Antik & Second Hand i Vestsjælland

holbaek-web.dk


Kommentarer


  • Overgange – en glemt kunstart
    Overgange er som helhed betragtet et undervurderet fænomen.   Overgange er ifølge Den Danske Ordbog: (gradvis) forandring eller udvikling fra noget til noget andet; (gradvist) skift fra en tilstand til en anden. Vi fokuserer oftest på før eller efter overgange, men selve overgangens funktion er at bære videre, at befordre et skift. Overgange er ofte behæftet […]

En dygtig svindler

 


Det forholder sig vel nok således, at der inden for alle brancher findes personer der har en anløben moral i større eller mindre grad. En ting er at vi kan have forskellige grænser for, hvad vi syntes er anstændigt, en anden er de personer, der bevidst satser på forsætligt at snyde og bedrage deres medmennesker ud fra den betragtning, at når vi nu er så dumme så fortjener vi sandelig også at blive snydt. Selvfølgelig er det en dårlig undskyldning for at dække over sin egen mangel på anstændighed samtidig med at man bringer sin samvittighed i en tilstand hvor den accepterer fup og svindel som noget legalt – ikke desto mindre er det vist en holdning der ikke er helt nem at komme til livs, kunne man det ville der jo ikke eksistere tyveknægte og svindlere.
Nok om det – historien starter for en del år siden hvor jeg havde en antikvitetsforretning. Vi fik en dag besøg af en yngre mand, der havde nogle effekter i bagagerummet på sin bil, som han gerne ville sælge. Dette var jo i sig selv meget almindeligt, når man skulle flytte, at komme med nogle rester man ikke kunne finde anvendelse for i håb om at få en lille skilling frem for at køre tingene til genbrug. Jeg gik ud og så på effekterne, som viste sig at være en del defekte malerier og rammer samt lidt porcelæn og forskelligt andet der absolut ikke kunne anvendes i vores forretning. Jeg sagde så på en pæn måde at det ikke rigtigt var ting jeg kunne se havde værdi for os. Han lukkede så bagagerummet og sagde at han da lige ville se vores forretning nu han var her, da vi så gik hen imod indgangen, kastede jeg et blik ind på bagsædet af bilen, hvor der stod en kasse med forskellige effekter, øverst i kassen lå en meget smuk vase men resten af indholdet var ligeledes uanvendeligt. Jeg spurgte så om jeg måtte se vasen og det måtte jeg da godt, men den var solgt til anden side. Jeg stak hovedet ind i bilen og kiggede på vasen og var lige ved at få et chok da jeg så at vasen var signeret ”Gallé”. Det var i relativt begyndelsen af min antikkarrierre, men jeg vidste dog at glas lavet af Gallé, var relativt kostbart. Jeg forhørte mig om den nu også var solgt og det bekræftede han så, vi gik ind i forretningen og jeg havde andre kunder mens den unge mand gik rundt og kiggede på forretningen. Efter en halv times tid kom han så hen til mig og sagde at det jo var en nydelig forretning med mange interessante ting og at han helt sikkert ville komme tilbage en dag hvor han havde bedre tid. Jeg havde i mellemtiden gået og tænkt lidt over denne vase, syntes det var lidt synd hvis han skulle køre videre med den, så jeg spurgte endnu en gang om det nu var helt sikkert at den var solgt. Han sagde så at det var en som ham og hans søster havde arvet, men at han da kunne ringe og spørge hende, hvilket han så (tilsyneladende) gjorde. Han kom så tilbage og fortalte at de havde et bud på vasen på 5000 kr., men hvis jeg ville give 500 kr. mere, kunne jeg godt få lov at købe den. Jeg syntes det lød som en rimelig pris og jeg kunne godt lide vasen, den var smuk og jeg havde ikke haft noget der lignede før, så jeg slog til og fik vasen. Jeg havde den så stående nogle dage i forretningen, til stor beundring for mine kunder, også andre handlende og mennesker med forstand på deslige, mente at jeg havde gjort en fornuftig handel. 14 dage efter sad jeg hjemme en aften og så en udsendelse om kunstforfalskning, den var meget interessant – indtil der på et tidspunkt blev nævnt nogle glasting af Rumænsk oprindelse og der frem på skærmen tonede et billede af MIN VASE. Først blev jeg lidt chokeret, men da jeg egentlig godt kunne lide vasen, tog jeg den hjem til mig selv, da jeg ikke havde intentioner om at videresælge mit ”fund” til an anden naiv sjæl. Nu har jeg haft den i mange år og jeg glædes stadig ved at se på den, dels fordi den jo absolut har en historie, hvilket jeg syntes forøger værdien af de kuriositeter vi antik interesserede går og finder, frem for en ligegyldighed alle og enhver kan gå i Ikea eller inspiration og købe, – dels også fordi den gennem alle de år jeg har handlet, har mindet mig om flere ting, både at hvis jeg syntes om en ting skal jeg købe den uanset hvilken kommerciel værdi den har, for hvis jeg syntes om den, må der mindst være én anden person der også gør det, altså en kunde til varen. Den har ligeledes mindet mig om at der her i livet findes mange værdifulde effekter og også hændelser /personer som tilsyneladende har en større værdi end andre, kun i kraft af NAVNET. Havde der ikke stået Gallé på vasen, havde jeg jo aldrig købt den. Jeg er overbevist om, at de 5500 kr. jeg gav for vasen, gennem årene har sparet mig for langt større beløb ved at minde mig om at ting og personer ikke altid er det de giver sig ud for. Jeg er meget glad for min vase.

3 comments to En dygtig svindler

  • […] Når man handler med antikviteter kan det ikke undgås at der af og til dukker en effekt op, som kan være lidt svær at placere. Det var tilfældet med afbillede porcelænsskrin. Ved første øjekast er det lidt imponerende alene på grund af størrelsen (ca. 50 cm. bredt). Forarbejdningen er ikke ringe og det har en rimelig pondus, placeret på et egnet møbel. Stemplet var der ingen som kendte, så hvad gør man? Selvfølgelig hjem og kigge i alt hvad der findes af bøger med keramikstempler, i dette tilfælde uden resultat – dernæst internettet, ligeledes uden resultat. Jamen så er en nærliggende tanke, at det jo må være sjældent, da det bestemt er ganske usædvanligt. I stemplet står årstallet 1895, jamen så kan det da ikke være helt ringe og bliver stillet i forretningen i håb om at mysteriet bliver opklaret “hen ad vejen”. Da klenodiet så kommer på internettet, bl.a. med teksten : Antageligt 1895, er der et venligt menneske der henleder opmærksomheden på en side med porcelæn stempler, hvor det fremgår at klenodiet måske ikke er så meget klenodie alligevel, men derimod fremstillet i Kina og i adskillige tilfælde solgt verden over som en “rigtig” antikvitet. Så blev man da så klog. Set i bakspejlet er der da også flere ting som burde have fået en lille klokke til at ringe, men det er jo nemt nok at se når begejstringen har lagt sig. Porcelænet er egentlig af en rimelig kvalitet, men det er lavet i krakelé, hvilket vist ikke var så almindeligt i forrige århundrede, dernæst er der ingen slidmærker (det kunne jo skyldes at man har passet godt på kostbarheden;-). Messingmonteringen er også af en kvalitet som ikke rigtig passer til et pragtskrin, selvom den også er rimeligt lavet. Dernæst ornamentikken i messingen, som ikke fremtræder med klare signaler om oprindelse, men nærmest som en sammenblanding af blade, roccalier, druer og ranker der hverken passer sammen med tid eller sted. Jamen er det ikke nemt at se, når man ved det – heldigvis er det dog stadig et lidt imponerende stykke porcelæn, som man sagtens kan have glæde af – og nu har det også lidt historie! […]

    • Helene Møller

      Jeg har et skrin med samme stempel som dit, dog noget mindre, men meget yndigt. Jeg købte det heldigvis på et loppemarked for en 10’er. Jeg var virkelig glad for mit fund. Jeg skrev til 3 auktionshuse. De to mente ikke det var kostbart nok til at komme på auktion, men det tredje mente, at det måtte være 2000 eller mere værd! Det var næsten for godt til at være sandt, og så gik jeg i gang med at søge på nettet i rigtg mange timer, indtil jeg fandt det på en hjemmeside, der sælger rigtig mange der ligner. Mit motiv på en anden facon og vice versa. Jeg er nu stadig lidt glad for mit, jeg lærte en masse for den 10’er. De koster ca 600-700 Dkr på den hjemmeside! Jeg var så sød at skrive til auktionsfirmaet om min opdagelse og fik pænt tak for det.

  • Mike

    Jeg kan godt huske, da de glasting begyndte at dukke op for en del år siden. For der var ikke bare flere, der var rigtigt mange. Og jeg gav også et gisp, da jeg så min “første” Galle vase på et loppetorv. Mit held var, at sælger havde en 3-4 stykker. Forskellige, men alligevel. Så almindelige er Galle ting heller ikke i Danmark. Men jo, det kunne være en, der havde arvet fra nogen, der havde rejst i Frankrig for mange år siden.
    Antallet, og det at ingen af dem bar spor af slid, fik mig dog fra at købe dem. Men det var en beslutning, jeg var mere end 15 minutter om at træffe.
    En måned senere havde mange antikvitetshandlere gjort den samme triste erfaring som i historien her ovenfor.
    En i antikbranchen havde hjemtaget en containerfuld. Og konsekvent glemt at nævne, hvor de kom fra. Lærepenge til alle, og et navn, der bagefter ikke blev talt pænt om.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>