Tag: glashistorie

Flaskeklub Danmark

Flaskeklub Danmark

FlaskeklubEn samlerside for entusiaster som ønsker at bevare og videreformidle viden om gamle danske flasker. Udover at det er en rigtig god ting at kunne dele sin interesse med ligesindede medvirker klubben jo også til at bevare et stykke kulturhistorie.
Klubben skriver det egentlig fint på forsiden til den udmærkede hjemmeside:

De rigtig gamle danske flasker er ved at være en “truet dyreart”.
Flaskeklub Danmarks medlemmer søger – udfra vidt forskellige motiver – at bevare disse minder fra en svunden tid. Du er velkommen til at være med.
Hjemmesiden: flaskeklub.dk er tænkt som information om Flaskeklub Danmark og vores formål.
Kald os bare et elektronisk museum hvor du kan se en masse flotte gamle flasker og læse om deres historier.
Under punktet “Historie” kan du læse spændende anekdoter om flaskesamleres iver og kneb for at få kuriøse og sjældne flasker hjem.

Dansk presset glas af Michael Bloch

Dansk presset glas af Michael Bloch

001
Michael Bloch’s bog om presset glas må siges at have været længe ventet, så er det jo rart at det er en absolut erfaren ekspert på området, som har begået den. Presset glas er i de senere år blevet voldsomt eftertragtet som samlerobjekter, hvor det får år tilbage blev betragtet nærmest lidt nedværdigende i forhold til ’gamle’ glas. Det må siges at have ændret sig, hvilket nok ikke mindst skyldtes den entusiasme de mange samlere og ikke mindst forfatteren har lagt for dagen. Bogen er vel illustreret og beskrivelsen af de forskellige emner kædet sammen med  den grundige beskrivelser af de forskellige glasværkers historie og produktion, er absolut anbefalelsesværdig. Er man til presset glas er det selvfølgelig en bog der hurtigst muligt skal hjem i reolen.

Dansk Glasværks Reference Museum

Harder

En meget anvendelig og udmærket struktureret side, der er hurtig at finde rundt i, en efterhånden interessant samling af mange forskellige glastyper. Siden er koncentreret omkring Holmegaard’s glasværk og dermed også de nyere glastyper. Der er ligeledes en meget fin og omfattende fortegnelse over glasdesignere. Specielt siderne med de forskellige glas’ navne er anvendelig for både samlere og antikvitetshandlere, som handler bliver man ofte spurgt om man har et glas der hedder ??, så er det vældig praktisk at kunne søge på siden og få opklaret mysteriet.

Glashistorisk Selskab

Glashist

Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds på bloggen), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside.
Glashistorisk Museum på siden indeholder mere end 3200 stk. glas af forskellig art med data omkring fremstilling, produktionssted m.m. Sandsynligheden for at finde netop DIT glas, må siger at være ret stor, ellers er der hjælp at hente hos kompetente personer.

Dekorerede danske glas af Niels Andersen og Torben Errboe

Dekorerede danske glas af Niels Andersen og Torben Errboe

DSC_5875
En meget velskrevet og omfattende bog om malede og slebne glas fra det 18 århundrede. Det er en bog jeg har læst med stor fornøjelse, da jeg jo har en lille samling af netop den type glasder er gjort en del ud af at beskrive nøje. Der er en bog der gør det ulige meget nemmere at bestemme fra hvilket glasværk, fra hvilken tid og i mange tilfælde hvem der har været ophavsmanden til netop dette glas. Samtidig er der en masse historisk viden om glasfremstilling og de Danske glasværker – en rigtig perle for glassamlere. Det er vanskeligt at forestille sig at der kan skrives mere om blomsterslebne og emaljemalede glas. Forfatterne har yderst kompetent gjort yderligere skriverier overflødige, så er interessen der, – er det BOGEN.
Det er nærmest uhyggeligt hvor mange lødige bøger der bliver udgivet, som man simpelthen er nødt til at eje.


Glæden ved gamle glas

Hvorfor nu lige interesserer sig for antikke glas, når man nu for en rimelig penge sagtens kan anskaffe sig nye, anvendelige glas.
Os der gør det kan have flere infaldsvinkler, for nogle kan kriteriet være sjældenheden, det at finde svært opdrivelige glas, jagten – og glæden ved endelig at stå med GLASSET, man har ledt så længe efter og fryden ved at kunne tilføje det i sin samling.
For andre (mig), er det absolut et must at glasset kan bruges til at fylde noget i. Jeg har handlet med ”brugte effekter” i ca. 20 år, i begyndelsen bragte jeg stort set altid gamle glas hjem, når jeg fandt et. Det resulterede i at jeg på et tidspunkt endte op med et pænt rodsammen af alle mulige typer og størrelser. En dag tænkte jeg så lidt dybere over, hvilke glas jeg egentlig brugte og hvilke jeg blot havde fordi de var gamle/sjældne. Det resulterede så i at jeg skilte mig af med en stor del af de glas jeg havde fået raget til mig. Tilbage var så stort set kun glas vi brugte til deres oprindelige formål, plus et par få stykker jeg ikke nænnede at skille mig af med. For glasinteresserede som mig, er det altså det æstetiske i at kunne indtage forskellige typer væsker på behørig vis. Jeg vil vove den påstand, at vin/drikkevarer, smager bedre når de indtages af et glas der har 100 år eller mere på bagen. Nogle vil sige det er snobberi, det smager da ens hvad man så drikker det af, det gør det da også, –MEDMINDRE man holder af gamle glas. Man kan jo så nyde to ting på en gang, dels drikken, dels glasset. Dvs. en dobbelt nydelse, frem for de mennesker der kun nyder drikken – hermed er bevist at glæden forhøjes og vinen derfor smager bedre ved at bruge gamle glas – BASTA!!

Jeg vil så lige præsentere nogle enkelte glas, ikke beskrevet så det siger garvede glassamlere noget, men for at illustrere hvad jeg mener med glæden ved at bruge gamle glas, frem for glas der er købt i går.
Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside:
http://www.glashistoriskselskab.dk/

Her er så nogle glas jeg holder af. Det første er ikke specielt gammelt og glasset i sig selv er heller ikke særlig sjældent.
Men –KLOKKEN, der er indbygget i låget, det er da en genial ide. Den lyder rigtig højt, nærmest som en gammeldags cykelklokke.
Når jeg en sjælden gang benytter glasset (og klokken), er der ingen overhovedet der er i tvivl om det budskab der udsendes.
Et strålende eksempel på at gerninger kan sige væsentlig mere end ord.

De næste to holder jeg meget af at anvende i bestemte situationer.
De mennesker der kender mig, vil ikke have svært ved at komme med et kvalificeret gæt. Det er glas med pondus, du kan ikke sidde og stritte med lillefingeren samtidig med at du holder på glasset, næ der skal holdes med hele hånden (glasset er også relativt tungt), og den følelse det er at føre glasset til munden, kan næsten bringe en tilbage til vikingetiden hvor man tømte hele pokalen i et hug. Det er ikke et glas beregnet til at nippe af, når det først er løftet, animerer det til at indtage lidt mere end ellers, når nu man har haft alt det besvær med at løfte det.

Egeløvsglas

 

Så har jeg åbenbart en isme med egeløvsglas, som jeg har en del af, flere end jeg egentlig har brug for, men jeg kan ikke lade være. Jeg kan godt lide glasset af flere grunde. Det er et relativt gammelt glas (lavet første gang omkring 1840), der er en stor variation i slibningerne der ofte indikerer på hvilket glasværk glasset er fremstillet men selv fra det samme glasværk kan der være variationer, så der er næsten ikke to ens glas. Dernæst har det en god størrelse, et all round glas, der er brugbart til alle former for drikke der har en lidt større alkohol procent (det behøves ikke nødvendigvis at blive helt fyldt, – men det giver spillerum). Glassene har ofte, en grålig glød ligesom kummen har markante striber efter fremstillingen, der tydeliggør, at her har vi et lidt ældre glas. Et meget anvendeligt glas der giver en god fornemmelse i hånden..

 

Så en lidt sjældnere ting, de to store glas er de eneste jeg har haft i hænderne i alle de år jeg har handlet, så pr definition må de være ret sjældne. De findes ikke i bogen: Dansk Glas, i den størrelse. Glasset hedder Anglais (fra ca. 1850 – 1910), i de mindre størrelser findes der masser af dem, men disse to, i en tilpas størrelse til rødvin, har overlevet tidens tand. Det er et ret spinkelt glas og det kan vel tænkes, at netop derfor er det måske blevet lidt sjældent, de er gået til i kampens hede. Et glas vi bruger til vores ”særlige” lejligheder.


Endelig er der jo så det klassiske ”slebet Berlinoir”, eller Chr. VIII som det også hedder, et behageligt glas hvor det mest eftertragtede er rødvin størrelsen. Vi har en lidt mindre version i rhinskvin (hed det dengang), med grøn kumme der heller ikke ses så tit. Størrelsen er efter vores mening noget for lille til hvidvin, men er fortrinlig til f.eks. Baily eller Campari. Det er jo efter sigende, (jeg ved ikke rigtig om det har noget på sig), et frit land vi lever i, så det er jo absolut op til den enkelte hvad man syntes de forskellige glas bør anvendes til.

På det tidspunkt hvor de gamle glas blev fremstillet, var drikkevanerne ganske anderledes end i vores overflodssamfund.Prøv at give et ungt menneske med sin halvanden liters cola, et gammelt sodavandsglas der er fra en tid hvor sodavand var noget man fik et enkelt glas af ved festlige lejligheder. Det ville gå det meste af tiden med at hælde op i glasset, og mængden af sodavand svarende til tre – fire mundfulde, ville hurtigt være højst utilfredsstillende, hvor det tidligere omhyggeligt blev nydt i små slurke så man virkelig kunne smage den kostelige drik.
Det er jo en del af charmen ved at benytte de gamle glas, det smager altså lidt bedre, og det er vel ikke så ringe endda.

Rigtig God Fornøjelse