Bisquit

 

Jeg har altid syntes om figurer i Bisquit. Beskueren bliver ikke distraheret af farver, det er formen og udtrykket i figuren der er det væsentlige. De fleste figurer og platter m.m. er ofte meget klassiske i udformningen, a la Thorvaldsen. De sender et budskab om svundne tiders idealer og er ofte inspireret af tanker om sjælelig forfinelse, det at vi mennesker bør tilstræbe at gøre tingene en lille smule bedre end vi gjorde i går – det syntes jeg egentlig er en fornuftig tanke.

Biskuit er porcelæn der er brændt to gange, for det meste uden nogen form for farvet glasur og vil oftest fremtræde hvidt. I Danmark er Thorvaldsens modeller meget brugt til fremstillingen, man kunne godt lidt ondskabsfuldt kalde bisquit for ’fattigmands marmor’, da den oprindelige tanke formentlig var at det skulle illudere marmor.

Møntsamlere – Gode råd.


Jeg har lavet en samling af links til møntsamlere. Fra min tid som handlende ved jeg at der findes rigtig mange der finder fornøjelse i at samle på mønter. I min søgen har det undret mig at der ikke er flere private hjemmesider om emnet, så denne lille blandede samling er hvad det kunne blive til. Kender du gode danske hjemmesider der ikke er med, så send lige en mail med adressen.

http://www.roskildemøntsamlerforening.dk/

http://www.moenten-frederikssund.dk/

http://www.farum-numismatik.dk/

http://www.123hjemmeside.dk/serano

http://www.tranquebar.dk/

http://www.numis.dk/

http://www.skbmf.dk/

http://www.samlerforum.dk/

http://www.numismatik.dk/

http://sydfynsmontklub.blogspot.com/

http://www.schouwebcoins.dk/

Teknobiler

En rigtig god side om Tekno (primært biler). Der er mange ting på siden, foto, links, historie, artikler og et forum for samlere. Endnu en af de sider der er lavet af en entusiast med kærlighed til emnet, som jeg holder så meget af at finde til linkssamlingen. Denne gang har jeg været så uartig at sakse lidt fra siden, fordi jeg syntes det er så udmærket beskrivende – læs selv:

Jeg har samlet Teknobiler hele mit liv. Jeg er aldrig rigtigt holdt op med at samle på bilerne og kan tydeligt huske mine drengeår, hvor katalogerne fra legetøjsbutikkerne blev kigget igennem igen og igen for til sidst at falde helt fra hinanden. Butikkerne blev besøgt ofte og biler jeg var særligt interesseret i blev studeret og man håbede på at de var der, når fødselsdag eller jul nærmede sig.

Brevpressere

brevp
I Europa begyndte man at lave brevpressere omkring 1830-40 og de blev hurtigt ret populære. De store og kendte glasværker som Murano, Baccarat og Clichy fremstillede imponerende kunstværker, indkapslet i en lille kugle af glas, der er eftertragtede samleobjekter i dag. For entusiaster har de forskellige designs deres egen betegnelse, mest kendt er nok Millefiori (tusind blomster), betegnelsen for den type (se ovenfor) hvor blomster i hundrede vis stråler ud af glasset som en spraglet buket. Fremstillingsprocessen er kompliceret, Continue reading “Brevpressere” →

Tekno legetøj

Nu fandt jeg jo lige en imponerende side om Teknolegetøj. Et eller andet sted gemmer de fleste hankønsvæsener født før 1965 vel et par minder om et eller andet stykke legetøj af mærket Tekno. For mit vedkommende kan jeg i hvert fald huske at der skulle spares en del sammen af lommepengene for at få råd til et sådan klenodie. (Jeg kan ikke andet end tro at mange af en yngre generation end min, har manglet den glæde endelig at stå med det eftertragtede stykke legetøj i hånden efter at have drømt om det i længere tid – måske glæden er den samme med et playstation spil, men jeg tvivler).
Siden teknobil.dk er meget omfattende, en stor privat samling, mange oplysninger, salg af reservedele og legetøj. Lur mig om ikke den er lavet af en person der har oplevet den glæde endelig at stå med et stykke kvalitetslegetøj i hånden, som IKKE VAR AF PLASTIC. Jeg syntes at glæden fremtræder af siden og det har vi brug for i vores fortravlede, kommercielle hverdag. Flot side.

Vil dog også lige nævne en side med historien bag Tekno, lidt om at være arbejdsdreng på Tekno, en samler af Tekno og endnu en.

Stoleflet/fransk rørflet

Hvor tit har jeg ikke set en smuk gammel stol, men ak flettet har været i en miserabel stand. Hvor er det så lige man kan finde et venligt menneske der kan ordne klenodiet. Jeg har fundet nogle links hvor man kan forespørge og ganske sikkert få kompetent rådgivning.
Flettet stole kræver ikke megen vedligeholdelse og er egentlig utrolig slidstærke. Faren er udtørring, hvis materialet tørrer ud bliver det sårbart (kun rørflet),  vedligeholdelse er blot aftørring med vand og sæbespåner.

Balderus stoleflet i Hadsten

Marskandiseriet i Thyholm

Laura Bergsøe møbelsnedkeri i Hørsholm

Kurvemageren i Kalundborg

Kurvemageren i Lyngby

Kurvemager Lisbeth Jespersen i Kerteminde

Har man lyst til selv at begive sig ud i den ædle kunst, kan materialerne købes her:

Juhlin møbler i Ikast

Onlineshop med et stort udvalg i materialer til restaurering.

TM Materialer.

Det er også muligt at købe flet i metermål hos:

Concetto i Viby J.

Scan Aprima i Svenstrup

Antikke møbler bliver aldrig billigere.

DSC_5120

En stor besynderlighed er det, i dag er det muligt at købe gode antikke møbler for halvdelen af hvad de kostede for 10 år siden. På auktioner kan man købe fine møbler til meget små penge og de bliver helt sikkert aldrig billigere, holder du af gamle ting, så er det nu de skal købes. Man skal nok ikke forvente at antikvitetshandlere sælger til de priser, men det siger alligevel en del om tendensen i antikvitetshandel, det er bestemt blevet fordelagtigt at købe. Tilsyneladende forholder det sig jo således, at den generation der køber møbler for at etablere sig nu, ikke rigtig værdsætter de kvaliteter der er i gamle møbler, medmindre de er malet hvide. For 20 år siden hvor alt skulle være afsyret, kommoden, sengen, dørene, vinduer, gulve, borde og stole, endte mange op med et hjem der pludselig så lidt ferskt ud og Continue reading “Antikke møbler bliver aldrig billigere.” →

Dansk Glasværks Reference Museum

Harder

En meget anvendelig og udmærket struktureret side, der er hurtig at finde rundt i, en efterhånden interessant samling af mange forskellige glastyper. Siden er koncentreret omkring Holmegaard’s glasværk og dermed også de nyere glastyper. Der er ligeledes en meget fin og omfattende fortegnelse over glasdesignere. Specielt siderne med de forskellige glas’ navne er anvendelig for både samlere og antikvitetshandlere, som handler bliver man ofte spurgt om man har et glas der hedder ??, så er det vældig praktisk at kunne søge på siden og få opklaret mysteriet.

Knabstrup Keramik

Knabstr

Lokalpatriot er man vel lidt og Knabstrup Teglværk må jo for mig siges at være lokal. Jeg har gennem årene altid nydt når jeg har fundet et fint stykke Knabstrup, også fordi jeg ser det som kunst lavet til ‘almindelige’ mennesker for at blive brugt i hverdagen. Nu kunne jeg godt finde en del sider omhandlende effekter fra Knapstrup, men jeg finder det nemmere at henvise til en side der har det hele. Der er omfattende historie om arbejdsliv og produktion og ikke mindst, af interesse for samlere – rigtig, rigtig mange Knabstrup effekter, samlingen er vel ikke komplet, men må da godt nok være tæt på. Den fremragende side er tilsyneladende lavet af en person med stor viden, entusiasme og fascination af den fine keramik fra Knabstrup, så må vi jo bære over med at den er jydsk 😉

DSC_6144

Bestik – bestik – bestik!

Bestik

Som antikvitetshandler bliver man ofte spurgt om spisebestik. Hvad hedder det mønster, eller bliver præsenteret for et stykke bestik og spurgt om man kan skaffe lignende. Jeg ved ikke hvor mange tusinde der er lavet, har opgivet at finde rundt i andre end de mest gængse. Heldigvis er der en glimrende side der ofte kan opklare problemet – der er da bare bestik – se selv!

Glashistorisk Selskab

Glashist

Vil du vide mere om gamle glas er der en del litteratur (noget anmeldt andet steds på bloggen), – eller du kan gå ind på Danmark’s bedste glasside, oven i købet hjemmehørende her i Holbæk, – Glashistorisk Selskab’s hjemmeside.
Glashistorisk Museum på siden indeholder mere end 3200 stk. glas af forskellig art med data omkring fremstilling, produktionssted m.m. Sandsynligheden for at finde netop DIT glas, må siger at være ret stor, ellers er der hjælp at hente hos kompetente personer.

Storm P platte


Jeg er som det fremgår andetsteds absolut varm beundrer af Storm P’s univers. En lille ting der har fulgt mig i mange år, er en af platterne fremstillet på Knabstrup Lervarefabrik. I 10 år har den hængt over disken i min tidligere forretning. Platten i sig selv er ikke noget specielt, hverken sjælden eller på anden måde værdifuld, men for mig repræsenterer den faktisk en værdi på adskillige mange tusinde kr. – forklaring følger.

Teksten på platten:
Artemis – nu ved jeg hvad vi skal.
– Hvad skal vi?
– Vi skal la’ vær!

Når man som jeg har handlet med ’brugte effekter’ gennem mange år, kan man ikke undgå jævnligt at blive præsenteret for sager man ikke har spor lyst til at købe, enten på grund af usælgelighed, for høj pris eller andre ting. Når man så står der og alligevel overvejer et køb, det kan være sidst på måneden og sælgeren har brug for den skilling, der kan følge andre ting med i handelen som ikke er atraktive. Jeg har ofte haft den svaghed at lade min afgørelse falde ud til kundens fordel. Den lille platte har så mindet mig om, at hvis jeg er i tvivl – så la’ vær. På den måde har den gennem årene sparet mig for en masse, både penge og ærgelser. Nu har jeg den hængende ved min computer hvor den skal minde mig om, at når jeg får besynderlige idéer (får en del), skal jeg lige tænke mig om 2 gange inden jeg fører dem ud i livet – og DET er en god ting.
Jeg bliver nødt til det – I skal lige ha’ det. Et lille tryk der viser den Storm P’ske genialitet

Radiohistorisk forening

Radiohist

En efter min mening en rigtig GOD side – også selvom min interesse for gamle radioer ikke er så stor, at jeg ligefrem samler på dem. Jeg har da solgt ret mange af dem gennem årene og altid været lidt fascineret af håndværket og kvaliteten i apparaterne, syntes de er noget kønnere end de fleste nutidige frembringelser, men entusiast er jeg ikke.

En af grundene til at jeg syntes at siden er rigtig god – en INDHOLDET. Designet og funktionaliteten er måske ikke helt up to date, men hvor har jeg dog set mange fancy lavet sider der helt har manglet indhold, eller i hvert fald bærer præg af at være lavet mere for at KUNNE, end for at have substans og sjæl.
En side med et unikt indhold, lavet af mennesker med kærlighed til det de laver. DET HAR VI BRUG FOR!
Siden er et udmærket eksempel på det jeg ser efter, – det gode håndværk, entusiasme, kombineret med oplysninger der må være en ren guldgrube for interesserede.
Og tjek så lige siden med links!

Nøglen

Nøglen

Keys - 1

Gamle nøgler har jeg altid syntes var charmerende. Her er et lille udvalg fra før år 1920. Et udmærket eksempel på at man tidligere har været mere opmærksom på detaljens betydning. Et møbel fra før århundredskiftet vil jo næsten fremtræde som defekt med en nøgle købt i Bauhaus eller lignende.

Nøglen som symbol er også velkendt.
I eventyrene optræder ofte en gylden nøgle der giver adgang til skatte, hemmeligheder eller magt.
Sjæleligt et symbol for frigørelse, erhvervelse af viden (gerne skjult eller hemmelig) som ved mysterie indvielse eller ritualer – ofte efterfulgt af erhvervelsen af magt gennem indsigt.
Ikke at forglemme har man i de fleste fængsler også nøgler, indehaveren af nøglen har således magt over andre mennesker i kraft af hans/hendes mulighed for at låse eller befri efter forgodtbefindende.
Mere deprimerende er det at vores tid har betydet at alt skal låses forsvarligt inde, alt kan stjæles og man lever i en konstant tilstand af bekymring for at miste.
I min barndom låste vi ikke døren når vi gik ærinder, jeg kan huske min mors argument:
”Jamen hvis der kommer gæster, så kan de da gå ind og lave en kop kaffe indtil vi kommer tilbage.”
Tilliden til vores medmennesker er tilsyneladende voldsomt degenereret, vist desværre med god grund.
Nøglen som symbol for adgang til erkendelse og viden har da heldigvis ikke ændret sig.

Messing og pudsning.


I ’gamle dage’ når der skulle pudses, enten det så var sølv, kobber eller messing, var der jo nærmest kun ét middel BRASSO. Der skulle gnides og gnubbes og var der krinkelkroge havde det en formiddabel  evne til at gemme sig der. Jeg har altid været glad for gamle messingstager men må nok tilstå at pudsning ikke er min hobby. For ca. 15 år siden så jeg en dag i et supermarked et pudsemiddel som bare skulle smøres på, skylles af med vand og så lige tørres efter med en klud. Min første tanke var at der dog ikke var grænser for hvad reklameindustrien ville være bekendt at bilde anstændige mennesker ind for at få dem til at købe deres produkter (det er der heller ikke).
Jeg havde dagen før fået et par jugendstager der havde ligget et sted hvor det ikke kun var patina de havde, de var kort sagt møgbeskidte, irede og på kanten til det umulige, så jeg besluttede at give det nye vidundermiddel en chance, selvom jeg ikke troede på det. Kunne det ordne de stager, var jeg helt sikkert en ny kunde. Da dagens gøremål var overstået gik jeg i gang med mine stager, skyllede først det værste møg af i varmt vand (gerne meget varmt), smurte dem grundigt ind i substansen og ventede en 10 minutters tid i spænding før jeg skyllede dem igen under varmt vand, tørrede dem grundigt af med en klud. Stor var min forbavselse da jeg stod med den første stage i hånden, helt perfekt og nydelig – den anden ligeså. Jeg gik straks i begejstring i gang med alt hvad jeg havde af messing og blev ved til dåsen var tom. Med stor fare for at komme til at lyde som manden i en Cillit Bang reklame kan jeg kun anbefale midlet BISTRO, der kan købes i de fleste supermarkeder. 

Jeg vil dog lige indskyde gammelt  messing bestemt ikke skal pudses for enhver pris, det må gerne have patina, oftest er det tilstrækkeligt at vaske det af i sulfo og tørre det med en blød klud, medmindre det er anløbent.

Der findes også andre husråd til behandling af messing. Du kan f.eks bruge følgende opskrift som jeg har hørt mange benytter. Har dog ikke selv prøvet da jeg er glad for mit ’vidundermiddel’.

Man tager:

En skål/fad
Citronsyre (ca. 1 skefuld/l)
Lidt sulfo
Kogende vand
Læg messingen i blød ca. 5 min

Skyld af og tør med en blød klud

På bloggen Loppefund anbefaler en gørtler at bruge midlet Autosol som jeg med held har brugt (også i andre sammenhænge) hvis det er en ting der kræver rigtig pudsning, men gør det med nænsomhed, det er SÅ nemt at få pudset for meget.

Undervejs fandt jeg lige en side hvor der er samlet en masse tips og gode råd om, – ja, se selv

Jens Harald Quistgaard

Det er ikke så tit jeg har lejlighed til at ændre holdninger, man har jo efterhånden nået en alder hvor de fleste ting er blevet efterprøvet og valg er blevet truffet. Jeg må dog tilstå at efter at have hørt foredraget af Henrik Rex Rygaard om designeren Quistgaard, så har jeg alligevel fået flyttet et par grænser. Jeg er nok mest til antikviteter krydret med lidt jugendstil, husker endnu i sin tid da min tidligere kompagnon begyndte at købe teak og palisandermøbler, hvor jeg skældte ham huden fuld for at købe sådan noget skrammel  i stedet for rigtige antikviteter – indtil jeg så checken da de var solgt. Men Henriks store entusiasme og ikke mindst også den meget indgående forklaring på det funktionelle i selv de mindste detaljer i Quistgaards designs, åbnede lidt mine øjne for at se hensigtsmæssigheden i fornuftige design. Jeg har jo set (og mange med mig), design hvor designet er det primære og funktionaliteten er noget sekundært (det er måske kønt, men virker ikke), møbler man sidder dårligt i, ting der ikke har den funktionalitet man forventer.
At få en kompetent forklaring på selv de mindste detaljer ændrede lidt mit syn på begrebet design.
Et udmærket eksempel på, at viden og erkendelse bør gå hånd i hånd for at have værdi.


Dekorerede danske glas af Niels Andersen og Torben Errboe

DSC_5875
En meget velskrevet og omfattende bog om malede og slebne glas fra det 18 århundrede. Det er en bog jeg har læst med stor fornøjelse, da jeg jo har en lille samling af netop den type glasder er gjort en del ud af at beskrive nøje. Der er en bog der gør det ulige meget nemmere at bestemme fra hvilket glasværk, fra hvilken tid og i mange tilfælde hvem der har været ophavsmanden til netop dette glas. Samtidig er der en masse historisk viden om glasfremstilling og de Danske glasværker – en rigtig perle for glassamlere. Det er vanskeligt at forestille sig at der kan skrives mere om blomsterslebne og emaljemalede glas. Forfatterne har yderst kompetent gjort yderligere skriverier overflødige, så er interessen der, – er det BOGEN.
Det er nærmest uhyggeligt hvor mange lødige bøger der bliver udgivet, som man simpelthen er nødt til at eje.


Aluminia af E.W. Flensborg

Aluminia af E.W. Flensborg


Wow – 2 gange dobbelt wov, – det er da noget af en bog (2 bøger). Efter dem er der jo simpelthen ikke noget at sige. Der er alt – historie – formnumre – designere. Jeg vil næsten vove den påstand, at er der mere at sige om fabrikken eller produktionen, kan det ikke være noget af betydning. Illustrationer i mængder af unika og emner der aldrig ses i handelen, fortegnelse over stel og produktionsnumre. Bind 2 er faktisk kun en sådan, men alt i alt godt 800 sider spækket med informationer.
Jeg skal til at tage foto fra bogen, – men helt ærligt så ved jeg ikke hvor jeg skal ende og begynde – der er bare SÅ mange emner i fornem kvalitet. Jeg fatter ikke hvordan det har været muligt at fotografere et så omfattende materiale, men det stopper slet ikke der, alt er velbeskrevet og veldokumenteret.

Aluminia er en fornem repræsentant for en epoke der er markant i Dansk designhistorie.
Mit ønske er at nutidige designere ville kunne se det historiske tidsudtryk i Aluminia’s produktion og overføre den tidløshed til vores tid og fremtiden, for det unikke i produktionen er uomtvisteligt og skabt til fremtidig storhed. Jeg er faktisk løbet tør for ord – KØB DEN – lån den – eller om muligt stjæl den (lever den tilbage igen)!