Tag: gode råd

Antikke stager – hvordan ser man det?

Antikke stager
Antikke stager kan være vanskelige at bestemme.

Jeg er ofte blevet spurgt: “Hvordan ser du om en stage er gammel”? Det vigtigste er jo måske at kende lidt stilhistorie, men når man så står med en stage i hånden er der et par ting man kan kigge på alligevel.
Det første der sker er at man kigger i bunden. Er det et groft håndfilet gevind, jamen så er stagen formentlig fra før 1850. Der er som det ses flere (mange flere) muligheder.
Empirestager er ofte lidt finere udført og der kan være en lidt mere kunstfærdig afslutning – ikke det grove gevind som for eksempel på Næstvedstager, Haderslevstager og lignende.
Stager kan også være repareret på forskellig vis hvis gevindet er gået sig en tur. Mange stager har en afslutning med en møtrik, der må man så se på om den ligner en maskin-fremstillet fra nyere tid eller som de afbilledet er firkantet. Er det en lidt mere nutidig møtrik, kan stagen dog sagtens være fra omkring år 1900 alligevel. Stager med en “skub-op” anordning i bunden, er ofte engelske stager fra 1860 – 1920.
Continue reading “Antikke stager – hvordan ser man det?”

Bygningsbevaring og gamle håndværk.

Bygningsbevaring og gamle håndværk.

_DSC4447a
Vores kulturarv ligger jo ikke kun i alle de kuriositeter vi finder hos antikvitetshandlere og på loppemarkeder. En væsentlig del må vel også siges ar være nænsom restaurering af gamle bygninger. Her vil jeg da gerne slå et slag for at det gamle hus bliver restaureret med omtanke og i respekt for den tradition det oprindelig blev bygget i. Jeg har fundet nogle links jeg både finder praktisk anvendelige omkring den håndværksmæssige del, men også links med mange gode informationer og mulighed for rådgivning til dig som skal sætte det gamle hus i stand.

Der er skrevet meget anvendelig litteratur om emnet, for det meste om specifikke emner, jeg kan dog lige henvise til et tidligere indlæg.

Polering af møbler.

Centurio
Der findes en mængde midler til polering af lakerede møbler. Ofte har jeg haft et møbel som egentlig var pænt nok, men hvor det alligevel godt kunne have gavn af et ekstra løft. Har jeg så været meget energisk og poleret det med masser af knofedt har jeg i mange år brugt midlet Centurio (den lyserøde). Jeg har prøvet en del andre midler for år tilbage, mange af dem rensede ikke i bund men flyttede blot rundt på snavs og fedt og jeg endte op med at Centurio virkede bedst til mit brug. Der findes helt sikkert andre fremragende midler som andre har fundet lige så anvendelige og der kommer jo også hele tiden nye til, hvorimod Centurio har været fremstillet i mange år og må vel således siges at være gennemprøvet (nej, jeg får ikke nogen form for provision eller reklamehonorar), men det virker efter hensigten.
Jeg vil lige nævne at det sagtens kan anvendes efter tidligere nævnte oliebehandling, blot skal man sørge for at olien er tørret grundigt af.
Købes i byggemarkeder og hos farvehandleren.

Møbelpleje

Møbelpleje

 


Der er et ganske simpelt middel der kan gøre mirakler med dine møbler. Det kan bruges til polerede møbler, afsyrede møbler, teak og palisander, egetræ. Kort sagt kan det bruges til stort set alle møbeltyper. Træ er en levende ting der kan have behov for næring og pleje for at fremtræde optimalt, alt efter møbeltype.
Man kunne godt foranlediges til at tro et gammelt velpoleret mahognimøbel ikke er modtagelig for nogen behandling udover polering. Det passer ikke. Jeg har i min ’karierre’ brugt adskillige hundrede liter, så det er ikke bare noget jeg finder på. Ofte støder man på møbler der har stået i årtier uden nogen form for pleje, er blevet træt og livløst at se på. Er der ikke skader eller ødelagt poleringen så møblet skal ompoleres hos en fagmand, (hvilket efterhånden er blevet ret kostbart), kan man sagtens selv friske det op. Har møblet lidt småskrammer og mindre ridser vil det være sådan at de bliver minimeret og i mange tilfælde bliver svært synlige. Er det et meget ’træt’ møbel vil træet ofte få ny struktur, åretegninger og detaljer i træet der ikke er bemærket før, vil pludselig træde frem. Der er dog en lidt forskellig fremgangsmåde alt efter møbeltype.

Man tager: Hvid vaselineolie købes i (Matas eller byggemarkeder/farvehandlere), blander det med almindelig mineralsk terpentin i forholdet 1:1 – så simpelt er det.
Er det et lakeret møbel kan der bruges lidt mere terpentin end olie. Møblet skal være nogenlunde rent, jeg har oplevet møbler fra storrygerhjem eller hjem hvor det ikke har været rengøring som har været et hit, der har været så ’patineret’ at en afvaskning har været nødvendig først. Olieblandingen smøres så på med en blød klud (forstøverflaske kan med held bruges). Der skal rigeligt på, der kan ikke komme for meget for træet suger det som der er muligt. Lad møblet stå et par (nogle) timer og gentag så behandlingen så de områder der har suget mest også bliver dækket. Lad det stå natten over og poler så det overskydende olie væk med en blød klud og du har et nyt møbel.
Et afsyret fyrretræsmøbel kan have fået forskellig behandling, linolie, voks eller andet. Har det fået voks vil terpentinen og noget knofedt som regel skabe en forbindelse med den gamle voks. Har møblet fået linolie der kan harske og blive gulligt af sollys, vil jeg anbefale at vaske det af i salmiak rengøringsmiddel først og så derefter olie. Møblet skal være rent inden behandlingen.
Afsyret egetræ vil blive mørkere af behandlingen, men også mere modstandsdygtigt overfor spild. Lakerede egetræsmøbler har ofte lidt skrammer og skjolder der bliver bedret væsentlig af behandlingen.
Teak og palisander behøver ikke store mængder olie – ofte kan det være tilstrækkeligt at tørre dem let over med en olievædet klud.
Jeg har været ude for nogle ganske få møbler der har taget uens imod olien af forskellige årsager. Er du usikker så prøv på et ikke synligt sted eller spørg en antikvitetshandler eller møbelkyndig først. Dyre designmøbler skal du nok være lidt forsigtig med at behandle uden vejledning, da der kan være bedre alternativer og møblet kan måske få en ringere salgsværdi, jeg siger således ikke at alle møbler bare skal sjaskes ind i olie, men at en meget stor del kan have gavn af det, der er ikke altid en ide i at give et møbel som ellers fremtræder pænt, oliebehandling.

Stoleflet/fransk rørflet

Hvor tit har jeg ikke set en smuk gammel stol, men ak flettet har været i en miserabel stand. Hvor er det så lige man kan finde et venligt menneske der kan ordne klenodiet. Jeg har fundet nogle links hvor man kan forespørge og ganske sikkert få kompetent rådgivning.
Flettet stole kræver ikke megen vedligeholdelse og er egentlig utrolig slidstærke. Faren er udtørring, hvis materialet tørrer ud bliver det sårbart (kun rørflet),  vedligeholdelse er blot aftørring med vand og sæbespåner.

Balderus stoleflet i Hadsten

Marskandiseriet i Thyholm

Laura Bergsøe møbelsnedkeri i Hørsholm

Kurvemageren i Kalundborg

Kurvemageren i Lyngby

Kurvemager Lisbeth Jespersen i Kerteminde

Har man lyst til selv at begive sig ud i den ædle kunst, kan materialerne købes her:

Juhlin møbler i Ikast

Onlineshop med et stort udvalg i materialer til restaurering.

TM Materialer.

Det er også muligt at købe flet i metermål hos:

Concetto i Viby J.

Scan Aprima i Svenstrup

Messing og pudsning.


I ’gamle dage’ når der skulle pudses, enten det så var sølv, kobber eller messing, var der jo nærmest kun ét middel BRASSO. Der skulle gnides og gnubbes og var der krinkelkroge havde det en formiddabel  evne til at gemme sig der. Jeg har altid været glad for gamle messingstager men må nok tilstå at pudsning ikke er min hobby. For ca. 15 år siden så jeg en dag i et supermarked et pudsemiddel som bare skulle smøres på, skylles af med vand og så lige tørres efter med en klud. Min første tanke var at der dog ikke var grænser for hvad reklameindustrien ville være bekendt at bilde anstændige mennesker ind for at få dem til at købe deres produkter (det er der heller ikke).
Jeg havde dagen før fået et par jugendstager der havde ligget et sted hvor det ikke kun var patina de havde, de var kort sagt møgbeskidte, irede og på kanten til det umulige, så jeg besluttede at give det nye vidundermiddel en chance, selvom jeg ikke troede på det. Kunne det ordne de stager, var jeg helt sikkert en ny kunde. Da dagens gøremål var overstået gik jeg i gang med mine stager, skyllede først det værste møg af i varmt vand (gerne meget varmt), smurte dem grundigt ind i substansen og ventede en 10 minutters tid i spænding før jeg skyllede dem igen under varmt vand, tørrede dem grundigt af med en klud. Stor var min forbavselse da jeg stod med den første stage i hånden, helt perfekt og nydelig – den anden ligeså. Jeg gik straks i begejstring i gang med alt hvad jeg havde af messing og blev ved til dåsen var tom. Med stor fare for at komme til at lyde som manden i en Cillit Bang reklame kan jeg kun anbefale midlet BISTRO, der kan købes i de fleste supermarkeder. 

Jeg vil dog lige indskyde gammelt  messing bestemt ikke skal pudses for enhver pris, det må gerne have patina, oftest er det tilstrækkeligt at vaske det af i sulfo og tørre det med en blød klud, medmindre det er anløbent.

Der findes også andre husråd til behandling af messing. Du kan f.eks bruge følgende opskrift som jeg har hørt mange benytter. Har dog ikke selv prøvet da jeg er glad for mit ’vidundermiddel’.

Man tager:

En skål/fad
Citronsyre (ca. 1 skefuld/l)
Lidt sulfo
Kogende vand
Læg messingen i blød ca. 5 min

Skyld af og tør med en blød klud

På bloggen Loppefund anbefaler en gørtler at bruge midlet Autosol som jeg med held har brugt (også i andre sammenhænge) hvis det er en ting der kræver rigtig pudsning, men gør det med nænsomhed, det er SÅ nemt at få pudset for meget.

Undervejs fandt jeg lige en side hvor der er samlet en masse tips og gode råd om, – ja, se selv