Jens Harald Quistgaard

Det er ikke så tit jeg har lejlighed til at ændre holdninger, man har jo efterhånden nået en alder hvor de fleste ting er blevet efterprøvet og valg er blevet truffet. Jeg må dog tilstå at efter at have hørt foredraget af Henrik Rex Rygaard om designeren Quistgaard, så har jeg alligevel fået flyttet et par grænser. Jeg er nok mest til antikviteter krydret med lidt jugendstil, husker endnu i sin tid da min tidligere kompagnon begyndte at købe teak og palisandermøbler, hvor jeg skældte ham huden fuld for at købe sådan noget skrammel  i stedet for rigtige antikviteter – indtil jeg så checken da de var solgt. Men Henriks store entusiasme og ikke mindst også den meget indgående forklaring på det funktionelle i selv de mindste detaljer i Quistgaards designs, åbnede lidt mine øjne for at se hensigtsmæssigheden i fornuftige design. Jeg har jo set (og mange med mig), design hvor designet er det primære og funktionaliteten er noget sekundært (det er måske kønt, men virker ikke), møbler man sidder dårligt i, ting der ikke har den funktionalitet man forventer.
At få en kompetent forklaring på selv de mindste detaljer ændrede lidt mit syn på begrebet design.
Et udmærket eksempel på, at viden og erkendelse bør gå hånd i hånd for at have værdi.


5 thoughts on “Jens Harald Quistgaard

  1. Er der nogen, der ved, hvem der har rettighederne til Jens H. Quistgaards ting?
    Evt. Børn
    På forhånd tak for svar

  2. Du kan evt. prøve at kontakte Henrik Rex Rygaard, han ved vist hvad der er værd at vide om Quistgaard.

  3. Jeg har efter en udsendelse I TV om Quistgaards Design “Fjord ” været fuldstændig vild med at samle .Desværre er det meste af dette bestik havnet I USA og dyrt er det men fantasisk smukt

    1. Set på lauritz.com lige nu. Quistgaards fantastiske fjord bestik.
      Designet i 50’erne, er det ikke noget af det smukkeste!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *