Blog om antikviteter med artikler, boganmeldelser og gode links til antik,design og kunstinteresserede.
Intensionen med bloggen er at fremme interessen for antikviteter og design. Anmeldelse af hjemmesider med stor informationsværdi er prioriteret, således at der med tiden vil være en linkssamling af sider der er anvendelige i søgning på specifikke emner inden for antik, design og kunst.
Kærlighed til kvalitet og individualitet samt den holdning, at det ikke er ligegyldigt hvad vi omgiver os med i vores hjem, er det bærende. Ikke nødvendigvis at det behøver være kostbart, men ting vi har et forhold til og som er et udtryk for, hvem vi er og hvilke livsværdier vi værdsætter.
Vel også en lille protest imod Ikeakulturen og vores fortravlede hverdag, hvor tilbøjeligheden til at vælge de hurtige løsninger, frem for at tilstræbe et dybere tilhørsforhold til indretningen af vores omgivelser, tilsyneladende er blevet mere fremherskende. At vi også har en historie bør vel ikke fornægtes til fordel for tilfældige trends.
Kommentarer, artikler, aktuelle begivenheder og andre relevante indlæg modtages gerne.
Har du en side med god informationsværdi (ikke kun salg/præsentation af varelager), anmelder jeg den gerne.