Tag: storm p

Storm P platte


Jeg er som det fremgår andetsteds absolut varm beundrer af Storm P’s univers. En lille ting der har fulgt mig i mange år, er en af platterne fremstillet på Knabstrup Lervarefabrik. I 10 år har den hængt over disken i min tidligere forretning. Platten i sig selv er ikke noget specielt, hverken sjælden eller på anden måde værdifuld, men for mig repræsenterer den faktisk en værdi på adskillige mange tusinde kr. – forklaring følger.

Teksten på platten:
Artemis – nu ved jeg hvad vi skal.
– Hvad skal vi?
– Vi skal la’ vær!

Når man som jeg har handlet med ’brugte effekter’ gennem mange år, kan man ikke undgå jævnligt at blive præsenteret for sager man ikke har spor lyst til at købe, enten på grund af usælgelighed, for høj pris eller andre ting. Når man så står der og alligevel overvejer et køb, det kan være sidst på måneden og sælgeren har brug for den skilling, der kan følge andre ting med i handelen som ikke er atraktive. Jeg har ofte haft den svaghed at lade min afgørelse falde ud til kundens fordel. Den lille platte har så mindet mig om, at hvis jeg er i tvivl – så la’ vær. På den måde har den gennem årene sparet mig for en masse, både penge og ærgelser. Nu har jeg den hængende ved min computer hvor den skal minde mig om, at når jeg får besynderlige idéer (får en del), skal jeg lige tænke mig om 2 gange inden jeg fører dem ud i livet – og DET er en god ting.
Jeg bliver nødt til det – I skal lige ha’ det. Et lille tryk der viser den Storm P’ske genialitet

Storm P – Maleren – af Jens Bing

En formiddabel bog til Storm P elskere. Jeg har samlet på Storm P litteratur i mange år – selvfølgelig overvejende på grund af en facination af hans holdning til tilværelsens mysterier. Denne bog fortæller om Storm P’s historie, hans vej til den udødelighed der er blevet ham tildelt. De ukendte sider af Storm P – alle kender hans historier om vagabonder, de ydmyge eksistenser, historier om Grog, monologer og ikke mindst hans tegninger af samme. At han også var en yderst habil maler, absolut på samme niveau som feks. Munck og andre, kan komme som en overraskelse, men se selv. Storværket (kalder jeg det) om Storm P, med hele hans livshistorie – ukendte sider, må man da læse hvis man har blot den mindste interesse i hans virke. Det er den rigtige Storm P -Læs den!

Storm P – Maleren

Hvad er dog mere velegnet som overlevelsesstrategi i vores besynderlige verden, end det at betragte sig selv og omgivelserne gennem humoristiske briller. Taler vi dansk humor, kommer vi jo ikke uden om Storm P., der er en af de ypperligste repræsentanter for changren og som en rigtig humorist bruger han livets skyggesider, de svage eksistenser, de velbjergede og ikke mindst middelmådigheden som udgangspunkt, for hans altid meget socialbevidste skriverier.
En humorist med en stor litterær produktion der også mestrede både tegningens og maleriets kunst, maleriet som en af hans mindre kendte sider, men ikke desto mindre meget vigtig hvis man ønsker et fuldstændigt billede af Storm P, da det jo egentlig var der det hele startede, for sidenhen at blive suppleret med hans anekdoter og små historier med inspiration fra dagligdags fortéelser i det virkelige liv.

Prøv at se symbolikken i det første billede, der er nogen der er inden for murene og så er der dem der er udenfor. Storm P’s billede på vores samfund, mere aktuelt end nogensinde. Hvis du nær læser detaljerne, ser du en hidtil ukendt Storm P symbolik, der egentlig er gennemgående temaer i hans malerier; hvor hans små historier  er meget tydelige, er hans malerier derimod præget af en dyb symbolik og en klar stillingtagen, som utvetydigt markerer holdningen til de jordnære typer i hans små historier om vagabonder og de simple eksistenser.
Forfatteren Jens Bing har skrevet en fremragende bog om den lidt mere ukendte side af forfatteren: Maleren – Storm P.

Vi holder med dem der har det svært, uden grænser, mennesket er i focus uanset status og etnisk tilhørsforhold, vi har alle vores berettigelse og skal kunne give vores besyv med.