|
|

På siden kan du finde et væld af informationer. Der er info om firmaer, produkter, museer, litteratur, nyheder, begivenheder – og ikke mindst om alle de kendte,klassiske designere. Meget informativ side.

Skibet ankom igår til holbæk – en i højeste grad aktuel happening af kunstneren Jens Galschiøt. Kunst på et plan hvor den sparker til den indre svinehund og samtidig burde apellere til vores sunde fornuft og medmenneskelighed.
Jens Galschiøt siger selv om sine skulpturer:”Jeg har valgt at modellere hver enkelt flygtning med en smuk, stolt og individuel udstråling, for at understrege at disse personer er mennesker som dig og mig – og derfor som os, har krav på et anstændigt liv.”
Se mere om arrangementet, kunsten og organisationerne bag.
Jens Galschiøts side AIDOH: Art In Defence of Humanism.


Måske jeg var lidt hurtig med at rose de svenske bloggere, vi kan da også. Her er en rigtig spændende blog som præsenterer utraditionelle tiltag fra rundt omkring i verden. Det spænder fra træhoteller, over den ultimative seng til møbler af drivtømmer og unikke stenbadekar som vejer over et tons. Bloggen præsenterer sig nydeligt med fremragende fotos og udmærkede artikler, meget læsevenlig og bestemt anbefalelsesværdig – en designmæssig oplevelse hvor almindeligheder er fravalgt.

Indbydelse til foredrag med Glashistorisk Selskab d. 22 September kl. 18.30
Holdes på Skjold Antik’s lager, Ægholmvej 1, 4534 Hørve
Vi har i samarbejde med Glashistorisk Selskab arrangeret en hyggelig og indholdsrig aften som handler om –GLAS – GLAS – GLAS!
Programmet er som følger:
1) Præsentation af Glashistorisk Selskab v. Niels Johnsen
2) ‘Hvad er glas?’ v. Lise Riisberg Hansen
3) Danske Glasværker, med typiske eksempler på produktion, v. Mogens Leth
4) Hvordan begyndte jeg at samle? v. Henrik Hansen
5) Gamle glas – historisk set, v. Niels Johnsen
6) Kunstglas, v. Ib Rathmann
7) Afrunding/overgang til ‘bestemmelse’ af publikums medbragte effekter, v. Niels Johnsen.
Har I glas af ukendt oprindelse, så husk endelig at finde dem frem fra gemmerne, da der her er alle muligheder for at få dem placeret på rette ’hylde’.
Der vil dog ikke blive fokuseret voldsomt på pris, men på produktionssted, anvendelse, alder m.m.
Arrangementet kan om ønskes indledes kl. 17.30, med 3 stykker smørrebrød og en øl/vand formedelst 60 Kr.
Tilmelding til arrangementet (også foredraget) er nødvendig på antik@holbaekantik.dk eller til Skjold Antik på tlf: 40143497, da der vil være begrænset antal pladser.
Jeg har altid ment at piedestalskabet i alle dets afskygninger er et utroligt anvendeligt møbel, dels på grund af størrelsen og selvfølgelig også fordi det er et smukt møbel der kan passes ind i ethvert interiør. Anvendeligheden er stor, netop fordi et sådant skab stort set kan placeres i alle sammenhænge uden at være for dominerende, men samtidig give ethvert rum et lille løft. Piedestalskabet blev ‘opfundet’ omkring 1820 (empire stil), den mest kendte type er nok Chr. VIII med ‘Københavnertop’. Skabet er blevet fremstillet i forskellige træsorter, almindeligst er mahogni ofte med indlagt nødetræ på døren og skuffefronter, palisander, eg og fyr er de også lavet i, da de fleste møbler i ‘finere træsorter ofte blev produceret i en økonomisk mere overkommelig udgave. Skabet er som regel indrettet med en stor skuffe underst, derefter dør bag hvilke der er 3 – 4 hylder og ofte en udskåret ske række hvor husets sølvskeer kunne hænge og præsentere sig, nok årsagen til at det af og til fejlagtigt bliver kaldt et sølvtøjsskab, – derefter afsluttes med en mindre skuffe foroven som dog ofte mangler på skabe i empirestil. Jeg har fundet nogle forskellige eksempler – kunne det måske friste til anskaffelsen af et sådant dejligt anvendeligt og gedigent møbel, som med garanti ikke lider af “Ikea-orm”.

Jeg har modtaget fra en svensk blogger,Femtiotalsjakten, en forespørgsel om oprindelsen på en bestemt type borde der åbenbart er relativt almindelige i Sverige.
Jeg har aldrig set kaklerne signeret Edmund, – understellene på bordene virker heller ikke bekendt, så jeg tvivler meget på at bordene er danske, men måske nogle af læserne kan opklare mysteriet.
Jag har ett bord med kakelskiva signerat Edmünd, och försöker spåra personen bakom signaturen.
Borden är ganska vanliga i Sverige. Ett tips om bordens ursprung är att de kan ha varit danska.
Jag undrar därför om du känner till signaturen Edmund, eller kan tipsa mig om någon annan som kan tänkas veta om det stämmer att “Edmund” var/är dansk.


Hjemmesiden for det meget inspirerende magasin af samme navn. Magasinet er nydeligt sat op med et væld af stører og mindre artikler som kan læses på dansk, engelsk, fransk eller tysk. Illustrationerne er nærmest overvældende og der spændes bredt dog med hovedvægten lagt på interiør og møbler. Et rigtig godt bud på læsning hvis du vil være opdateret om hvad der rører sig under den skandinaviske designer-himmel.
- Som Storm P så sigende udtrykte det: “Der er mere imellem himmel og jord – end nogen andre steder”.
 


Smukke gamle rammer lever af og til en lidt overset tilværelse. Der findes jo utrolig mange typer og kvaliteter, ofte som det ikke er muligt at købe idag – og i så fald til en pris der nemt være afskrækkende. Jeg har gennem årene solgt tusindvis af rammer og er der noget der kan få mit kundepleje-gen til at sætte helt ud, er bl.a. når jeg bliver budt 20 kr. for en smuk gammel bladforgyldt ramme. Ved besøg hos antikvitetshandlere med et rimeligt udvalg (her Skjold Antik), er det altid spændende at gå på jagt efter de rigtig gode rammer og under alle omstændigheder vil et motiv man holder af altid komme mere til sin ret ved et omhyggeligt valg af ramme. Glæden ved selv at have fundet rammen og indrammet et motiv, som man jo som regel også skal have i adskillige år er efter min ringe mening jo noget større end ved at gå i Silvan og købe en skifteramme.

Et af de tiltag jeg så kunne gøre, er at anbefale den fremragende bog om gamle rammer skrevet af Henrik Bjerre: Rammens kunst. Bogen er på 250 sider, pragtfuldt illustreret og kommer hele vejen rundt, fra 1500 tals rammer til brug af rammen i moderne kunst. Der er en gennemgang af processen ved bladforgyldning, masser af henvisninger og baggrundshistorie, hvor der selvfølgelig heller ikke mangler et afsnit om ‘rammeikonet’: Hofforgylder Peder Christian Damborg.



Med udgangspunkt i Gorm Benzon’s bog om antikvitetsfiduser og et par andre bøger i den genre der har fundet vej til min bogsamling, sidder jeg faktisk i skrivende stund og ærgrer mig en lille smule over at der ikke mere er kreative mennesker der har lyst til at forfalske vores gamle klenodier. Umiddelbart lyder det jo lidt selvmodsigende, hvad det også er – så hvorfor nu den tanke. Jo – det irriterer mig grænseløst at tiden er blevet således at man ikke værdsætter disse ofte meget smukke og unikke effekter, ofte med flere hundrede år på bagen – nu kan det f……. ikke engang betale sig at forfalske skidtet mere. Der er ingen som gider grave nysmedet jern ned i møddingen eller lægge det i sildelage et års tid for på den måde at forøge alderen med et hundrede år eller to. Der er ingen som tager en fin 1700 tals stol og skiller den ad i 4 dele for ud af dem at skabe 4 nye stole der så bliver solgt som ’hårdt restaurerede’ stole, fordi det jo ikke kan nægtes at der er dele fra det 17 århundrede i hver stol. Ja man gider heller ikke flytte sølvstempler fra strødåser og sukkerskåle over i terriner og andre større sølvstykker, det er jo ikke engang til at holde en timeløn på. Det er selvfølgelig godt at der ikke mere findes den slags svindlere, men det skyldes jo desværre nok udelukkende at det ikke kan betale sig.
Det eneste område der stadig er lidt aktivitet i ’branchen’ (bortset fra design – den nye tids plattenslagere), er nok inden for malerier og kunst, hvor der mig bekendt stadig findes en del af disse kreative personer, endda på flere planer. Jeg kan her som eksempel give hjemmesiden: Kunstnyt.dk, hvor man ved selvsyn kan se at mulighederne er store. Det er ikke sådan at jeg udelukkende sympatiserer med udøveren af hjemmesiden, der åbenbart har set det som sin mission at svine alskens handlere og auktionshuse til. Jeg syntes da absolut at en sådan side er berettiget, men kunne den dog for pokker ikke laves i et sobert sprog uden at komme af med sine egne indestængte frustrationer (over hvad er vist ikke helt klart ). Jeg siger ikke at der ikke findes ukyndige personer i branchen, det ville da være mærkeligt andet og i skyndingen vil der nok altid være nogle smuttere. Jeg ved hvor svært det kan være at bestemme en effekt korrekt, selv når man gør det efter bedste evne, men jeg vil da godt gå så langt som til at give manden ret i at det desværre også af og til sker bevidst. Derfra og så til at samtlige medarbejdere i disse firmaer udelukkende skulle være svindlere med det ene formål at bedrage godtroende kunder,mener jeg at der er et pænt stykke vej, og man kan vel også være kritisk samtidig med at man er positiv, – eller i hvert fald lider sagligheden under mangel på pli, og det er egentlig lidt synd. Havde tonen været neutral, eller i det mindste humoristisk/sarkastisk, ville det være lidt lettere at tage udgydelserne seriøst, hvilket jo desværre nok er berettiget.

Definitionen på håndværk kunne jo være noget i retning af: ”Man sætter en ære i at frembringe et produkt som udøveren kvalitetsmæssigt er stolt ved at sætte sit navn på” – det er vist desværre ved at være en glemt disciplin, mon ikke det trænger til en renaissance.
Vi har jo i Danmark en meget vidende mand udi vores antikke historie, Gorm Benzon. Han har skrevet en lang række bøger om alskens slags antikke finurligheder. Listen er lang, men ud over de mere populære indføringer i antikviteternes verden, er der lige en lille serie om gamle bygningshåndværk jeg syntes i høj grad fortjener lidt opmærksomhed, da vi jo absolut bør bevare hvad der bevares kan inden for bygningskultur, her er så inspiration til at søge yderligere oplysninger, hvis man går i restaureringstanker eller blot har interessen for hvad der befinder sig på indersiden af de gamle bygninger.
En søgning på antikvariat.net vidner om forfatterens omfattende virke. Man kan bestemt have stor fornøjelse af andre titler, jeg kan specielt nævne: Små antikviteter, – Antikviteter og snurrepiberier, – Blandede bolsjer, – De fandens penge, – Fidusantikviteter og antikvitetsfiduser.

Historie om et fund – et meget fint eksempel på at det stadig er muligt at finde et klenodie på trods af de mange ’jægere’ der søger et kup. Det er jo så en historie fra det virkelige liv, en historie om at mange hundrede mennesker har haft muligheden, men ingen har set den, – det kunne være forskellen på dig og mig!
Vi har haft to weekends hvor der har været åbent i Skjold Antik, hvor der har passeret flere tusinde mennesker gennem hallerne, alle har haft muligheden for at se de mange varer. For to dage siden begyndte vi at pakke hele vores småtings marked ned, da vi havde solgt det. Jeg var med til at pakke ned de ca. 125 flyttekasser (det er mange), da jeg pludselig så et rimeligt fint glas fra ca. år 1900, det havde lidt patina der for en uindviet kunne syntes som glaspest, men en finger med lidt spyt afslørede at det var det ikke, eller i hvert fald var der en mulighed for at det kunne reddes. Selvom det skulle være et glas med lidt skavanker, er det et glas det er en fornøjelse at eje (har ikke set det i de 20 år jeg har handlet med noget sådant).
At ingen kunne se det fine glas, som måske havde været til at købe for en 20’er, det syntes jeg er imponerende, hvad det er som gør det ved jeg ikke, at tro på skæbnen er måske at spænde buen. Kunne være et udtryk for tidens overfladiskhed, hvad jeg håber det ikke er. Et bud kunne også være at det er et udtryk for at man fokuseret på lidt overfladiske værdier, – og at tiderne har ændret sig i retning af at man ikke sætter pris på, og har blik for vores kulturarv, det kunne jeg mene uden at have belæg for det.
Jeg har oplevet det før! Engang havde jeg en lampe stående i mit udstillingsvindue, – ud til gaden hvor der passerede mange hundrede mennesker. Lampen stod der i et års tid, prisen var omkring 300 kr., den blev ikke solgt så en dag tænkte jeg at prisen burde sættes ned. Da jeg så fik kigget på den, så jeg at patinaen kunne fjernes og inden under var der en rigtig smuk og unik lampe (som jeg har i mit hjem i dag). Hvorfor var der ingen som havde set det gennem flere år ?
Altså en opfordring til at se det som måske ikke er umiddelbart synligt, – det gælder måske i flere af livets forhold , er det ikke fascinerende at tilværelsen indeholder muligheder som vi mennesker skal kigge lidt efter, den der finder det de andre ikke har set, er måske en person der kigger lidt ekstra efter, – er det dig??

Kunstindustrimuseets hjemmeside bugner af spændende informationer – en side der kan besøges igen og igen. Der er de permanente udstillinger og særudstillinger, foruden samlingerne. Der er undervisningstilbud og et omfattende biblioteksmateriale til rådighed. Der er arkiv for dansk design, plakatsamlingen og tekstil og dragtsamlingen. Af aktuelle udstillinger vil jeg fremhæve: My presious – International møbelsnedkerudstilling, hvor det selvfølgelig glæder mig at der stadig kan laves flot design af de materialer vores fantastiske natur forsyner os med – se bare:

Hvis du ønsker at beskæftige dig med specielle emner, er der mulighed for at trække på andre af museets omfattende samlinger – kræver dog en skruftlig henvendelse til museet.


Mange af den yngre generation vil formentlig spørge: “Hvad f….. er det for en ting. Det eneste man kender i den genre er formentlig vores på kloden forsvindende ozonlag. Men måske der her er en ting der har en god mulighed for at få en rennaisance, hvad det jo ellers for tiden kniber gevaldigt med for vores ældre kulturarv. Ethvert moderne hjem med økologisk respekt for sig selv, er jo indehavere af en eller anden form for forbrændingsinstrument til eteriske olier af divergerende art til stemning af sindet i alskens nuancer. Kunne det tænkes at disse ofte meget kunstfærdige ozonlamper kunne anvendes i den sammenhæng. Det er bare en tanke, men måske kompetente personer kunne efterprøve det? På siden her er der ihvertfald en imponerende samling af slagsen – til fornøjelse og inspiration!
I Den Glemte Skuffe interesserer man sig også for ozonlamper og andre spændende sager:

|
|
Sidste Kommentarer