• At fotografere mennesketing
    Man kan af og til være dybt misundelig, men når man nu ved det selv er vel ikke så galt. Jeg har gode professionelle venner der er mestre ud i fotografiets kunst. Jeg bli’r det aldrig, men holder meget af…Read more →

Kay Bojesen

kaybojesen
Navnet er i dag uløselig forbundet med hans herlige træfigurer, selvom Kay Boyesen’s (1886-1958) kunstneriske virke spændte langt bredere. Han var oprindelig uddannet som sølvsmed hos Georg Jensen og havde i flere perioder eget sølvsmedeværksted, ligesom han var ansat som kunstnerisk administrator hos Bing & Grøndahl. Han arbejdede i mange materialer, designede spisebestik, børnemøbler, dukkevogne, brugsting i træ som skåle og fade, ja keramik var ham heller ikke fremmed.
En del af grunden til specielt hans træ figurers stadige popularitet ser jeg som et udslag af hans om jeg så må sige, ”upolitiske” design. Man kunne købe hans herlige figurer uanset om man var velhavende, eller måske ikke havde de store midler til rådighed. Politisk observans blev ikke på nogen måde udtrykt, så de kunne roligt købes uden at man af den grund blev sat i bås.
At det barnlige sind stadig var intakt hos designeren bevidnes af at langt de fleste frembringelser oprindelig var tænkt til glæde og fornøjelse for børn. De skulle befinde sig i et par små hænder der udforskede formen og fik fantasien stimuleret af farver og funktion, uden tanke for voksenverdenens drabelige problematikker.
Signalet der blev sendt med figurerne var en nærmest lidt barnlig naiv glæde ved tilværelsen, at man måske ikke burde filosofere så voldsomt, men blot kunne glædes og begejstres over tingen (tilværelsen) som den nu var.
– Mon ikke det er netop den egenskab som nu fascinerer det voksne publikum?
At figurerne i dag befinder sig i en position højt oppe på en hylde eller på et designer møbel uden for rækkevidde af små barnehænder, tror jeg bestemt havde ærgret Kay Boyesen.
På den anden side ville han jo så have kunnet glæde sig over den tidløse popularitet hans livsbekræftende figurer stadig har.

Mere information om hans mangesidige virke kan sagtens findes:
Her en side med hans spisebestik (en udmærket side med info om design, selvom det er en forretningsside).
På danskmøbeldesign.dk fortælles lidt om baggrunden for hans virke.
En side fra en inkarneret Kay Bojesen samler.
Dem er der en hel del af, også kaybojesensamler.dk
Er detspecielt dyrefigurerne, er der en del på kaybojesendyr.dk
Et blandet udvalg af mere sjældne effekter, smykker, bestik – og selvfølgelig også træting.

Inspiration i idébixen

idébixen
Inspiration – kan man vel vanskelig få for meget af. Her er (og bliver – så gem linket), samlet nogle meget anvendelige, skøre, fantasifulde, utraditionelle og indimellem besynderlige – idéer til ny-anvendelse af kendte ting i indretning af boligen – og lidt tanker;-)

Bedrageri eller anstændighed

Dødsbo1
Efter mange års handel og kontakt med handlende udi “brugte genstande”, har jeg selvfølgelig hørt en del historier om hvad man kan “finde”, nogle mere troværdige end andre. At mennesker der ikke er i branchen ofte tror at man finder et Asger Jorn maleri nærmest hver anden dag, er bestemt en skrøne, selvom det statistisk set en sjælden gang sker at der undervejs dukker lidt om af større værdi end der var forudset (det modsatte er langt hyppigere tilfældet, da arbejdet med at rydde et hjem oftest er mere omfattende end man selv som “garvet” har forudset).
Nu er der så ifølge BT i en hushandel på Lolland medgået et par Finn Juel sofaer, som tidligere ejer har sagt man kunne beholde eller smide ud efter forgodtbefindende. De viste sig at kunne indbringe over 700.000 kr. på Lauritz.com. Tilsyneladende en det en privat hushandler som har skoret gevinsten, og det vil jo så nok være op til vedkommende selv, hvorvidt han har lyst til at dele ud af beløbet til sælgeren. Havde det været en handlende som forventes at have en professionel viden om de effekter der handles, ville han kunne få en sigtelse for bedrageri, hvilket ville være absolut rimeligt i den størrelsesorden. Når man i et bo finder et par ekstra effekter der måske kan indbringe en tusindkrone eller to, regnes det for en tillægsgevinst til det ofte lidet bahagelige arbejde det kan være (i ville ikke tro det), ved større beløb har vi altid afleveret det til advokat eller arvinger og der har været tale om 5 – 6 gange på ca. 2500 sager, så det er ikke voldsomt. Det er jo så op til den enkelte handlers samvittighed og moral, hvor grænsen skal lægges.

Kommentarer modtages!!
Man kunne spørge – hvad er det rimeligt der sker i “sofasagen”? Skal køber og sælger dele – eller er det bare ærgeligt, da sælgeren jo har sagt man kan gøre hvad man vil med møblerne?
Hvad er kriteriet for hvad den handlende må beholde i feks. et dødsbo, udover de effekter der er betalt for?

B&G stentøj

Stentøj.jpgDer er lavet mange smukke og lidt mere ukendte stentøjsfigurer fra B&G. Der er et farvespil og en figurlig frihed til fortolkning, der ikke findes i de “normale” figurer, hverken fra B&G eller Kgl. porcelæn. Det kunne godt blive  samlerobjekter, da måske specielt den nyere generation ikke er overvældende facineret af de blå/hvide “almindeligheder”, som indrømmet – ser lidt vel ens ud. Også en lille historie med “kant” til de effekter vi omgiver os med;-)

Fleson postkortgalleri

postkort4

Der er efterhånden en del sider med gamle postkort, Fleson Postkortgalleri skiller sig bemærkelsesværdig ud ved både at omhandle tegnede kort, bøger m.m.. Det i sig selv kan ikke gøre det, men på siden er der katalogiseret postkort og beskrivelser af ikke mindre end mere end 150 kendte danske tegnere, ialt næsten 10000 indskannede emner, hvilket vel må siges at være en del. Stort set alle tegnerne har jo lavet andre ting end postkort og derfor er siden også meget anvendelig, hvis man som jeg ofte har stået med en tegning uden lige at kunne bestemme kunstneren. Fin, fin side.

Trapholt – et besøg værd

Dansk Design er fornemt repræsenteret på kunstmuseet Trapholt i Kolding, ihvertfald hvad stole angår. Museet råder over en imponerende samling på mere end 500 dansk designede stole, hvoraf der altid er et repræsentativt udvalg i udstillingen. Andre møbeltyper er repræsenteret ved udstillingen “Skud på stammen”, hvor danske designere i samarbejde med møbelsnedker-lærlinge har skabt prototyper af nye møbler over temaet “Globaliseringens udfordringer”.

På Trapholdt er man ikke bange for at gå nye, ofte lidt kontroversielle veje. I øjeblikket er der blandt andet en stor udstilling om plastikforurening i verdenshavene og den indflydelse plastik har på miljøet.

Der er ligeledes en retrospektiv præsentation af kunstneren Marco Evaristti (ham der blendede guldfisk). At denne installation i sin tid kunne medføre politianmeldelse og et ramaskrig i den offentlige debat, ser Evaristti som et grotesk og surrealt billede på hvorledes vi mennesker fokusere i latterligt omfang på ubetydelige hændelser, blot vi kan slippe for at tage stilling til de store dilemmaer – hvilket man jo kun kan give ham ret i. Provokerende kunst der vil have os til at tage stilling, som når han sammen med en muslimsk kvinde bevæger sig rundt i Kolding by og indkøber samtlige ingredienser der skal til for at fremstille en selvmordsbombe, som derefter bliver anbragt i en kuffert under et stort billede hvor han kysser kvinden, et billede overmalet med deres fælles blod. Det rykker ligesom lidt mere end et skovparti med en kronhjort!
.

Haralds tog

Se det er jo RIGTIGT legetøj. Må indrømme at jeg hører til den kategori mennesker som efterhånden er blevet “erfaringsbelastede”, men legetøj som Haralds tog vidner i min verden om en legeglæde og spontan fantasifuldhed der  tilsyneladende er gået tabt i Starwars og megabytes. Med stor fare for at blive opfattet som en oldsag, kan jeg ikke andet end se med medlidenhed på alle de børn, der tilsyneladende ikke har haft DEN glæde. Jeg ved godt at begejstringen har fået nye ansigter, men et af aspekterne ved det, er blandt andet forholdet til begrebet tid (der jo som bekendt ikke er til at skrue tilbage). At have TIDEN til at FORDYBE sig i leg med et simpelt trætog, tror jeg giver et barn en ballast til at stå imod tilværelsens uundgåelige fortrædeligheder, det ikke får ved at skulle skyde flest muligt på kortest tid på en computerskærm – der var mange psykologiske problemer, som ikke eksisterede “dengang” (der var vel så noget andet;-)
Nok om det, Haralds tog og legetøj fra Dansk Legetøjsfabrik er idag hotte samlerobjekter. Hvis du vil vide mere, så læs på Loppefund og Onkel Haralds tog, ligesom der i 1979 er udgivet en bog om det fængsels producerede legetøj fra Dansk Legetøjsfabrik: Trælegetøjet fra Dansk Legetøjsfabrik.

Kultureksport!

header2
Nu er Bella Centeret’s Antik og Loppemarked  vel overstået, som sædvanlig med et fornuftigt resultat også med kontakt til nye opkøbere.
I den forbindelse kan man godt gøre sig nogle tanker omkring det faktum, at en stor del af vores kulturarvforsvinder ud af landet i hastigt tempo.
Der er sådan set ikke noget nyt i det, sådan har det været siden jeg stiftede bekendtskab med branchen i 1980’erne. For dem der ikke ved det, kan jeg oplyse at der ihvertfald de sidste 30 år årligt er sendt flere hundrede containere med antikke møbler, Dansk Design og andre gode sager ud af landet. Vores import af samme er stort set lig nul, i bedste fald begrænset til lidt almuemøbler fra nabolandet, lidt provencestil fra Frankrig.
Jeg vil anslå at for de lidt større handlendes vedkommende ligger omsætningsdelen til eksport på omkring 80% af den samlede omsætning. Selvom de effekter der eksporteres skifter lidt efter tidens trend, så er mængden ikke blevet nævneværdig anderledes.
Fra opkøbernes side har der altid ligget den indstilling, at de i Danmark har kunnet indkøbe møbler i en sjælden kvalitet til penge der ikke var muligt i andre lande. Når jeg sammenligner kvaliteten i de effekter af udenlandske oprindelse jeg har set igennem efterhånden mange år, må jeg desværre give dem ret et langt stykke hen af vejen. I den tid hvor de antikke møbler blev fremstillet, var det et must for den enkelte møbelsnedker at levere en så høj kvalitet som muligt af hensyn både til renomé og konkurrence, man satte en ære i at levere godt håndværk, en tradition der er blevet videreført af producenterne af Dansk Design.
Det er så muligt at have den holdning, at det jo er pragtfuldt vi i et lille land som Danmark gennem tiderne har producere store mængder kvalitetsmøbler til eksport, glædes over at der på den måde kommer kapital og anerkendelse til landet, – og som handlende har jeg bestemt også haft glæden ved at der kommer penge i kassen
Et eller andet sted er jeg blot bange for, at vi saver den gren over som vores kultur er bygget på. Under opsvinget i 1960’erne, hvor der blev destrueret store mængder antikke møbler, for nu skulle man have møbler i teaktræ som et symbol på fremgang og velstand – husker to nydelige ældre damer som kom ind i vores forretning og udbrød: “Neejje, kan du se det chatol det er lige magen til det vi brændte ude hos onkel – hvad koster det?” Da jeg så nævnte 35.000 kr, gav det alligevel stof til eftertanke;-)
Tror desværre at vi er inde i en periode af nogenlunde samme tilsnit. Yngre mennesker som etablerer sig betragter ofte antikke møbler som noget gammelt bras – et udtryk for det jeg kalder “Ikeakulturen” Det skal se smart ud og holde i begrænset tid, til man får råd eller lyst til at skifte ud – i modsætning til tidligere, hvor man som nyetableret investerede et større beløb i et møblement som skulle holde nærmest livet ud (hvad det jo også gjorde).
Jeg vil dog godt gå så langt som til at medgive, at et hjem udelukkende fyldt med antikviteter kan virke både tungt, mørkt og lettere deprimerende, der er da heldigvis stadig mange af den yngre generation som formår en kombination, hvor flere stilarter går fint i samspil.
Min gamle læremester havde et udtryk: “TING ER TANKER” og der er vi så lidt henne ved sagens kerne. Personligt omgiver jeg mig hovedsageligt med antikviteter som jeg har erhvervet under positive omstændigheder, som for mig giver en ro og en fundering i tiden, et dybere tilhørsforhold til hvem jeg er som person, samtidig med et det er billeder på min vej gennem livet. Jeg vil til enhver tid mene, at det at søge efter en ting (eller glæden ved pludselig at finde en ting man ikke vidste at man søgte;-), – det giver en fornemmelse af identitet som de stakkels mennesker der i løbet af 5 minutter køber identiteten i IKEA eller Jydsk aldrig vil opleve.
Min bekymring går så lidt på at når det igen bliver aktuelt, så har vi solgt alle vores antikviteter til Eksport.
Trods alt har jeg da heldigvis tillid til alle de, heldigvis mange, kreative unge mennesker, som har interesse og forståelse for at “TING ER TANKER”, der har fået en fysisk form, som udtrykker livsholdning og værdier.

 

Lauritz.com fejlvurderer igen

Jeg har ikke noget specielt imod auktionshuse eller Lauritz.com og har da til en vis grad forståelse for at der kan være “smuttere”. Men – det kan vel med en vis rimelighed forventes at vurderingseksperter også er det.
Som jeg har påvist ganske klart tidligere, finder jeg (som man ved selvsyn kan konstatere ved at følge Lauritz.com’s auktioner) at der stadig og uforandret er en manglende sammenhæng mellem vurderingspriser og hammerslag. En så stor fejlmargin ville man under ingen omstændigheder kunne tillade sig som antikvitetshandler, da man i så fald ville være nødt til at lukke forretningen i løbet af ganske kort tid.
Det er åbenbart firmaets politik og den har de vel i princippet lov til at have, selvom det virker lidt uvederhæftigt.
Jeg har fulgt auktionshuset siden starten og gennem tiden fundet ikke så få fejlvurderinger og beskrivelser. Her er så en til:
Man har dateret et nyproduceret skrin til at være 100 år gammelt og fremstillet i Tyskland uagtet det er max 20 år og fremstillet i Kina – Det burde kunne gøres bedre af “eksperter”

Det er ikke svært at finde informationer om mærket, der allesteder betegnes som en forfalskning!
V
il da også tilføje at man har ret til at fortryde et evt. bud da beskrivelsen er misvisende/forkert og et nyt kan købes til omkring 200£ ;-)

lauritz
DSC_1515a

Porcelæn – replika!

Når man handler med antikviteter kan det ikke undgås at der af og til dukker en effekt op, som kan være lidt svær at placere. Det var tilfældet med afbillede porcelænsskrin. Ved første øjekast er det lidt imponerende alene på grund af størrelsen (ca. 50 cm. bredt). Forarbejdningen er ikke ringe og det har en rimelig pondus, placeret på et egnet møbel. Stemplet var der ingen som kendte, så hvad gør man? Selvfølgelig hjem og kigge i alt hvad der findes af bøger med keramikstempler, i dette tilfælde uden resultat – dernæst internettet, ligeledes uden resultat. Jamen så er en nærliggende tanke, at det jo må være sjældent, da det bestemt er ganske usædvanligt. I stemplet står årstallet 1895, jamen så kan det da ikke være helt ringe og bliver stillet i forretningen i håb om at mysteriet bliver opklaret “hen ad vejen”.
Da klenodiet så kommer på internettet, bl.a. med teksten : Antageligt 1895, er der et venligt menneske der henleder opmærksomheden på en side med porcelæn stempler, hvor det fremgår at klenodiet måske ikke er så meget klenodie alligevel, men derimod fremstillet i Kina og i adskillige tilfælde solgt verden over som en “rigtig” antikvitet. I stemplet er der heller ikke noget som på nogen måde indikerer, at det skulle være kinesisk. Man må gå ud fra at det fra producentens side er ønskeligt at skrinet opfattes både som antikt – og bestemt ikke kinesisk, for at oppebære en langt højere pris end ellers ville være tilfældet.
Så blev man da så klog. Set i bakspejlet er der da også flere ting som burde have fået en lille klokke til at ringe, men det er jo nemt nok at se når begejstringen har lagt sig. Porcelænet er egentlig af en rimelig kvalitet, men det er lavet i krakelé, hvilket vist ikke var så almindeligt i forrige århundrede, dernæst er der ingen slidmærker (det kunne jo skyldes at man har passet godt på kostbarheden;-). Messingmonteringen er også af en kvalitet som ikke rigtig passer til et pragtskrin, selvom den også er rimeligt lavet. Dernæst ornamentikken i messingen, som ikke fremtræder med klare signaler om oprindelse, men nærmest som en sammenblanding af blade, roccalier, druer og ranker der hverken passer sammen med tid eller sted.
Jamen er det ikke nemt at se, når man ved det – heldigvis er det dog stadig et lidt imponerende og usædvanligt stykke porcelæn, som man sagtens kan have glæde af - og nu har det også lidt historie!

At det kan være svært, har jeg også skrevet lidt om andetsteds!

 

Retrolamper


Lampesamleren har en fin lille side om lamper fra overvejende 1950 – 60. Jo, lamperne er da til salg, men jeg har taget siden med fordi der også er informationer om producenter og designere, hvad der kan være ganske brugbart. Ikke mindst er der også et par morsomme “genfortolkninger” af gamle lamper. Jeg synter (som regel), at det er fint når der kan finde nye anvendelser for gamle/antikke effekter, – når nu antikviteter ikke er så voldsomt interessante og oppe i tiden (som de ellers fortjener).

Hvad med en lampe lavet af gamle glasnegativer – det er da nytænkning!

Gamle Postkort


Der er jo rigtig mange samlere af gamle postkort og det er da rart når man gør sig den ulejlighed at dele sin fine samling med andre samlere og interesserede. Postkort har jo ofte en stor lokalhistorisk værdi. Jeg fandt en side med hele 2000 af slagsen, hovedsageligt fra Vestsjælland. En kuriositet her fra området, er at mange af postkortene viser hvordan landskabet var omkring inddæmningen af det store område og efterfølgene hvordan byerne og landbrugsområderne udviklede sig i sin spæde start.
Også lige et link til flere postkort fra Vestsjælland.

Roling Stones & Tændstikæsker


Her en lille samlerside for interesserede udi Roling Stones og Tændstikæsker. Måske  et lidt aparte mix, men det gør ikke siden mindre interessant. Begge emnerne er omfattende beskrevet med et stort billed materiale.
Enten du er til den ene eller anden kategori vil der bestemt være interessant læsning. Altid en fornøjelse at se private samlersider.

Lauritz.com og Kontant

Vi var mange der så frem til Kontant’s udsendelse om misforholdet mellem vurderingspriser og hammerslagspriser hos Lauritz.com. Det er jo en offentlig hemmelighed som jeg har skrevet om for flere år siden, da det åbenbart er nødvendigt at påpege.

Kontant er jo da et udmærket og desværre meget nødvendigt program som ofte formår at trække suspekte sager frem i lyset, så forventningerne  var skyhøje, da en konsekvent fejlvurdering er så åbenlyst forkert.
Som man sagde i udsendelsen og jeg også har påpeget, – enhver der kan bruge en lommeregner kan ved selvsyn konstatere rigtigheden af påstanden.
Magen til skuffelse da vi sad og sundede os oven på udsendelsen. Kontant har tilsyneladende haft ansat en 10 årig programchef. Fornemmelsen udsendelsen efterlod, var en rimelig reklame for Lauritz.com på grund af direktøren Mette Rode Sundstrøms dygtighed (den ros skal hun bestemt have), der manglede kun at afslutte udsendelsen med kindkys til intervieweren, så havde den siddet lige i skabet.
Det blev påpeget at det ikke var menneskeligt muligt at få vurderingspriserne mere korrekte, en fejlmargin på 30% til den forkerte side, jamen bedre kunne det ikke gøres.
HVIS MAN SOM HANDLENDE MED BRUGTE VARER KONSEKVENT VURDEREDE 30% FORKERT NÅR MAN OPKØBTE VILLE DET IKKE VÆRE MULIGT AT DRIVE FORRETNING, DA DET OFTE ER HELE FORTJENESTEN.
Kontant havde til lejligheden indkøbt 3 mere eller mindre usælgelige og defekte varer, der skulle bruges som eksempel og så havde man fundet en med god grund forurettet sælger, dog af nogle malerier som en handlende nok ikke ville have givet mere for end de indbragte, MEN ER DET SÅ REEL RÅDGIVNING.
Det er da korrekt at der kan være varer der opnår en uventet høj eller lav pris, men det er jo ikke reglen. De fleste varer kan vurderes rimeligt nøjagtigt – ikke mindst ved hjælp af Lauritz.com’s store database over solgte varer og deres mange tilknyttede ” eksperter”. HVAD ER SÅ ÅRSAGEN TIL AT MAN IKKE GØR DET?
Hvorfor har kontant ikke rådført sig med erfarne folk i branchen inden en sådan udsendelse. Der utroligt ringe udsendelse er jo medvirkende til at almindelige mennesker uden den store viden, fortsat vil blive misvejledt da udsendelsen jo slet ikke levede op til nogen form for seriøsitet.
Man havde gjort sig den ulejlighed at lægge en masse tal sammen på hammerslagspriser, men ikke tænkt over hvilke varer som holder prisen og hvilke varer der konsekvent bliver vurderet forkert. At Lauritz justerer priserne når de ser en varetype ikke holder den forventede pris, må betragtes som en decideret usandhed, tillige har de indleverende storkunder ofte selv indflydelse på vurderingsprisen.
KONTANT – DET VAR EN GANG VARM (LUNKEN) LUFT UDEN NOGEN FORM FOR BID.
God reklame for Lauritz.com der også har skyndt sig at hælde vand ud af ørene på hjemmesiden om deres fantastiske vurderingsevne.
Jeg har ikke principielt noget imod bestemte auktionshuse, men jeg har noget imod misvejledning og utroværdig kundebehandling – det fås også efter Kontants udsendelse, hos Lauritz.com.
PS: Linket på DR’s hjemmeside, hvor du skulle kunne se udsendelsen virker ikke – det var heller ikke noget at være stolt af, men du kan deltage i debatten.

Sikker Hansen

Jeg fandt over et lille hæfte fra en mindeudstiling om Sikker Hansen på Frederiksberg rådhus  i oktober 1956..
Der var en fortegnelse over de udstillede tegninger, hvad der kunne give et ganske godt billede af hans enorme produktion.
Her er udstillingskataloget, med en ganske stor del af hans frembringelser.
Jeg kan rigtig godt li Paul Emil Hanovers udtalelse, der ikke kun er henvendt til Sikker Hansen, men til os alle: “Tilbage til naturen” vil dog lidt før eller senere blive løsenet.”Thi uden natur er der i længden ingen næring for kunst. Det viser kunsten selv.