Trapholt – altid et besøg værd

This slideshow requires JavaScript.

Dansk Design er fornemt repræsenteret på kunstmuseet Trapholt i Kolding, ihvertfald hvad stole angår.

 

Trapholt råder over en imponerende samling på mere end 500 dansk designede stole, hvoraf der altid er et repræsentativt udvalg i udstillingen. Andre møbeltyper er repræsenteret ved udstillingen “Skud på stammen”, hvor danske designere i samarbejde med møbelsnedker-lærlinge har skabt prototyper af nye møbler over temaet “Globaliseringens udfordringer”.

På Trapholt er man ikke bange for at gå nye, ofte lidt kontroversielle veje. I øjeblikket er der blandt andet en stor udstilling om plastikforurening i verdenshavene og den indflydelse plastik har på miljøet.

Der er ligeledes en retrospektiv præsentation af kunstneren Marco Evaristti (ham der blendede guldfisk).

At denne installation i sin tid kunne medføre politianmeldelse og et ramaskrig i den offentlige debat, ser Evaristti som et grotesk og surrealt billede på hvorledes vi mennesker fokusere i latterligt omfang på ubetydelige hændelser, blot vi kan slippe for at tage stilling til de store dilemmaer – hvilket man jo kun kan give ham ret i. Provokerende kunst der vil have os til at tage stilling, som når han sammen med en muslimsk kvinde bevæger sig rundt i Kolding by og indkøber samtlige ingredienser der skal til for at fremstille en selvmordsbombe, som derefter bliver anbragt i en kuffert under et stort billede hvor han kysser kvinden, et billede overmalet med deres fælles blod. Det rykker ligesom lidt mere end et skovparti med en kronhjort!
.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.