Dekorationen af primært egetræsmøbler som fik en renæssance omkring år 1900 – 1930, var ofte meget fantasifuld og ikke mindst individuel. Ofte bestilte man sine møbler med bestemte scenerier og motiver og der er således meget vide grænser for dekorationerne. Det kunne være historiske motiver, motiver fra mytologien, privatlivet eller blot personer i muntert lag.
Det var jo så en del af den tids smag for dekoration og smag kan jo som bekendt diskuteres. Det jeg holder af ved den form for dekoration er for det første den
håndværksmæssige del, det at en møbelsnedker har skåret motiver med sine værktøjer og ofte tilladt sig lidt kunstneriske friheder syntes jeg vidner om kærlighed til kvalitet og håndværk. Dernæst at den fremtidige ejer har bestilt et møbel med, i hvert fald til en vis grad, sit individuelle præg. Mange af motiverne er kun fremstillet i et enkelt eksemplar og er på den måde unikke. Dertil kommer selvfølgelig at møblerne har en kvalitet som gør at de holder til daglig brug, man kunne måske gøre sig en tanke om, hvor mange af de møbler som produceres i dag, der vil opnå at blive antikviteter (100 år) – formentlig ikke mange fra Lars Larsen, Biva eller Ikea.
Når man nu taler om hvilke trends der er i tiden, syntes jeg det er en sund tanke hvis man i dag havde mulighed for at sætte sit eget præg på møblerne i sit hjem, at lege med tanken om hvordan det i fremtiden kunne lade sig gøre at udforme møbler på en sådan måde at det enkelte møbel udtrykker tanker om ejeren og ikke blot er et Ikea-masseproduceret-intetsigende ikon. Den nye generation har vel altid tilstræbt i et eller andet omfang at sætte sit personlige præg på møblementet. I 1970’erne skulle alt afsyres, kommoder, skabe, senge, døre, vinduer, gulv – formentlig som et udtryk for at man søgte det oprindelige, – væk med malingen og frem med de naturlige materialer. Den seneste trend har så været at male hvidt og patinere, hvad der bliver det næste hit, er det desværre uhyre vanskeligt at spå om. Jeg håber at trangen til personificering af de hjemlige omgivelser ikke forsvinder i tidens hastigt voksende tempo og fremmedgørelse. Tilsyneladende er der tegn på at man ikke helt har glemt disse ofte særprægede gamle møbler, en lille stigning i eksporten syntes at kunne spores og det plejer jo at være tegn på at de også finder vej ind i de danske hjem igen.
Hej
Da jeg ledte ”egetræsmøbler + udskæring” dukkede din hjemmeside op.
Sjovt at se nogle udskæringer der ligner min mormors (nu mit) dækketøjsskab – så meget. På den ene låge
Vi også et sjovt barskab med en keramikmaske ovenpå – og på lågerne (det kan nemlig åbnes til begge sider) er der henholdsvis Klods Hans på sin ged og Soldaten fra Fyrtøjet. I hver side er der mulighed for at trække en hylde ud – hvorpå man så kan sætte glas og skænke fra skabets indre… der er også kanter hvor man kan hænge glas indvendig i skabet.
I familien har vi desuden et klaver med udskæringer – også fra H C Andersens eventyr – og et aldeles fint hjørneskab (med fløje ud til begge sider – der er bogreoler). Lågen på hjørneskabet er …. Af alle ….. Tommeliden på åkandebladet. Man bruger vingen på sommerfuglen når man skal åbne skabet.
Derudover har vi en lampe med figuren Niels Ebbesen – der står og lige akkurat er ved at tage sit sværd op af skeden! NÅ NÅ ! Han er ca. 50-60 cm høj og med hat jeg sir´ dig!
En lav ”kiste” m 2 låger – også med H C Andersen motiver.
Egentlig er det jo nogle tunge – lidt underlige møbler – og de giver altid anledning til undren og snak når nogen ser dem. Og det er i hvert fald ikke snob-effekten der hersker ved denne møblering. Men vi har dem jo med i vores historie – fra vores mormor og morfar og de indeholder mange dejlige minder for os.
Ja – bare lige for at tilføje til de oplysninger der står på hjemmesiden.
Venlige hilsner
Iben andersen