Glas med sjæl


Glas med sjæl, af Charlotte Agertoft og Christian Otto Nielsen er dog en pragtfuld bog. De fleste glasbøger er bygget skematisk op med henblik på at bestemme de forskellige glastyper, datering m.v., det er der selvfølgelig brug for. Her er en bog der er så udpræget delikat, ikke mindst de flot arrangerede foto giver sammenholdt med en beskrivelse præget af stor glæde og kærlighed til gamle glas en fornemmelse af, hvad ”det der med at samle på gamle glas”, egentlig går ud på – nemlig at de skal bruges og ikke kun stå til pynt i en vitrine og samle støv.
Hvis læsningen af denne animerende og livsbekræftende bog ikke kan munde ud i anskaffelsen af, om ikke andet et par enkelte fine gamle glas for at opleve den ekstra glæde ved indtagelse af væsker af forskellig art ved en given lejlighed, er der ikke andet for end at gå i Føtex og hente en stang af de brune plastickrus.




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.