteresserede som mig, er det altså det æstetiske i at kunne indtage forskellige typer væsker på behørig vis. Jeg vil vove den påstand, at vin/drikkevarer, smager bedre når de indtages af et glas der har 100 år eller mere på bagen. Nogle vil sige det er snobberi, det smager da ens hvad man så drikker det af, det gør det da også, –MEDMINDRE man holder af gamle glas. Man kan jo så nyde to ting på en gang, dels drikken, dels glasset. Dvs. en dobbelt nydelse, frem for de mennesker der kun nyder drikken – hermed er bevist at glæden forhøjes og vinen derfor smager bedre ved at bruge gamle glas – BASTA!!

Jeg vil så lige præsentere nogle enkelte glas, ikke beskrevet så det siger garvede glassamlere noget, men for at illustrere hvad jeg mener med glæden ved at bruge gamle glas, frem for glas der er købt i går.
Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside:
http://www.glashistoriskselskab.dk/

Her er så nogle glas jeg holder af. Det første er ikke specielt gammelt og glasset i sig selv er heller ikke særlig sjældent.
Men –KLOKKEN, der er indbygget i låget, det er da en genial ide. Den lyder rigtig højt, nærmest som en gammeldags cykelklokke.
Når jeg en sjælden gang benytter glasset (og klokken), er der ingen overhovedet der er i tvivl om det budskab der udsendes.
Et strålende eksempel på at gerninger kan sige væsentlig mere end ord.

De næste to holder jeg meget af at anvende i bestemte situationer.
De mennesker der kender mig, vil ikke have svært ved at komme med et kvalificeret gæt. Det er glas med pondus, du kan ikke sidde og stritte med lillefingeren samtidig med at du holder på glasset, næ der skal holdes med hele hånden (glasset er også relativt tungt), og den følelse det er at føre glasset til munden, kan næsten bringe en tilbage til vikingetiden hvor man tømte hele pokalen i et hug. Det er ikke et glas beregnet til at nippe af, når det først er løftet, animerer det til at indtage lidt mere end ellers, når nu man har haft alt det besvær med at løfte det.

Egeløvsglas

 

Så har jeg åbenbart en isme med egeløvsglas, som jeg har en del af, flere end jeg egentlig har brug for, men jeg kan ikke lade være. Jeg kan godt lide glasset af flere grunde. Det er et relativt gammelt glas (lavet første gang omkring 1840), der er en stor variation i slibningerne der ofte indikerer på hvilket glasværk glasset er fremstillet men selv fra det samme glasværk kan der være variationer, så der er næsten ikke to ens glas. Dernæst har det en god størrelse, et all round glas, der er brugbart til alle former for drikke der har en lidt større alkohol procent (det behøves ikke nødvendigvis at blive helt fyldt, – men det giver spillerum). Glassene har ofte, en grålig glød ligesom kummen har markante striber efter fremstillingen, der tydeliggør, at her har vi et lidt ældre glas. Et meget anvendeligt glas der giver en god fornemmelse i hånden..

 

Så en lidt sjældnere ting, de to store glas er de eneste jeg har haft i hænderne i alle de år jeg har handlet, så pr definition må de være ret sjældne. De findes ikke i bogen: Dansk Glas, i den størrelse. Glasset hedder Anglais (fra ca. 1850 – 1910), i de mindre størrelser findes der masser af dem, men disse to, i en tilpas størrelse til rødvin, har overlevet tidens tand. Det er et ret spinkelt glas og det kan vel tænkes, at netop derfor er det måske blevet lidt sjældent, de er gået til i kampens hede. Et glas vi bruger til vores ”særlige” lejligheder.


Endelig er der jo så det klassiske ”slebet Berlinoir”, eller Chr. VIII som det også hedder, et behageligt glas hvor det mest eftertragtede er rødvin størrelsen. Vi har en lidt mindre version i rhinskvin (hed det dengang), med grøn kumme der heller ikke ses så tit. Størrelsen er efter vores mening noget for lille til hvidvin, men er fortrinlig til f.eks. Baily eller Campari. Det er jo efter sigende, (jeg ved ikke rigtig om det har noget på sig), et frit land vi lever i, så det er jo absolut op til den enkelte hvad man syntes de forskellige glas bør anvendes til.

På det tidspunkt hvor de gamle glas blev fremstillet, var drikkevanerne ganske anderledes end i vores overflodssamfund.Prøv at give et ungt menneske med sin halvanden liters cola, et gammelt sodavandsglas der er fra en tid hvor sodavand var noget man fik et enkelt glas af ved festlige lejligheder. Det ville gå det meste af tiden med at hælde op i glasset, og mængden af sodavand svarende til tre – fire mundfulde, ville hurtigt være højst utilfredsstillende, hvor det tidligere omhyggeligt blev nydt i små slurke så man virkelig kunne smage den kostelige drik.
Det er jo en del af charmen ved at benytte de gamle glas, det smager altså lidt bedre, og det er vel ikke så ringe endda.

Rigtig God Fornøjelse

En dygtig svindler

 


Det forholder sig vel nok således, at der inden for alle brancher findes personer der har en anløben moral i større eller mindre grad. En ting er at vi kan have forskellige grænser for, hvad vi syntes er anstændigt, en anden er de personer, der bevidst satser på forsætligt at snyde og bedrage deres medmennesker ud fra den betragtning, at når vi nu er så dumme så fortjener vi sandelig også at blive snydt. Selvfølgelig er det en dårlig undskyldning for at dække over sin egen mangel på anstændighed samtidig med at man bringer sin samvittighed i en tilstand hvor den accepterer fup og svindel som noget legalt – ikke desto mindre er det vist en holdning der ikke er helt nem at komme til livs, kunne man det ville der jo ikke eksistere tyveknægte og svindlere.
Nok om det – historien starter for en del år siden hvor jeg havde en antikvitetsforretning. Vi fik en dag besøg af en yngre mand, der havde nogle effekter i bagagerummet på sin bil, som han gerne ville sælge. Dette var jo i sig selv meget almindeligt, når man skulle flytte, at komme med nogle rester man ikke kunne finde anvendelse for i håb om at få en lille skilling frem for at køre tingene til genbrug. Jeg gik ud og så på effekterne, som viste sig at være en del defekte malerier og rammer samt lidt porcelæn og forskelligt andet der absolut ikke kunne anvendes i vores forretning. Jeg sagde så på en pæn måde at det ikke rigtigt var ting jeg kunne se havde værdi for os. Han lukkede så bagagerummet og sagde at han da lige ville se vores forretning nu han var her, da vi så gik hen imod indgangen, kastede jeg et blik ind på bagsædet af bilen, hvor der stod en kasse med forskellige effekter, øverst i kassen lå en meget smuk vase men resten af indholdet var ligeledes uanvendeligt. Jeg spurgte så om jeg måtte se vasen og det måtte jeg da godt, men den var solgt til anden side. Jeg stak hovedet ind i bilen og kiggede på vasen og var lige ved at få et chok da jeg så at vasen var signeret ”Gallé”. Det var i relativt begyndelsen af min antikkarrierre, men jeg vidste dog at glas lavet af Gallé, var relativt kostbart. Jeg forhørte mig om den nu også var solgt og det bekræftede han så, vi gik ind i forretningen og jeg havde andre kunder mens den unge mand gik rundt og kiggede på forretningen. Efter en halv times tid kom han så hen til mig og sagde at det jo var en nydelig forretning med mange interessante ting og at han helt sikkert ville komme tilbage en dag hvor han havde bedre tid. Jeg havde i mellemtiden gået og tænkt lidt over denne vase, syntes det var lidt synd hvis han skulle køre videre med den, så jeg spurgte endnu en gang om det nu var helt sikkert at den var solgt. Han sagde så at det var en som ham og hans søster havde arvet, men at han da kunne ringe og spørge hende, hvilket han så (tilsyneladende) gjorde. Han kom så tilbage og fortalte at de havde et bud på vasen på 5000 kr., men hvis jeg ville give 500 kr. mere, kunne jeg godt få lov at købe den. Jeg syntes det lød som en rimelig pris og jeg kunne godt lide vasen, den var smuk og jeg havde ikke haft noget der lignede før, så jeg slog til og fik vasen. Jeg havde den så stående nogle dage i forretningen, til stor beundring for mine kunder, også andre handlende og mennesker med forstand på deslige, mente at jeg havde gjort en fornuftig handel. 14 dage efter sad jeg hjemme en aften og så en udsendelse om kunstforfalskning, den var meget interessant – indtil der på et tidspunkt blev nævnt nogle glasting af Rumænsk oprindelse og der frem på skærmen tonede et billede af MIN VASE. Først blev jeg lidt chokeret, men da jeg egentlig godt kunne lide vasen, tog jeg den hjem til mig selv, da jeg ikke havde intentioner om at videresælge mit ”fund” til an anden naiv sjæl. Nu har jeg haft den i mange år og jeg glædes stadig ved at se på den, dels fordi den jo absolut har en historie, hvilket jeg syntes forøger værdien af de kuriositeter vi antik interesserede går og finder, frem for en ligegyldighed alle og enhver kan gå i Ikea eller inspiration og købe, – dels også fordi den gennem alle de år jeg har handlet, har mindet mig om flere ting, både at hvis jeg syntes om en ting skal jeg købe den uanset hvilken kommerciel værdi den har, for hvis jeg syntes om den, må der mindst være én anden person der også gør det, altså en kunde til varen. Den har ligeledes mindet mig om at der her i livet findes mange værdifulde effekter og også hændelser /personer som tilsyneladende har en større værdi end andre, kun i kraft af NAVNET. Havde der ikke stået Gallé på vasen, havde jeg jo aldrig købt den. Jeg er overbevist om, at de 5500 kr. jeg gav for vasen, gennem årene har sparet mig for langt større beløb ved at minde mig om at ting og personer ikke altid er det de giver sig ud for. Jeg er meget glad for min vase.