Tag: Møbler

Egetræsmøbler med udskæringer.

Egetræsmøbler med udskæringer.

Dekorationen af primært egetræsmøbler som fik en renæssance omkring år 1900 – 1930, var ofte meget fantasifuld og ikke mindst individuel. Ofte bestilte man sine møbler med bestemte scenerier og motiver og der er således meget vide grænser for dekorationerne. Det kunne være historiske motiver, motiver fra mytologien, privatlivet eller blot personer i muntert lag.
Det var jo så en del af den tids smag for dekoration og smag kan jo som bekendt diskuteres. Det jeg holder af ved den form for dekoration er for det første den håndværksmæssige del, det at en møbelsnedker har skåret motiver med sine værktøjer og ofte tilladt sig lidt kunstneriske friheder syntes jeg vidner om kærlighed til kvalitet og håndværk. Dernæst at den fremtidige ejer har bestilt et møbel med, i hvert fald til en vis grad, sit individuelle præg. Mange af motiverne er kun fremstillet i et enkelt eksemplar og er på den måde unikke. Dertil kommer selvfølgelig at møblerne har en kvalitet som gør at de holder til daglig brug, man kunne måske gøre sig en tanke om, hvor mange af de møbler som produceres i dag, der vil opnå at blive antikviteter (100 år) – formentlig ikke mange fra Lars Larsen, Biva eller Ikea.
Når man nu taler om hvilke trends der er i tiden, syntes jeg det er en sund tanke hvis man i dag havde mulighed for at sætte sit eget præg på møblerne i sit hjem, at lege med tanken om hvordan det i fremtiden kunne lade sig gøre at udforme møbler på en sådan måde at det enkelte møbel udtrykker tanker om ejeren og ikke blot er et Ikea-masseproduceret-intetsigende ikon. Den nye generation har vel altid tilstræbt i et eller andet omfang at sætte sit personlige præg på møblementet. I 1970’erne skulle alt afsyres, kommoder, skabe, senge, døre, vinduer, gulv – formentlig som et udtryk for at man søgte det oprindelige, – væk med malingen og frem med de naturlige materialer. Den seneste trend har så været at male hvidt og patinere, hvad der bliver det næste hit, er det desværre uhyre vanskeligt at spå om. Jeg håber at trangen til personificering af de hjemlige omgivelser ikke forsvinder i tidens hastigt voksende tempo og fremmedgørelse. Tilsyneladende er der tegn på at man ikke helt har glemt disse ofte særprægede gamle møbler, en lille stigning i eksporten syntes at kunne spores og det plejer jo at være tegn på at de også finder vej ind i de danske hjem igen.

Møbelguide.dk

Møbelguide med mange informationer om design og designere. Der er et fornuftigt afsnit om møbelvedligeholdelse og de mest kendte møbelarkitekter er udmærket beskrevet. Forsiden er primært helliget aktuelt nyhedsstof fra designerverden, som vel nok må siges at være det unikke for siden og absolut læseværdigt.

Piedestalskabet – et herligt møbel

Piedestalskabet – et herligt møbel

Jeg har altid ment at piedestalskabet i alle dets afskygninger er et utroligt anvendeligt møbel, dels på grund af størrelsen og selvfølgelig også fordi det er et smukt møbel der kan passes ind i ethvert interiør. Anvendeligheden er stor, netop fordi et sådant skab stort set kan placeres i alle sammenhænge uden at være for dominerende, men samtidig give ethvert rum et lille løft. Piedestalskabet blev ‘opfundet’ omkring 1820 (empire stil), den mest kendte type er nok Chr. VIII med ‘Københavnertop’. Skabet er blevet fremstillet i forskellige træsorter, almindeligst er mahogni ofte med indlagt nødetræ på døren og skuffefronter, palisander, eg og fyr er de også lavet i, da de fleste møbler i ‘finere træsorter ofte blev produceret i en økonomisk mere overkommelig udgave. Skabet er som regel indrettet med en stor skuffe underst, derefter dør bag hvilke der er 3 – 4 hylder og ofte en udskåret ske række hvor husets sølvskeer kunne hænge og præsentere sig, nok årsagen til at det af og til fejlagtigt bliver kaldt et sølvtøjsskab, – derefter afsluttes med en mindre skuffe foroven som dog ofte mangler på skabe i empirestil. Jeg har fundet nogle forskellige eksempler – kunne det måske friste til anskaffelsen af et sådant dejligt anvendeligt og gedigent møbel, som med garanti ikke lider af “Ikea-orm”.

Polering af møbler.

Centurio
Der findes en mængde midler til polering af lakerede møbler. Ofte har jeg haft et møbel som egentlig var pænt nok, men hvor det alligevel godt kunne have gavn af et ekstra løft. Har jeg så været meget energisk og poleret det med masser af knofedt har jeg i mange år brugt midlet Centurio (den lyserøde). Jeg har prøvet en del andre midler for år tilbage, mange af dem rensede ikke i bund men flyttede blot rundt på snavs og fedt og jeg endte op med at Centurio virkede bedst til mit brug. Der findes helt sikkert andre fremragende midler som andre har fundet lige så anvendelige og der kommer jo også hele tiden nye til, hvorimod Centurio har været fremstillet i mange år og må vel således siges at være gennemprøvet (nej, jeg får ikke nogen form for provision eller reklamehonorar), men det virker efter hensigten.
Jeg vil lige nævne at det sagtens kan anvendes efter tidligere nævnte oliebehandling, blot skal man sørge for at olien er tørret grundigt af.
Købes i byggemarkeder og hos farvehandleren.

Møbelpleje

Møbelpleje

 


Der er et ganske simpelt middel der kan gøre mirakler med dine møbler. Det kan bruges til polerede møbler, afsyrede møbler, teak og palisander, egetræ. Kort sagt kan det bruges til stort set alle møbeltyper. Træ er en levende ting der kan have behov for næring og pleje for at fremtræde optimalt, alt efter møbeltype.
Man kunne godt foranlediges til at tro et gammelt velpoleret mahognimøbel ikke er modtagelig for nogen behandling udover polering. Det passer ikke. Jeg har i min ’karierre’ brugt adskillige hundrede liter, så det er ikke bare noget jeg finder på. Ofte støder man på møbler der har stået i årtier uden nogen form for pleje, er blevet træt og livløst at se på. Er der ikke skader eller ødelagt poleringen så møblet skal ompoleres hos en fagmand, (hvilket efterhånden er blevet ret kostbart), kan man sagtens selv friske det op. Har møblet lidt småskrammer og mindre ridser vil det være sådan at de bliver minimeret og i mange tilfælde bliver svært synlige. Er det et meget ’træt’ møbel vil træet ofte få ny struktur, åretegninger og detaljer i træet der ikke er bemærket før, vil pludselig træde frem. Der er dog en lidt forskellig fremgangsmåde alt efter møbeltype.

Man tager: Hvid vaselineolie købes i (Matas eller byggemarkeder/farvehandlere), blander det med almindelig mineralsk terpentin i forholdet 1:1 – så simpelt er det.
Er det et lakeret møbel kan der bruges lidt mere terpentin end olie. Møblet skal være nogenlunde rent, jeg har oplevet møbler fra storrygerhjem eller hjem hvor det ikke har været rengøring som har været et hit, der har været så ’patineret’ at en afvaskning har været nødvendig først. Olieblandingen smøres så på med en blød klud (forstøverflaske kan med held bruges). Der skal rigeligt på, der kan ikke komme for meget for træet suger det som der er muligt. Lad møblet stå et par (nogle) timer og gentag så behandlingen så de områder der har suget mest også bliver dækket. Lad det stå natten over og poler så det overskydende olie væk med en blød klud og du har et nyt møbel.
Et afsyret fyrretræsmøbel kan have fået forskellig behandling, linolie, voks eller andet. Har det fået voks vil terpentinen og noget knofedt som regel skabe en forbindelse med den gamle voks. Har møblet fået linolie der kan harske og blive gulligt af sollys, vil jeg anbefale at vaske det af i salmiak rengøringsmiddel først og så derefter olie. Møblet skal være rent inden behandlingen.
Afsyret egetræ vil blive mørkere af behandlingen, men også mere modstandsdygtigt overfor spild. Lakerede egetræsmøbler har ofte lidt skrammer og skjolder der bliver bedret væsentlig af behandlingen.
Teak og palisander behøver ikke store mængder olie – ofte kan det være tilstrækkeligt at tørre dem let over med en olievædet klud.
Jeg har været ude for nogle ganske få møbler der har taget uens imod olien af forskellige årsager. Er du usikker så prøv på et ikke synligt sted eller spørg en antikvitetshandler eller møbelkyndig først. Dyre designmøbler skal du nok være lidt forsigtig med at behandle uden vejledning, da der kan være bedre alternativer og møblet kan måske få en ringere salgsværdi, jeg siger således ikke at alle møbler bare skal sjaskes ind i olie, men at en meget stor del kan have gavn af det, der er ikke altid en ide i at give et møbel som ellers fremtræder pænt, oliebehandling.

Dansk Møbel Design

DMD
Information i massevis skrevet med stor indsigt og entusiasme. Emnerne dækker bredt om møbeldesign og begivenheder knyttet til design. En omfattende side lavet efter det princip jeg godt kan li’, passion og kærlighed til emnet, bliver det så kombineret med viden og erfaring, så har vi jo en side der er anvendelig og en fornøjelse at bevæge sig rundt i.

Antikke møbler bliver aldrig billigere.

DSC_5120

En stor besynderlighed er det, i dag er det muligt at købe gode antikke møbler for halvdelen af hvad de kostede for 10 år siden. På auktioner kan man købe fine møbler til meget små penge og de bliver helt sikkert aldrig billigere, holder du af gamle ting, så er det nu de skal købes. Man skal nok ikke forvente at antikvitetshandlere sælger til de priser, men det siger alligevel en del om tendensen i antikvitetshandel, det er bestemt blevet fordelagtigt at købe. Tilsyneladende forholder det sig jo således, at den generation der køber møbler for at etablere sig nu, ikke rigtig værdsætter de kvaliteter der er i gamle møbler, medmindre de er malet hvide. For 20 år siden hvor alt skulle være afsyret, kommoden, sengen, dørene, vinduer, gulve, borde og stole, endte mange op med et hjem der pludselig så lidt ferskt ud og begyndte at blande andre stilarter i indretningen. Jeg tror vi er ved at være ved et lignende stilskift, da mange hjem i dag er blevet lidt ’Bo Bedre agtige’, bærer præg af vores fortravlede tid hvor det skal gå hurtigt med indretning. Et møbel er ikke noget man søger i længere tid fordi det skal være specielt, det er noget man tager i nærmeste butik og køber når der er brug for det, det skal være minimalistisk og praktisk og ikke tage for lang tid. Det at gå på jagt efter et møbel, tage det hjem, afsyre det, slibe og vokse det, eventuelt finde nogle passende beslag, det er helt utænkeligt i dag – hvem i alverden har tid til det. Jeg har stadig den første kommode jeg afsyrede omkring 1975, den er ikke specielt køn men jeg har selv gjort det og forbinder den dermed med OPLEVELSEN, den er gået hen og blevet et minde som jeg holder af. Ser man på interiørfotos fra 1880 – 1930 bærer hjemmene præg af at være et bastant udtryk for de mennesker der boede der, et identitetsudtryk. Sådan er det selvfølgelig i et hjem, men den nutidige trend kan måske også ses som et billede på en vis rodløshed og mangel på tilhørsforhold i tiden, forstået på den måde at vi er blevet fremtidsorienteret på bekostning af vores historie og sociale samhørighed, vi er blevet et samfund af individualister der egentlig ikke er individuelle, blot mere personligt isolerede uden den tyngde det giver at tage sin historie med. Jeg siger bestemt ikke at vi skal møblere os som i 1920, for det var godt nok også en anelse kedeligt og lidt ensporet, jeg siger blot at det, vi ikke værdsætter antikviteter som en historisk ballast, kunne tolkes som om vi har mistet noget, eller i hvert fald har fået nogle nye værdinormer der er knapt så meget baseret på samhørighed og nærvær. Mit håb er at kærligheden til gode gamle møbler (og dermed til hinanden), vil vokse i den nærmeste fremtid. Jeg husker en gang jeg solgte en stor, flot udskåret Biedemeyer sofa til en ung pige der skulle bo på kollegieværelse, hun sagde, at hun var nødt til at have noget smukt for at kunne holde ud at bo der. – det er ikke ligegyldigt hvad vi omgiver os med, det skal have sjæl (i hvert fald for os selv).

Mahogni er smukt

Mahogni er smukt

Jeg vil gerne skrive et indlæg dedikeret til smukke mahognimøbler fra før 1920 – hvorfor vil jeg så lige det? – Selvfølgelig for det første fordi jeg holder af dem, dernæst fordi disse møbler har nogle kvaliteter man slet ikke ser i dag, den håndværksmæssige kvalitet, gløden i materialer der ikke fås mere, en udstråling der siger noget om blivende, tidløse værdier der ikke skifter fra dag til dag, bevaret i et møbel man har lyst til at værne om.

Jeg vil til enhver tid opponere imod at det kun er smag eller tidens trends der gør, at det tilsyneladende er en type møbler der i øjeblikket ikke taler til den generation der er ved at stifte hjem nu. Det bliver nok heller ikke sådan som det var på den tid hvor møblerne blev fremstillet, at der var hele hjem udelukkende med denne type møbler, men derfra og så til at syntes at de ikke er trendy, mener jeg der er et pænt stykke.

Jeg har set meget smagfulde interiører hvor man har formået at blande nutidige kvalitetsmøbler med disse smukke gamle møbler, for jeg må dog medgive, at nogle af dem er lidt tungere møbler, som kan kræve lidt plads for at komme til deres ret, og at de heller ikke animerer til at blive skiftet ud hvert andet år (men der kommer jo heller ikke en ny model).

Et sådant møbel ser jeg som et symbol på og en fornemmelse af, kvaliteter og blivende værdier, sammenholdt med en sans for indretning, der også minder os om at vi har en historie vi ikke bør fornægte. Kan det så kombineres med tilsvarende nutidige kvaliteter er det vel ikke bare en trend, men en livsstil der kan bære en kærlighed til kvaliteter, menneskeligt såvel som materielt, videre på en måde og med en glæder som man aldrig vil kunne finde i Ikea kulturen eller hos Lars Larsen. Der er muligvis nogle af jer der læser dette, der kunne finde på at blive stødt over det – men helt ærligt – jeg har lyst til at have den holdning fordi jeg mener, at den minder os om blivende værdier vi er i færd med at miste – bliver du stødt – er jeg faktisk ret ligeglad. Prøv lige at se på hvad jeg mener – det vil efter min bedste overbevisning ikke være så svært at se – det oser af kvalitet, og ikke mindst – det er lavet af håndværkere, der er stolte af deres håndværk og har ønsket at præstere det ypperste for at glæde den kommende køber.