|
|
Se det er jo RIGTIGT legetøj. Må indrømme at jeg hører til den kategori mennesker som efterhånden er blevet “erfaringsbelastede”, men legetøj som Haralds tog vidner i min verden om en legeglæde og spontan fantasifuldhed der tilsyneladende er gået tabt i Starwars og megabytes. Med stor fare for at blive opfattet som en oldsag, kan jeg ikke andet end se med medlidenhed på alle de børn, der tilsyneladende ikke har haft DEN glæde. Jeg ved godt at begejstringen har fået nye ansigter, men et af aspekterne ved det, er blandt andet forholdet til begrebet tid (der jo som bekendt ikke er til at skrue tilbage). At have TIDEN til at FORDYBE sig i leg med et simpelt trætog, tror jeg giver et barn en ballast til at stå imod tilværelsens uundgåelige fortrædeligheder, det ikke får ved at skulle skyde flest muligt på kortest tid på en computerskærm – der var mange psykologiske problemer, som ikke eksisterede “dengang” (der var vel så noget andet;-)
Nok om det, Haralds tog og legetøj fra Dansk Legetøjsfabrik er idag hotte samlerobjekter. Hvis du vil vide mere, så læs på Loppefund og Onkel Haralds tog, ligesom der i 1979 er udgivet en bog om det fængsels producerede legetøj fra Dansk Legetøjsfabrik: Trælegetøjet fra Dansk Legetøjsfabrik.
Nu er Bella Centeret’s Antik og Loppemarked vel overstået, som sædvanlig med et fornuftigt resultat også med kontakt til nye opkøbere.
I den forbindelse kan man godt gøre sig nogle tanker omkring det faktum, at en stor del af vores kulturarvforsvinder ud af landet i hastigt tempo.
Der er sådan set ikke noget nyt i det, sådan har det været siden jeg stiftede bekendtskab med branchen i 1980′erne. For dem der ikke ved det, kan jeg oplyse at der ihvertfald de sidste 30 år årligt er sendt flere hundrede containere med antikke møbler, Dansk Design og andre gode sager ud af landet. Vores import af samme er stort set lig nul, i bedste fald begrænset til lidt almuemøbler fra nabolandet, lidt provencestil fra Frankrig.
Jeg vil anslå at for de lidt større handlendes vedkommende ligger omsætningsdelen til eksport på omkring 80% af den samlede omsætning. Selvom de effekter der eksporteres skifter lidt efter tidens trend, så er mængden ikke blevet nævneværdig anderledes.
Fra opkøbernes side har der altid ligget den indstilling, at de i Danmark har kunnet indkøbe møbler i en sjælden kvalitet til penge der ikke var muligt i andre lande. Når jeg sammenligner kvaliteten i de effekter af udenlandske oprindelse jeg har set igennem efterhånden mange år, må jeg desværre give dem ret et langt stykke hen af vejen. I den tid hvor de antikke møbler blev fremstillet, var det et must for den enkelte møbelsnedker at levere en så høj kvalitet som muligt af hensyn både til renomé og konkurrence, man satte en ære i at levere godt håndværk, en tradition der er blevet videreført af producenterne af Dansk Design.
Det er så muligt at have den holdning, at det jo er pragtfuldt vi i et lille land som Danmark gennem tiderne har producere store mængder kvalitetsmøbler til eksport, glædes over at der på den måde kommer kapital og anerkendelse til landet, – og som handlende har jeg bestemt også haft glæden ved at der kommer penge i kassen
Et eller andet sted er jeg blot bange for, at vi saver den gren over som vores kultur er bygget på. Under opsvinget i 1960′erne, hvor der blev destrueret store mængder antikke møbler, for nu skulle man have møbler i teaktræ som et symbol på fremgang og velstand – husker to nydelige ældre damer som kom ind i vores forretning og udbrød: “Neejje, kan du se det chatol det er lige magen til det vi brændte ude hos onkel – hvad koster det?” Da jeg så nævnte 35.000 kr, gav det alligevel stof til eftertanke;-)
Tror desværre at vi er inde i en periode af nogenlunde samme tilsnit. Yngre mennesker som etablerer sig betragter ofte antikke møbler som noget gammelt bras – et udtryk for det jeg kalder “Ikeakulturen” Det skal se smart ud og holde i begrænset tid, til man får råd eller lyst til at skifte ud – i modsætning til tidligere, hvor man som nyetableret investerede et større beløb i et møblement som skulle holde nærmest livet ud (hvad det jo også gjorde).
Jeg vil dog godt gå så langt som til at medgive, at et hjem udelukkende fyldt med antikviteter kan virke både tungt, mørkt og lettere deprimerende, der er da heldigvis stadig mange af den yngre generation som formår en kombination, hvor flere stilarter går fint i samspil.
Min gamle læremester havde et udtryk: “TING ER TANKER” og der er vi så lidt henne ved sagens kerne. Personligt omgiver jeg mig hovedsageligt med antikviteter som jeg har erhvervet under positive omstændigheder, som for mig giver en ro og en fundering i tiden, et dybere tilhørsforhold til hvem jeg er som person, samtidig med et det er billeder på min vej gennem livet. Jeg vil til enhver tid mene, at det at søge efter en ting (eller glæden ved pludselig at finde en ting man ikke vidste at man søgte;-), – det giver en fornemmelse af identitet som de stakkels mennesker der i løbet af 5 minutter køber identiteten i IKEA eller Jydsk aldrig vil opleve.
Min bekymring går så lidt på at når det igen bliver aktuelt, så har vi solgt alle vores antikviteter til Eksport.
Trods alt har jeg da heldigvis tillid til alle de, heldigvis mange, kreative unge mennesker, som har interesse og forståelse for at “TING ER TANKER”, der har fået en fysisk form, som udtrykker livsholdning og værdier.
Jeg har ikke noget specielt imod auktionshuse eller Lauritz.com og har da til en vis grad forståelse for at der kan være “smuttere”. Men – det kan vel med en vis rimelighed forventes at vurderingseksperter også er det.
Som jeg har påvist ganske klart tidligere, finder jeg (som man ved selvsyn kan konstatere ved at følge Lauritz.com’s auktioner) at der stadig og uforandret er en manglende sammenhæng mellem vurderingspriser og hammerslag. En så stor fejlmargin ville man under ingen omstændigheder kunne tillade sig som antikvitetshandler, da man i så fald ville være nødt til at lukke forretningen i løbet af ganske kort tid.
Det er åbenbart firmaets politik og den har de vel i princippet lov til at have, selvom det virker lidt uvederhæftigt.
Jeg har fulgt auktionshuset siden starten og gennem tiden fundet ikke så få fejlvurderinger og beskrivelser. Her er så en til:
Man har dateret et nyproduceret skrin til at være 100 år gammelt og fremstillet i Tyskland uagtet det er max 20 år og fremstillet i Kina – Det burde kunne gøres bedre af “eksperter”
Det er ikke svært at finde informationer om mærket, der allesteder betegnes som en forfalskning!
Vil da også tilføje at man har ret til at fortryde et evt. bud da beskrivelsen er misvisende/forkert og et nyt kan købes til omkring 200£ 
 
Når man handler med antikviteter kan det ikke undgås at der af og til dukker en effekt op, som kan være lidt svær at placere. Det var tilfældet med afbillede porcelænsskrin. Ved første øjekast er det lidt imponerende alene på grund af størrelsen (ca. 50 cm. bredt). Forarbejdningen er ikke ringe og det har en rimelig pondus, placeret på et egnet møbel. Stemplet var der ingen som kendte, så hvad gør man? Selvfølgelig hjem og kigge i alt hvad der findes af bøger med keramikstempler, i dette tilfælde uden resultat – dernæst internettet, ligeledes uden resultat. Jamen så er en nærliggende tanke, at det jo må være sjældent, da det bestemt er ganske usædvanligt. I stemplet står årstallet 1895, jamen så kan det da ikke være helt ringe og bliver stillet i forretningen i håb om at mysteriet bliver opklaret “hen ad vejen”.
Da klenodiet så kommer på internettet, bl.a. med teksten : Antageligt 1895, er der et venligt menneske der henleder opmærksomheden på en side med porcelæn stempler, hvor det fremgår at klenodiet måske ikke er så meget klenodie alligevel, men derimod fremstillet i Kina og i adskillige tilfælde solgt verden over som en “rigtig” antikvitet. I stemplet er der heller ikke noget som på nogen måde indikerer, at det skulle være kinesisk. Man må gå ud fra at det fra producentens side er ønskeligt at skrinet opfattes både som antikt – og bestemt ikke kinesisk, for at oppebære en langt højere pris end ellers ville være tilfældet.
Så blev man da så klog. Set i bakspejlet er der da også flere ting som burde have fået en lille klokke til at ringe, men det er jo nemt nok at se når begejstringen har lagt sig. Porcelænet er egentlig af en rimelig kvalitet, men det er lavet i krakelé, hvilket vist ikke var så almindeligt i forrige århundrede, dernæst er der ingen slidmærker (det kunne jo skyldes at man har passet godt på kostbarheden;-). Messingmonteringen er også af en kvalitet som ikke rigtig passer til et pragtskrin, selvom den også er rimeligt lavet. Dernæst ornamentikken i messingen, som ikke fremtræder med klare signaler om oprindelse, men nærmest som en sammenblanding af blade, roccalier, druer og ranker der hverken passer sammen med tid eller sted.
Jamen er det ikke nemt at se, når man ved det – heldigvis er det dog stadig et lidt imponerende og usædvanligt stykke porcelæn, som man sagtens kan have glæde af - og nu har det også lidt historie!
At det kan være svært, har jeg også skrevet lidt om andetsteds!
Lampesamleren har en fin lille side om lamper fra overvejende 1950 – 60. Jo, lamperne er da til salg, men jeg har taget siden med fordi der også er informationer om producenter og designere, hvad der kan være ganske brugbart. Ikke mindst er der også et par morsomme “genfortolkninger” af gamle lamper. Jeg synter (som regel), at det er fint når der kan finde nye anvendelser for gamle/antikke effekter, – når nu antikviteter ikke er så voldsomt interessante og oppe i tiden (som de ellers fortjener).
Hvad med en lampe lavet af gamle glasnegativer – det er da nytænkning!
Der er jo rigtig mange samlere af gamle postkort og det er da rart når man gør sig den ulejlighed at dele sin fine samling med andre samlere og interesserede. Postkort har jo ofte en stor lokalhistorisk værdi. Jeg fandt en side med hele 2000 af slagsen, hovedsageligt fra Vestsjælland. En kuriositet her fra området, er at mange af postkortene viser hvordan landskabet var omkring inddæmningen af det store område og efterfølgene hvordan byerne og landbrugsområderne udviklede sig i sin spæde start.
Også lige et link til flere postkort fra Vestsjælland.
Her en lille samlerside for interesserede udi Roling Stones og Tændstikæsker. Måske et lidt aparte mix, men det gør ikke siden mindre interessant. Begge emnerne er omfattende beskrevet med et stort billed materiale.
Enten du er til den ene eller anden kategori vil der bestemt være interessant læsning. Altid en fornøjelse at se private samlersider.
Vi var mange der så frem til Kontant’s udsendelse om misforholdet mellem vurderingspriser og hammerslagspriser hos Lauritz.com. Det er jo en offentlig hemmelighed som jeg har skrevet om for flere år siden, da det åbenbart er nødvendigt at påpege.
Kontant er jo da et udmærket og desværre meget nødvendigt program som ofte formår at trække suspekte sager frem i lyset, så forventningerne var skyhøje, da en konsekvent fejlvurdering er så åbenlyst forkert.
Som man sagde i udsendelsen og jeg også har påpeget, – enhver der kan bruge en lommeregner kan ved selvsyn konstatere rigtigheden af påstanden.
Magen til skuffelse da vi sad og sundede os oven på udsendelsen. Kontant har tilsyneladende haft ansat en 10 årig programchef. Fornemmelsen udsendelsen efterlod, var en rimelig reklame for Lauritz.com på grund af direktøren Mette Rode Sundstrøms dygtighed (den ros skal hun bestemt have), der manglede kun at afslutte udsendelsen med kindkys til intervieweren, så havde den siddet lige i skabet.
Det blev påpeget at det ikke var menneskeligt muligt at få vurderingspriserne mere korrekte, en fejlmargin på 30% til den forkerte side, jamen bedre kunne det ikke gøres.
HVIS MAN SOM HANDLENDE MED BRUGTE VARER KONSEKVENT VURDEREDE 30% FORKERT NÅR MAN OPKØBTE VILLE DET IKKE VÆRE MULIGT AT DRIVE FORRETNING, DA DET OFTE ER HELE FORTJENESTEN.
Kontant havde til lejligheden indkøbt 3 mere eller mindre usælgelige og defekte varer, der skulle bruges som eksempel og så havde man fundet en med god grund forurettet sælger, dog af nogle malerier som en handlende nok ikke ville have givet mere for end de indbragte, MEN ER DET SÅ REEL RÅDGIVNING.
Det er da korrekt at der kan være varer der opnår en uventet høj eller lav pris, men det er jo ikke reglen. De fleste varer kan vurderes rimeligt nøjagtigt – ikke mindst ved hjælp af Lauritz.com’s store database over solgte varer og deres mange tilknyttede ” eksperter”. HVAD ER SÅ ÅRSAGEN TIL AT MAN IKKE GØR DET?
Hvorfor har kontant ikke rådført sig med erfarne folk i branchen inden en sådan udsendelse. Der utroligt ringe udsendelse er jo medvirkende til at almindelige mennesker uden den store viden, fortsat vil blive misvejledt da udsendelsen jo slet ikke levede op til nogen form for seriøsitet.
Man havde gjort sig den ulejlighed at lægge en masse tal sammen på hammerslagspriser, men ikke tænkt over hvilke varer som holder prisen og hvilke varer der konsekvent bliver vurderet forkert. At Lauritz justerer priserne når de ser en varetype ikke holder den forventede pris, må betragtes som en decideret usandhed, tillige har de indleverende storkunder ofte selv indflydelse på vurderingsprisen.
KONTANT – DET VAR EN GANG VARM (LUNKEN) LUFT UDEN NOGEN FORM FOR BID.
God reklame for Lauritz.com der også har skyndt sig at hælde vand ud af ørene på hjemmesiden om deres fantastiske vurderingsevne.
Jeg har ikke principielt noget imod bestemte auktionshuse, men jeg har noget imod misvejledning og utroværdig kundebehandling – det fås også efter Kontants udsendelse, hos Lauritz.com.
PS: Linket på DR’s hjemmeside, hvor du skulle kunne se udsendelsen virker ikke – det var heller ikke noget at være stolt af, men du kan deltage i debatten.
Jeg fandt over en mindeudstiling om Sikker Hansen på Frederiksberg rådhus i oktober 1956..
Der var en fortegnelse over de udstillede tegninger, hvad der kunne give et ganske godt billede af hans enorme produktion.
Her er udstillingskataloget, med en ganske stor del af hans frembringelser.
   
Jeg kan rigtig godt li Paul Emil Hanovers udtalelse, der ikke kun er henvendt til Sikker Hansen, men til os alle: “Tilbage til naturen” vil dog lidt før eller senere blive løsenet.”Thi uden natur er der i længden ingen næring for kunst. Det viser kunsten selv.
Tempus fugit – Tiden går men på forskellig og forunderlig vis. 5 minutter inden man skal op om morgenen varer bestemt ikke så længe som 5 minutter hvor man sidder i tandlægestolen. Tidsmålere har til alle tider facineret mennesker, selvom lidt af charmen er gået tabt ved digitalisering, er andet måske vundet på andre områder. Uret der indretter tiden efter hvordan vi bruger den i praksis er endnu ikke opfundet og de mange kloge ord sagt om tid, andrer ikke det faktum at det er en kostbar og begrænset ting vi nok alle kunne udnytte bedre. Det leder hen til en helt fantastisk side om antikke ure som jeg tilfældigvis landede på. Det er ure som de fleste samlere gerne ville give en arm for at eje – det utroligt imponerende håndværk, skabt i en tid hvor værktøjerne var noget anderledes end idag, og jeg faktisk tvivler på om man ville være i stand til at fremstille dem. Man kan ikke bruge siden til så meget, udover at nyde de imponerende ure – og så måske meditere lidt over hvad den der tid nu er for en størrelse.
 Har du tid?
En fugl kommer hvert hundrede år og sliber sit næb på et bjerg. Når bjerget er slidt ned, er der gået ét sekund af evigheden.
Det er vanskeligt at leve i nuet; latterligt at leve i fremtiden og umuligt at leve i fortiden. Intet er så langt borte som for ét minut siden.
Af og til føler jeg at fortiden og fremtiden stiller så store krav til mig, at der ikke er plads til nutiden.
Du siger du ikke har tid, spørgsmålet er hvad vil du bruge din tid til.
En evig kærlighed kan vare en enkelt nat, for evighed er ikke det, som tager tid, men det, som ophæver tiden.
Hvis man venter, er det eneste, der sker, at man bliver ældre
Den første kommode afsyrede jeg omkring 1975. På det tidspunkt var afsyring nok et udtryk for tanken om at vende tilbage til naturen, til tingenes oprindelighed. Formentlig en reaktion på opsvinget i 1960’erne, hvor det gamle blev forkastet og alt skulle være nyt, moderne og et udtryk for at: ”Her går det ufattelig godt”. Økologi var begyndt at vinde indpas, hippiekulturen med en deraf følgende revurdering af livsværdier gjorde efterhånden sit indtog i hjemmene. I løbet af ganske få år skulle alt være afsyret og de afsyrede møbler blev efterhånden til både storindustri og en eksportartikel.
Husker stadig det hæderkronede foretagende ZigZag afsyring drevet af Jan Hvarre, der postede kæmpe mængder af afsyrede døre, vinduer, kommoder, skabe, ja alt hvad der kunne afsyres – ud i samfundet, ud over at være eksponent for den nye, hippe livstil og hvad deraf fulgte;-).
Det resulterede i at mange hjem efterhånden var totalt afsyrede. Alt fra gulve, døre, vinduer og selvfølgelig samtlige møbler, ja – havde hunden og bilen kunnet afsyres, var de blevet det!
Set i bakspejlet var det selvfølgelig en katastrofe at så mange fine almue møbler med imponerende og unikke dekorationer led en trist skæbne, men afsyret – det blev de.
De afsyrede møbler var således et udtryk for denne ”tilbage til naturen” tendens og eksponent for den øgede bevidsthed om livsværdier og tankerne omkring genbrug og økologi.
Jeg ser i dag en temmelig nærliggende parallel i tendensen med at alting skal være hvidt.
Gennem mit arbejde har jeg været i flere tusind hjem, efterhånden må jeg konstatere at en stor del af dem er MEGET hvide.
Det minimalistiske og stilrene (hvidt er også renhedens farve – ik), kunne vel også være et udtryk for en protest over det hektiske i nutidens tilværelse. Vi bliver bombarderet dagligt med så store mængder (ofte totalt unyttige) informationer, mængder man før ville have haft en hel måned til at fordøje.
Det stigende krav til effektivitet, tempo og ensretning i samfundet, hvor det ikke er blevet nemmere at pleje individualiteten, i hvert fald ikke hvis den afstikker noget videre fra normen, kunne vel godt have indflydelse på den ”hvide” trend.
Det er da fuldt forståeligt, hvis det moderne menneske har fået større behov for, i hvert fald i sit eget hjem, at indrette sig mere overskueligt og med den hvide farve som en eksponent for at det efterhånden store behov for at finde sin egen ”renhed” i en verden som efterhånden er alt for uoverskuelig og teknisk orienteret.
Jeg kunne blot ønske at bevidstheden og protesten mod denne ”hektivitet” ville træde noget tydeligere frem. I 1960 – 70’erne var der ingen som var i tvivl om, at afsyring af møbler også var et udtryk for et alternativt livssyn.
Der kunne godt være lidt mere bid og oprør i Chabby Chic og Fransk Landstil, - muligvis mangler der nogle aktivister og filosoffer.
Måske det netop er nødvendigt at gå for ”hvidt” – inden vi går helt i sort!
Hvorfor skal det være så trist, – selvom det er i en kirke?
Dejligt at en samler har gjort sig den ulejlighed at delagtiggøre andre i sin, ovenikøbet ret flotte glassamling. På en sådan side, gjort af en entusiast, er der altid viden at hente – også for garvede samler. Alle der er i besiddelse af et samlergen, har oplevet at have en ubestemmelig ting, der så på mystisk vis dukker op i en uventet sammenhæng hvor oprindelsen bliver forklaret – ofte år efter erhvervelsen.
En ganske interessant side om egnsmalerier – jo, det er også en salgsside. Det spændende ved siden er at indehaveren tilsyneladende har en vidtspændende viden omkring hvor motiver fra det ganske land er malet.
Sidens formål er også at fremme interessen for topografisk interessante malerier, ligesom den historiske værdi af stemninger fra en svunden tid ses som bevaringsværdig. Jeg har ofte haft et maleri af den karakter som jeg ret hurtigt har måtte opgive at placere stedmæssigt, måske det kunne være fundet her. Om ikke andet er siden tillige en spændende rejse rundt i det ganske land, set med forskellige kunstneres øjne.
For et stykke tid siden lavede jeg et par indlæg om norske og svenske interiørbloggere, hvor det blev nævnt at her i Danmark var vi lidt bagefter på det punkt. Jeg tror da lige at jeg bliver nødt til at trække lidt i land, der er jo nærmest sket en hel eksplosion i antallet af kreative danske blogs.
Her skal blot nævnes en enkelt hvor der er links til rigtig mange spændende danske blogs – Ja siden hedder såmænd: Danske Indretningsblogs.dk – et rigtigt godt og inspirerende initiativ der gør overskueligheden større – tillige en ganske nydelig blog.
|
|
Kommentarer